Pædagog vuggestue Åbyhøj - Relationskompetence

Børnehuset Digterparken søger uddannet pædagog til vuggestuen med opstart juni, september eller hurtigst muligt. Du skal arbejde med 0-6-årige børn i et hus, der vægter fællesskab og trivsel højt. Stillingen kræver samarbejdsevner, relationskompetence og evne til at understøtte børnenes udvikling og læring. Du skal være stabil, nærværende og kunne arbejde selvstændigt samt på tværs af stuerne. Ansøgningsfrist: 27. maj 2026.

Pædagog stilling ved Aarhus Kommune - Åbyhøj, Region Midtjylland

  • Åbyhøj, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 27. maj 2026
  • Oprettet: 6. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog


Mulighed for opstart pr. 01.06.26, 01.09.26 eller hurtigst muligt.

Ønsker du at være med til at skabe det bedste børneliv, med deltagelsesmuligheder for alle børn og i et hus med stort engagement, så er Børnehuset Digterparken stedet for dig.

Denne jobannonce henvender sig til uddannede pædagoger. Ikke til medhjælpere, da vi pt. har dygtige medhjælpere.

Om jobbet:

Da vi er et fælles børnehus, skal du kunne se dig selv i praksis i arbejdet med 0-6-årige. Stillingen er dog pt. i vuggestuen.

Vi er stolte af vores børnehus og det pædagogiske udviklingsarbejde. I børnehuset vægter vi dialogen og det gode arbejdsmiljø højt. Vi forholder os med en justerende tilgang til den pædagogiske ramme, som vi skaber med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring.

et fælles ansvar for vores fantastiske børn.

Dette understøttes af det gode samarbejde på tværs af stuerne i hele børnehuset. Hver stue har planlagt stuemøde hver 3. uge, samt tid til forberedelse og personalemøder med en rammesætning der giver plads til fælles faglig refleksion, sparring og hvor vi kontinuerligt søger at udvikle vores læringsmiljøer med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe.

Dagtilbud For Alle

Vi er et hus med gode traditioner på tværs af børnehuset. Vi gør f.eks. brug af de tilbud der er nærmiljøet og nyder at tage på ture til f.eks. Globus 1, børnenes jord, skoven, væksthuset samt legepladser i nærområdet.

Derfor skal du vælge os:

Du kommer til at arbejde tæt sammen med engagerede kollegaer i arbejdet med den styrkede læreplan. Derudover er vi optaget af den professionelles relationskompetence, sproglig udvikling, understøttelse af legen, samt det gode forældresamarbejde baseret på tillid og dialog.

Vi arbejder med fælles eller stuevis udviklingsfokus, hvor vi med en anerkendende og ressourceorienteret tilgang lægger vægt på det der virker, da vi oplever, at det vi giver opmærksomhed, det får vi mere af, dette b.la. gennem isbjergs-modellen samt ros-skema.

Hvis du holder af en hverdag med rutiner, planlagte aktiviteter ud fra børnenes udvikling og relationsdannelse, spontant opståede stjernestunder og trives med at understøtte børnenes initiativer og udvikle nære relationer til børnene, så har du her chancen for at blive en del af vores fantastiske team.

Vi søger en pædagog som:

Er i øjenhøjde med børnene og både har blik for det enkelte barn, men også kan skabe overblik over hele stuen/børneflokken. Du skal bidrage til, at alle børn har en følelse af, at lykkes på deres niveau og er en del af fællesskabet i Børnehuset Digterparken.

Skriv gerne i din ansøgning, hvornår du har mulighed for at starte, samt hvorfor du har valgt at søge denne stilling i netop vores dejlige børnehus.

Derudover lægger vi vægt på at du:

  • Har gode samarbejdsevner og vægter forældresamarbejde højt.
  • God rummelighed og lydhør overfor andre faglige perspektiver end dit eget, dette uanset om du står overfor en pædagogisk assistent, en pædagog eller en medhjælper, her i børnehuset ses alle som en værdifuld ressource.
  • Ser det som en naturlighed at arbejde i grupper med få børn i det pædagogiske arbejde.
  • Kan se dig selv i et fagligt fællesskab, hvor vi betragter os som et hus.
  • Har et udviklende mindset, som er nysgerrig på at forstå, frem for at antage i samspil med, børn, forældre eller kollegaer.
  • Vægter bevægelse og aktiv deltagelse højt i det pædagogiske arbejde, samt kan gå foran med aktiviteter ude og inde.
  • Er bevidst om egen veksling af positionering ift. at være fordybet med en lille gr. Børn. Være overbliks voksen, samt være den summende flyver i hverdagen.
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet.
  • Kan tage medansvar på tværs af stuer.
  • Kan anvende IT som redskab i hverdagen og ser det som en naturlighed at vægte tid om børn, så vel som tid med børn.
  • Er fagligt velfunderet i forhold til aldersgruppen og kan formidle din faglighed både mundtligt og skriftligt, dette kan eksempelvist være gennem Hjernen og hjertet, DPU, AULA, samt målrettede handleplaner.
  • Er en stabil og nærværende voksen både for børn, forældre og kollegaer.
  • Har en anerkendende og ressourceorienteret tilgang.
  • Kan møde i hele åbningstiden fra 06.30 – 17.00 (Mandag og fredag til 16.30) – samt deltage i afd. møder der læner sig op ad dagtilbuddets åbningstid.

børn mærker, når vi voksne har det rart sammen

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen er en fast pædagogstilling på 37t, eller efter aftale.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
For yderligere oplysninger kan du kontakte pædagogisk leder Line Gullman Falk på tlf. 41857401 eller via mail: fgli@aarhus.dk

Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside: Børnehuset Digterparken

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansøgning

Om Aarhus Kommune

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!


Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk