Pædagog til børnehaven i Solskin, Brabrand
Pædagog stilling ved Aarhus Kommune - Brabrand, Region Midtjylland
- Brabrand, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 19. juni 2026
- Oprettet: 22. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
37 timer om ugen | Opstart 01.08.2026 eller snarest derefter
Vil du være en del af et fagligt stærkt og varmt fællesskab, hvor leg, nysgerrighed og tryghed er fundamentet for børns udvikling? Og motiveres du af at arbejde i en institution i udvikling, hvor du får reel mulighed for at præge kulturen, samarbejdet og den pædagogiske retning?
Så er det måske dig, vi søger til Solskin i Brabrand.
Om jobbet:
Du bliver tilknyttet vores børnehavegruppe og skal sammen med dine kolleger skabe en tryg, udviklende og inspirerende hverdag for børnene – både inde og ude.
Vi søger en pædagog, der:
- Er uddannet pædagog
- Er nærværende, tydelig og relationsstærk
- Har blik for børneperspektivet og omsætter det i praksis
- Kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter og forløb
- Har fokus på børns sproglige, sociale og personlige udvikling
- Ser muligheder i leg, bevægelse og udeaktiviteter
- Trives i en hverdag med samarbejde, refleksion og udvikling
- Bidrager positivt til arbejdsmiljøet og fællesskabet
Derfor skal du vælge Solskin
Hos os får du:
- Engagerede og hjælpsomme kolleger med høj faglighed
- Et trygt og udviklende arbejdsmiljø med plads til idéer og initiativ
- Gode fysiske rammer tæt på naturen ved Brabrandsøen
- Et tæt samarbejde med DII Søstjernen og engagerede forældre
- En arbejdsplads med afsæt i Den styrkede pædagogiske læreplan og Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik
- Mulighed for at præge en institution i udvikling, hvor vi sammen skaber retning og stærke teams
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen.
Ugentligt timetal: 37
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Om Solskin
Solskin er en del af Brabrandsøens Dagtilbud og deler faciliteter med DII Søstjernen.
Vi har blandt andet adgang til:
- Motorikrum
- Fælleskøkken
- Flere inspirerende legepladser
- Et mindre skovområde, som bruges aktivt til leg, bevægelse og sanseoplevelser
Vi arbejder hver dag for at skabe:
Trygge, glade og udviklende børneliv gennem omsorg, fællesskab og begejstring.
Vil du være med?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Pædagogisk leder Lars Damborg
Ansøgning
Om Aarhus Kommune
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk

