Pædagog SFO Hedensted - Makerspace indskoling

En uddannet pædagog til SFO og indskoling søges til fast stilling på 35 timer ugentligt fra 1. oktober 2026. Du skal være engageret, fagligt stærk og brænde for at arbejde med børn i aldersgruppen 5-10 år. Rollen omfatter planlægning og gennemførelse af aktiviteter samt samarbejde i årgangsteam. Du forventes indstillet på fleksible arbejdstider og ser tværfagligt samarbejde som naturligt. Ansøgningsfrist: 16. august 2026.

Pædagog stilling ved Hedensted Kommune, Region Midtjylland

  • Hedensted, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 16. august 2026
  • Oprettet: 10. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Om jobbet og opgaverne

Hedensted Skole og SFO søger en uddannet pædagog til en fast stilling på 35 timer om ugen med ansættelse d. 1. oktober 2026.

Vi søger en engageret og faglig stærk pædagog, der har lyst til at være med til at udvikle hverdagen i SFO og skole. Du skal trives i en hverdag, hvor du er tæt på børnene og hvor din deltagelse og dit engagement gør en synlig forskel.

I vores SFO er aktivitetsniveauet højt og vi deltager aktivt sammen med børnene i dagens aktiviteter. Du får forberedelsestid i SFO’en, så du både selvstændigt og sammen med kolleger kan planlægge og udføre aktiviteter, der skaber gode rammer for børnenes fritid.

Derudover bliver du en del af et årgangsteam på skoledelen, hvor samarbejde, respekt og fælles ansvar for børnenes trivsel og læring er centralt. Du vil skulle begynde i børnehaveklassen og som udgangspunkt følge børnene til 3. klasse. Du har også forberedelsestid til at kunne bidrage aktivt i skoledelen.

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du:

  • er uddannet pædagog
  • har lyst til at præge og udvikle hverdagen sammen med børn og kolleger
  • brænder for at arbejde med børn i aldersgruppen 5-10 år
  • trives i et tæt samarbejde med kolleger
  • er indstillet på, at arbejdstiden kan ligge i tidsrummet 06:00–17:00
  • ser tværfagligt samarbejde som en naturlig og vigtig del af arbejdet

Derfor skal du vælge os

Vi kan tilbyde:

  • en arbejdsplads med stor mulighed for at bringe dine kompetencer og interesser i spil.
  • en arbejdsplads i udvikling.
  • engagerede kolleger, der har lyst til et tæt samarbejde
  • en inddragende ledelse, der har tillid til medarbejdernes faglighed og involverer dem i skolens udvikling
  • årlig mulighed for gode personaletilbud
  • gratis kommunal sundhedsordning med bl.a. fysioterapi

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Har du spørgsmål

Yderligere oplysninger om stillingen eller aftale om forbesøg kan fås ved henvendelse til SFO-leder Henning Anthonsen på tlf. 75 89 11 22

Vedhæft gerne relevante udtalelser sammen med din ansøgning.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: søndag d. 16. august 2026

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag d. 25. august 2026

Om os

Hedensted Skole er en afdelingsopdelt skole med 800 elever og 80 engagerede medarbejdere.

Vi har en lys og venlig skole. Vi har lige fået indrettet et helt nyt Makerspace, som vi er i fuld gang med at bruge i både undervisning og SFO. Efter sommerferien åbner vi op for sidste etape af vores nye flotte udeområder.

Når du kommer på skolen, vil du opleve en stille og rolig skole med en god omgangstone.

Hedensted Skole ligger midt i Hedensted by tæt på tog, bus og E45.

Denne stilling er publiceret af Hedensted Kommune via jobnet.dk