Pædagog småbørn Ansager - Inkluderende fællesskaber

Varde Kommune søger en medhjælper og en pædagog til Naturligvis i Ansager, en aldersintegreret institution med børn fra 0-6 år. Du skal være stabil, loyal, empatisk og legende i arbejdet med børnene, kunne skabe udviklende legemiljøer og være fleksibel på tværs af afdelinger. Fokus på forældresamarbejde, skriftlig og mundtlig kommunikation samt aktivt bidrag til arbejdsmiljøet er vigtige. Stillingerne er på 37 timer fra 1. oktober eller snarest. Ansøgningsfrist: 10. august 2026.

Pædagog stilling ved Varde Kommune - Ansager, Region Syddanmark

  • Ansager, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 10. august 2026
  • Oprettet: 23. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Vi søger en medhjælper og en pædagog på 37 timer pr. 1/10 eller snarest.

Naturligvis i Ansager er en aldersintegreret institution med ca. 60 børnehavebørn (3-6 år) og 16 småbørn (0-2 år) beliggende i naturskønne omgivelser. Stillingerne er primært i børnehaven, men da vi er en integreret institution, skal du være fleksibel.

Vi er en institution, som har stigende børnetal og derfor har vi brug for flere kompetente og faglige medarbejdere, som kan give børnene i Ansager og omegn de bedste forudsætninger i hverdagen.

Bliv en del af en passioneret personalegruppe, hvor trivsel, læring, udvikling og dannelse går hånd i hånd med smil, energi og arbejdsglæde.

Vi arbejder i aldersopdelte grupper, hvor der årligt sættes det bedste team ud fra børnegruppens behov.

Vi forestiller os desuden, at du:

  • Er stabil, loyal, empatisk, nysgerrig og reflekterende.
  • Er legende og nærværende i relationen med børnene.
  • Kan skabe udviklende legemiljøer, som skaber gode deltagelsesmuligheder for alle børn.
  • Griber de bolde, der spilles og samtidig selv er initiativrig.
  • Har fokus på det gode forældresamarbejde.
  • Er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt.
  • Bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø og kollegaskab.
  • Fleksibel og omstillingsparat.

Vi kan tilbyde:

  • En arbejdsplads i udvikling med mulighed for indflydelse.
  • Et stærkt fagligt fællesskab – både i egen afdeling og på tværs af afdelingerne i Dagtilbuddet Øst.
  • Dejlige børn og et tæt samarbejde med vores engagerede forældre.
  • Hjælpsomme, positive og faglige kollegaer, der hver dag går på arbejde for at gøre en forskel.
  • Kompetenceudvikling og efteruddannelse fx interne kurser og Erasmus+.
  • En arbejdsplads med fokus på det gode arbejdsmiljø.
  • Mulighed for en 4-dags arbejdsuge.

Om Dagtilbuddet Øst…

Dagtilbuddet Øst er et fællesledet dagtilbud, der består af følgende afdelinger:

Agerbæk Børnehus, Teglhuset i Nordenskov, Naturligvis i Ansager, Kastanjehaven i Næsbjerg og Skovbrynet i Ølgod.

I Dagtilbuddet Øst bliver du en del af et fællesskab, hvor vores arbejde tager afsæt i børnenes trivsel, udvikling og læring. Vi er en tillids- og værdibaseret organisation, hvor fællesskab, samarbejde og faglig refleksion er en naturlig del af vores daglige praksis, og hvor vi løbende justerer vores handlinger med blik for det, der skaber bedst mening for børnene.

Vores pædagogiske arbejde bygger på et anerkendende børnesyn, hvor vi møder børnene med nysgerrighed og respekt og har en grundlæggende forståelse af, at børn gør det bedste, de kan. Samtidig arbejder vi bevidst med at skabe stærke og inkluderende børnefællesskaber, hvor alle børn oplever at høre til, have betydning og kunne deltage aktivt.

Vi arbejder med afsæt i de styrkede pædagogiske læreplaner og har et vedvarende fokus på at fremme børnenes trivsel, læring og chancelighed. I hverdagen betyder det, at vi prioriterer nærvær, relationer og leg højt og kontinuerligt udvikler læringsmiljøer, der giver børnene gode deltagelsesmuligheder og tager udgangspunkt i deres perspektiver og behov.

Lyder det som et sted for dig – så glæder vi os til at høre fra dig.

Send din ansøgning og bliv en del af et fællesskab, hvor vi hver dag arbejder for at gøre en forskel for børnene.

For yderligere oplysninger kontakt:

Nanna Madsen, Daglig leder i Naturligvis på mobil: 60162425 eller Maiken Flindt-Christensen, Dagtilbudsleder i Dagtilbuddet Øst, på mobil: 4252 0018.

Ansættelse:

Løn og ansættelse i forhold til gældende overenskomst for området.

Ansøgningsfrist:

Den 10. august 2026 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler:

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 34.

reflekterende dialog

Denne stilling er publiceret af Varde Kommune via jobnet.dk