Pædagog specialisering Næstved - Motorikrum

Børnehegnet søger to uddannede pædagoger til arbejde med børn med forskellige behov og udfordringer. Du skal være autentisk og tydelig, kunne skifte mellem høj og lav energi og give fysisk omsorg. Vigtigst er vilje til at udvikle dig sammen med kollegaer, der er fagligt dygtige, reflekterende og støttende. Ansøgningsfrist: 15. september 2026.

Pædagog stilling ved Næstved Kommune, Region Sjælland

  • Næstved, Region Sjælland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 15. september 2026
  • Oprettet: 28. august 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Klokken er 8:00, og du er lige mødt ind. Ét barn har brug for hjælp til at vinke farvel, ét barn har brug for hjælp til at lave tumlebane i motorikrummet, tre børn vil gerne bygge en raket, en kollega har brug for at sparre om et barn, og tre børn løber rundt i fællesrummet og er farlige dinosaurer…

Hvis du tænker: ”Det lyder som en dejlig morgen” eller ”Det er bare en almindelig tirsdag”, så læs endelig videre.

Præsentation af virksomheden:

Vi tror på, at de bedste relationer skabes, når man tør være autentisk og opsøgende. Vi tror ikke på perfekte pædagoger, men på pædagoger med mod og lyst til at udvikle sig. Du behøver altså ikke have erfaring med præmaturbørn for at kunne søge. Det vigtigste er, at du er villig til at lære med og af dine nye kolleger.

Hvem kommer du til at arbejde sammen med:

På vores almene stue er der en pædagog og en pædagogmedhjælper, på udslusningsstuen er der en pædagogisk assistent og en pædagog, og på præmaturstuen er der tre pædagoger. Derudover har vi en flyver, som fungerer primært mellem den almene stue og udslusningsstuen.

Hvem leder vi efter:

Vi søger også én pædagog på 37 timer til vores præmaturstue, som børnene er visiteret til grundet forskellige udfordringer og behov. På præmaturstuen er det særligt vigtigt, at du hurtigt kan skifte mellem høj og lav arousal, både for og sammen med børnene, at du kan give en masse fysisk omsorg til dem, som har behov for det, og at du kan være en spradebasse i tumlerummet med dem, som har brug for dét. Du skal være en autentisk og tydelig voksen, som kan håndtere både larm og til tider udadreagerende adfærd. Du skal kunne fornemme børnenes dagsform og overskud i løbet af dagen og tilpasse dit nervesystem herefter.

Vi tilbyder:

Vi kan ikke love, at du kan nå at drikke din kaffe, mens den er varm, eller at du altid når det, du har planlagt. Men vi kan garantere, at hos os får du:

  • kolleger, som er fagligt dygtige uden at være højtidelige.
  • kolleger, som strækker sig langt for at hjælpe hinanden, og som griner sammen.
  • kolleger, som reflekterer, udvikler og sparrer sammen i hverdagen.
  • kolleger, som ikke er bange for at prøve noget nyt, og som tør tale om det, der er udfordrende.
  • kolleger, som interesserer sig for dig, din familie, dit fritidsliv og dine faglige interesser.
  • en arbejdsplads, hvor alle er sammen om at løfte kerneopgaven – vi bruger ikke “dem” og “os”, og du står aldrig alene med en udfordring.
  • en arbejdsplads, hvor vi bruger hinandens kompetencer og ikke er bange for at bede om hjælp.
  • en arbejdsplads, hvor både faglighed, omsorg for børn og kolleger og godt humør vægtes højt.

Vi forventer, at du:

  • er modig, tør fjolle og grine, så maven gør ondt, og tårerne triller ned ad kinderne.
  • trives i, at alle dage er forskellige.
  • kan være en tryg og rolig favn det ene øjeblik og starte en dansefest på legepladsen det næste øjeblik.
  • synes, at faglighed og leg hører unægtelig sammen.
  • får energi af børns grin.
  • ved, at relationer ikke opstår af sig selv, men skabes i mødet mellem mennesker, og at det altid er den voksnes ansvar.
  • kan skabe tryghed – især når tempoet er højt.
  • har lyst til at udvikle dig sammen med dine kolleger.
  • tør undre dig højt og går til feedback med nysgerrighed.
  • fungerer godt i strukturerede miljøer, hvor der bruges specialpædagogiske værktøjer i dagligdagen.
  • kan håndtere at møde børn med meget forskellige forudsætninger. Nogle gange er den vigtigste opgave at dæmpe verden, andre gange er det at skrue op for den.

Læser du stadig med, og mærker du en kilden i maven eller en lille dans, der er på vej? Så betyder det, at du skal skynde dig at sende en ansøgning.
HUSK at skrive i ansøgningen, hvilken af stillingerne du søger!

Du kan se job- og personprofilen her.

Løn- og ansættelsesvilkår

Oplysninger om startløn og forventet løninterval:

Tiltrædelse:

Arbejdstid pr. uge:

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte: Pædagog Ninna Olsen eller pædagog Anja Bech på telefon 2428 6543

Ansøgningsfrist:

Ansættelsessamtaler afholdes

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Denne stilling er publiceret af Næstved Kommune via jobnet.dk