Pædagog søges til SFO og skole på Skægkærskolen

Pædagog søges til SFO og skole på Skægkærskolen søger en kreativ og alsidig pædagog med erfaring i børnefællesskaber og social læring. Stillingen kræver evne til struktureret arbejde og refleksion over praksis. Stillingen appellerer til den, der brænder for lederskab og bæredygtighed i en udviklende atmosfære.

Klubpædagog stilling ved Silkeborg Kommune, Region Midtjylland

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Klubpædagog

Har du lyst til at arbejde et sted med høj faglighed i et udviklende miljø, hvor du også kan være med til at sætte dit præg på hverdagen i sfoen, så er muligheden her. 

Til ansættelse pr. 1. april 2026 eller evt. tidligere søger vi en dygtig pædagog på ca. 32 timer til vores sfo. 

Skægkærskolen er en folkeskole umiddelbart nord for Silkeborg beliggende i Skægkær med ca. 430 børn, fordelt på almenskole fra 0.-9.klasse, modtagelsesklasser og et inklusionscenter. 

 

Vi har et attraktivt fritidstilbud med mulighed for mange forskellige aktiviteter, heriblandt rigtig gode udeområder, der flittigt benyttes, bålhus, krearum, hal, gymnstiksal mv. Vi har stor tilslutning til både sfo (0.-3.kl.) og fritidsklub (4.-6. kl.). Vores fritidstilbud har gode traditioner med forskellige arrangementer i løbet af året, og vi deltager også i arrangementer som andre sfoer arrangerer i ”frittersamarbejdet”. Vi har et rigtig godt og tæt samarbejde mellem fritid og undervisning og bl.a. en fast lektion på skemaet med social-læring/konstruktiv konflikthåndtering, som klassepædagogen står for og ugentlige krydsmøder for lærere og pædagoger omkring årgangene.

 

Din primære opgave er at være i SFO for børnene fra 0.kl. – 3.kl., og så vil du komme til at understøtte undervisning i samarbejde med teamet omkring årgangen i nogle timer om ugen. Du vil blive klassepædagog på 1. årgang sammen med en kollega. Din arbejdstid vil være en dag fra kl. 07.00-15.00, og de øvrige fire dage er du i eftermiddagssfoen og har fri mellem kl. 16.00-17.00. 

Vi er meget åbne overfor dine kompetencer, men vi ser gerne, at du er optaget af kreative aktiviteteter. Alsidighed er vigtig, og du skal turde at springe ud i nye ting, men samtidig er det også vigtigt, at du brænder for noget, som du kan bidrage med i hverdagen. Du skal kunne trives i en travl hverdag, men hvor der også er plads til fordybelse med en mindre gruppe børn nogle gange. 

Vi forventer, at du arbejder struktureret og kan reflektere over egen og andre kollegers praksis. 

 

Om stillingen

Børnefællesskaber er i fokus, og du skal være med til at understøtte disse, så alle børn oplever, at de har en plads og kan udvikle sig i fællesskabet med de ressourcer, de hver især har. Du skal være optaget af din profession og mestre de gode relationer til børnene, deres forældre og dine kolleger.

På hele skolen er vores værdigrundlag livsduelighed, og den er en levende del af skolens liv. Livsduelighed står på to ben – fællesskab og faglighed. 

  • Personalemæssigt er vi kendetegnet ved et rigtig godt fællesskab og en fin balance i både erfaring, køn og kompetencer. 
  • Der er en god og åben tone, høj grad af tillid og stor vilje til at ville både opgaven og kollegialiteten. 
  • Arbejdet og samværet er kendetegnet af såvel seriøsitet som humor. 
  • Vi sætter stor pris på tæt forældresamarbejde i hele skolen, og vi oplever både stort engagement og tilfredshed.
  • Vi tillægger det stor værdi, at du har lyst til og mod på at indgå i tæt samarbejde med dine kollegaer. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:

Ansøgningsfrist søndag den 22. februar 2026.

Ansøg.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Denne stilling er publiceret af Silkeborg Kommune via jobnet.dk