Pædagog Ringsted - Børnehave & Vuggestue

Ringsted Kommune søger en pædagog til daginstitution med plads til 105 børn i vuggestue og børnehave. Du skal sikre børn og forældrenes trivsel og udvikling, se børn som kompetente individer og arbejde med høj faglighed og stærkt arbejdsfællesskab. Stillingen er 37 timer med opstart 1. august 2026. Ansøgningsfristen: 15. juni 2026.

Pædagog stilling ved Ringsted Kommune, Region Sjælland

  • Ringsted, Region Sjælland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 15. juni 2026
  • Oprettet: 4. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Drømmer du om en arbejdsdag med et stærkt fællesskab, høj faglighed og mulighed for at bruge hele paletten inden for pædagogik? Så synes vi, du skal læse videre…

Hvem er vi?

Hos os bliver du en del af en daginstitution med plads til 105 dejlige børn fordelt på både vuggestue og børnehave. Her kan du arbejde i et hus, hvor høj faglighed, fysiske rammer med mange muligheder og et stærkt arbejdsfællesskab der gør en forskel for både børn, forældre og medarbejdere – hver dag.

Vi har masser af plads – både ude og inde – og vi er i en proces hvor vi videreudvikler vores lege- og læringsmiljøer, så vores indretning giver børnene mulighed for masser af leg, kreativitet og fordybelse. Blandt andet har vi et fantastisk multirum, inspirerende rum på stuerne og en stor, delvist ny og indbydende legeplads, hvor vi er ude i al slags vejr.

Vi arbejder i årgange, hvor vi med en kollega modtager en årgang i vuggestuen og følger dem frem til de starter i skole.

Vi har madordning med produktionskøkken, hvor der hver dag bliver lavet sunde og indbydende retter, og det betyder, at mad og måltider har en særlig plads hos os. Vi er optagede af de pædagogiske- og sociale aspekter af måltidet – det fællesskab og den læring, der opstår, når vi spiser sammen.

Faglighed og samarbejde

Vi arbejder med venlighed, ordentlighed og medarbejderinddragelse. Tillid og gennemsigtighed i samarbejdet er vigtigt. Derfor gør vi, hvad vi siger – og siger, hvad vi gør. Det er den gensidige respekt og frihed under ansvar, der gør os stærke sammen – og det er værdier, du skal kunne se dig selv være en del af og udlive i praksis.

Vi søger en pædagog, der sikrer, at børn og forældre har de bedste muligheder for at trives, udvikle sig og være en del af husets fællesskaber. Vi leder efter dig, der ser børn som kompetente, selvstændige individer med egne perspektiver der skal inddrages, og fokus på børns udvikling og trivsel.

Det praktiske

Stillingen er på 37 timer med opstart 1. august 2026 eller snarest herefter.

Ansøgningsfristen er 15-06-2026.

Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Er du nysgerrig, skriv en sms til leder Tina Silberg på tlf.: 2130 2286, så aftaler vi en tid, hvor du kommer forbi, møder os og ser huset.

Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling. Vi glæder os rigtig meget til at møde DIG!

Denne stilling er publiceret af Ringsted Kommune via jobnet.dk