Pædagog SFO Odense - Børneperspektiv & leg

Spurvelundskolen søger en uddannet pædagog til SFO med 30 timer ugentligt fra 1. november 2026. Du skal være anerkendende og relationsstærk, skabe inspirerende aktiviteter med plads til leg og kreativitet, og bidrage til udviklingen af pædagogisk praksis med fokus på trygge fællesskaber. Stillingen indeholder teamsamarbejde på tværs af SFO og skole. Ansøgningsfrist: 11. september 2026.

Pædagog stilling ved Odense Kommune, Region Syddanmark

  • Odense Kommune, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 11. september 2026
  • Oprettet: 17. august 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog



Jobopslag


Vil du være med til at skabe mangfoldige fællesskaber, spændende aktiviteter og gode børneliv i vores SFO?

På Spurvelundskolen søger vi en engageret og relationsstærk uddannet pædagog til vores SFO. Stillingen er på 30 timer ugentligt med tiltrædelse 1. november 2026.

Om stillingen

Vi søger en pædagog, der brænder for arbejdet med børn i SFO-alderen, og som har lyst til at være en aktiv del af et stærkt pædagogisk fællesskab. Du finder glæde i at planlægge og gennemføre aktiviteter i SFO’en, men elsker også at starte en spontan rundboldkamp, når stemningen er til det. Du bidrager til udviklingen af vores pædagogiske praksis med fortsat fokus på trygge og mangfoldige fællesskaber på tværs af både skole og SFO.

I skoledelen vil du være tilknyttet en årgang og indgå i et ligeværdigt teamsamarbejde omkring elevernes trivsel, læring og udvikling.

Om Spurvelundskolen

Spurvelundskolen er en UNICEF-certificeret Rettighedsskole, hvor vi arbejder ud fra et børnesyn præget af respekt, medindflydelse og fællesskab. Vi ønsker, at alle børn oplever sig som betydningsfulde deltagere i skolens fællesskaber.

Vi arbejder målrettet med mangfoldige læringsmiljøer og stiller os løbende spørgsmålet: Hvordan kan vi skabe mere for flere?

Vi er en skole, der vægter både faglighed og trivsel højt. Derfor vil du møde engagerede og dygtige kolleger, et stærkt professionelt fællesskab og en stor opbakning fra forældrene.

Skolen ligger i Næsbyhoved-Broby i den nordlige del af Odense Kommune og har ca. 150 elever fra 0. til 6. klasse. Vi er stærkt forankret i lokalsamfundet og tilbyder attraktive fysiske rammer med let adgang til skov, grønne områder og natur.

Vi søger en pædagog, der

  • Er uddannet pædagog
  • Er anerkendende og tydelig i relationen til børnene og har blik for deres trivsel og udvikling i fællesskaber
  • Kan skabe inspirerende aktiviteter med plads til leg, kreativitet, bevægelse og spontanitet
  • Er initiativrig og tager ansvar for pædagogiske processer
  • Har lyst til at være en del af en skole med et stærkt professionelt fællesskab

Vi tilbyder

  • En velfungerende SFO med engagerede kolleger
  • Et tæt teamsamarbejde på tværs af SFO og skole
  • Et stærkt fokus på trivsel, fællesskab og udvikling
  • Gode muligheder for at bringe egne kompetencer i spil
  • Et godt arbejdsmiljø præget af åbenhed, humor og samarbejde
  • En skole med attraktive udeområder og mange aktivitetsmuligheder

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.

Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til skoleleder Jeanett Ørnstrøm Heyde-Petersen på 61 37 79 07 eller souschef Jens Christian Hansen på 51 77 73 95. Læs mere om skolen på www.spurvelundskolen.dk.

Det praktiske

Ansøgning samt CV, kopi af uddannelsesbevis m.m. skal være os i hænde senest den 11. september 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 21. september 2026 fra kl. 14.00. Ansættelsen er på 30 timer om ugen.


Denne stilling er publiceret af Odense Kommune via jobnet.dk