Pædagog specialbehov Tilst - Neuropsykologisk tilgang

Børnehuset Søhøjen søger en pædagog til fast stilling på børnehavestuen fra 1. august. Kandidaten skal være relationskompetent, arbejde systematisk ud fra børnenes trivsel og kunne skabe tydelig struktur. Erfaring med eller interesse for specialpædagogiske metoder og neuropsykologisk relationel tilgang er værdifuldt. Du skal være initiativrig, nærværende og kunne samarbejde respektfuldt med forældre og kolleger. Stillingen tilbyder faglig udvikling, god normering og vejledning. Ansøgningsfrist: 17. juni 2026.

Pædagog stilling ved Aarhus Kommune - Tilst, Region Midtjylland

  • Tilst, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 17. juni 2026
  • Oprettet: 1. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog






Jobopslag

Skal du være den heldige? Èn af vores kolleger flytter tilbage til Fyn, og derfor søger vi en pædagog til én af vores børnehavestuer pr 1.8. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men vi er fleksible, både ift startdato og timetal, hvis du er den rette kollega 🙂

OM JOBBET:

Kan du se værdien i at arbejde i små grupper, med egne relationskompetencer og de daglige rutiner som læringsmiljø? Trives du i at arbejde systematisk, med udgangspunkt i børnenes trivsel og ”dagsform”? Er du god til at undre dig og sige tingene højt? Kan du bidrage til et hus, som har fokus på opgaven? og til at det skal være et varmt, rart og fagligt sted at være – et sted hvor børn og forældre er i centrum? Har du øje for, at hele huset skal fungere på samme tid? – så vil vi meget gerne høre fra dig 🙂

Kan du genkende dig selv i følgende:

  • Du er en stolt pædagog, og kender, ligesom os, vigtigheden af dit job, og den værdi, du hver dag bringer for børn, forældre og kolleger.
  • motiveres af at arbejde ud fra en neuropsykologisk relationel tilgang – måske har du erfaring med det, eller lyst til at få det.
  • du har erfaring med, eller interesse for, at arbejde med specialpædagogiske redskaber og metoder, så alle børn oplever succes – uanset særlige behov.
  • kan skabe og fastholde en tydelig struktur, hvor du tager ledelse af børnegruppen.
  • kan anvise og guide børnene samt tager ansvar for relationen, også når barnets reaktion ikke altid synes hensigtsmæssig i situationen.
  • har overblik, er initiativrig og handlekraftig
  • kan indgå i et respektfuldt samarbejde med forældre og kolleger
  • er indstillet på et fleksibelt samarbejde med hele huset, hvor alle har ansvar for et godt fagligt og psykisk arbejdsmiljø.
  • er positiv, nærværende og engageret – både når det lykkes og hvis noget er svært.

Vi tilbyder:

  • en arbejdsplads der har fokus på kerneopgaven: børnenes trivsel, læring og udvikling
  • en arbejdsplads med forskellige pædagogiske opgaver og muligheder – og fast ugentligt forberedelsestid
  • en god normering
  • mulighed for at få erfaring med specialpædagogiske metoder
  • mulighed for ansvar og opgaver som fagligt fyrtårn – hvis det ønskes.
  • mulighed for vejledning og sparring med kolleger på tværs af huset og med den pædagogiske leder
  • ”onboarding” af nye medarbejdere, hvor du introduceres til Dagtilbuddets faglige ståsted og værdier
  • et aktivt og godt samarbejde med eksterne og interne samarbejdspartnere, deriblandt; psykolog, pædagogisk vejleder, talepædagog og andre kompetente medarbejdere i dagtilbuddet
  • et job, hvor du bliver en del af et socialt og fagligt fællesskab med dygtige og erfarne kolleger, der er gode til at hjælpe hinanden
  • en personalegruppe på 23 ansatte, som vægter faglighed, kvalitet i opgaven, udvikling, et godt psykisk arbejdsmiljø og humor højt.

OM OS

Børnehuset Søhøjen er en del af Dagtilbud Tilst, som består af 9 institutioner.

Vi har ca 60 børnehavebørn og 27 vuggestuebørn, fordelt på 2 vuggestuegrupper, 3 børnehavegrupper samt vores lille specialgruppe med 5 børn. Vi har en vidunderlig gymnastiksal, hvor der er plads til både kolbøtter, mindfulness, fælles gymnastik og juletræsfest.

Søhøjens børn og forældre er en vidunderlig flok. Knap 15% af vores børn er to-sprogede, nogle børn har særlige behov og funktionsnedsættelser – og fælles for dem alle er, at de er værdifulde og med til at gøre Søhøjen til et dejligt sted at være både barn og voksen.

Som pædagog er de faglige muligheder og opgaver mange, forskelligartede og spændende, hvis du bla. synes udvikling af trygge fællesskaber og udviklende læringsmiljøer, forældresamarbejde, specialpædagogiske redskaber, sprogstimulering, børn og familier med forskellige kulturelle baggrunde og arbejdet med barnets (og egen) evne til selvregulering er interessant.

I Søhøjen vægter vi en anerkendende kommunikation, og en løsningsorienteret tilgang, og vores pædagogiske afsæt er funderet i neuropsykologisk relationel pædagogik.

Vi arbejder i hele Tilst dagtilbud med et aktionslæringsforløb, hvor kvalitet i praksis og den pædagogiske læreplan er det fælles afsæt.

Vi er optaget af at forfine vores pædagogiske miljøer og tilgang igennem faglige drøftelser, og vi prioriterer at udvikle os sammen, bla gennem forskellige vejledningsforløb med Dagtilbuddets pædagogiske vejleder og/eller eksterne samarbejdspartnere.

For at sikre at nye medarbejdere er klædt på til opgaven, afholder vi løbende særlige læringsdage for nyansatte.

Vi vægter nærvær og små grupper og tager udgangspunkt i barnets behov og formåen. Dagen har faste rammer men med plads til nye input og spontan fordybelse. Vi har i Dagtilbuddet busser til rådighed, der giver mulighed for ture ud af huset med fokus på udeliv og naturoplevelser.

Glædes du over at udvikle dig sammen med dine kolleger, med det mål, at kunne skabe det bedste læringsmiljø for barnet – så lad høre fra dig hurtigst muligt 🙂

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

HVIS DU VIL VIDE MERE

Er du blevet nysgerrig, så kan du høre mere ved pædagogisk leder Majbritt Thomsen på tlf. 2170 7608

På vores Instagram profil, @bornehuset_sohojen kan du også få et indblik i vores hus 🙂

ANSØGNING

Ansøgningsfrist: 17.6.26

Samtaler finder sted løbende – og senest 26.6.26 i tidsrummet 9-14, så skynd dig at sende din ansøgning afsted 🙂

Ansøgning

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!


Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk