Pædagog SFO Store Merløse - Specialpædagogik

St. Merløse Skole søger en pædagog til 35 timer fordelt mellem SFO og skole. Du skal være omsorgsfuld, positiv og løsningsorienteret med evne til at møde børn i øjenhøjde og skabe trygge fællesskaber. Stabilitet, godt humør og robust faglighed er vigtige kvaliteter. Ansøgningsfrist: 14. juni 2026.

Pædagog stilling ved Holbæk Kommune - Store Merløse, Region Sjælland

  • Store Merløse, Region Sjælland
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 14. juni 2026
  • Oprettet: 28. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Synes du, at det er fantastisk at lave aktiviteter med og for børn fra 0.-6. klasse, og kan du være det trygge bindeled mellem skole og fritid? Så kom til tasterne og send en ansøgning afsted. Vi søger nemlig en pædagog til vores fantastiske SFO på St. Merløse Skole.

Stillingen er på 35 timer, hvor du primært vil få timer i SFO, men også i skolen. Der kan være perioder med opgaver på Ugerløse Skole også. De er nemlig vores søster-skole, og vi arbejder tæt sammen i blandt andet skoleferier.

Om jobbet

Du bliver en del af en skole med en stærk kultur, hvor vi vægter fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle højt. Alle børn skal tilhøre fællesskabet. Man kan finde og skabe mange fællesskaber – og det er du som voksen i skole og SFO med til at bakke op om og sætte rammer for. Du ved, at stabilitet giver kvalitet, og du går på arbejde med godt humør. Det lyder banalt, men det er så vigtigt, at du har et smil på læben og et kram klar, når det er det, der mangler.

Det kan du

Udover at være omsorgsfuld og positiv, besidder du et ressourcesyn – og så er du også løsningsorienteret. Det betyder, at du træder til og hjælper – og får øje på muligheder frem for begrænsninger. Det kan du også forvente af dine kollegaer. I møder altid børnene i øjenhøjde, respekterer, lytter til og ser den enkelte elev hver dag, men uden af glemme fællesskabet i klassen og på skolen. Du er robust – forstået på den måde, at du både kan konflikthåndtere og stå stærkt i din faglighed.

Det får du hos os

  • En landsbyskole med engagerede forældre og dejlige børn.
  • Små klasser med plads til udfoldelse og projekter.
  • En mangfoldig skole med plads til forskelligheder.
  • Dygtige og gode kollegaer med et stærkt fællesskab, hvor der selvfølgelig også er plads til dig.

Vores skole

St. Merløse og Ugerløse Skole er en samlet skole fordelt på to matrikler i Ugerløse og St. Merløse. Til sammen tæller skolerne 150 skønne elever fra 0. – 6. klasse inkl. vores læringsklasser. På St. Merløse Skole går der ca. 70 elever fra 0.-6. klasse.

Du kan læse mere om vores skole her: www.sus.holbaek.dk

Er du blevet nysgerrig?

Ansøgningsfrist:
Søndag den 14. juni 2026.

Ansættelsessamtaler:
Onsdag den 24. juni 2026 kl. 15.00-19.00.

Tiltrædelsesdato:
Mandag den 3. august 2026.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller sexuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Denne stilling er publiceret af Holbæk Kommune via jobnet.dk