Pædagog Prader-Willi Allingåbro - Region Midtjylland

Grankoglen søger pædagoger og pædagogiske assistenter til specialiseret arbejde med voksne mennesker med Prader-Willi Syndrom. Du skal være nysgerrig, refleksiv og møde borgerne med respekt og anerkendelse. Stillingen omfatter pædagogiske, sundhedsfaglige og sociale indsatser med fokus på udvikling og selvstændighed. Erfaring med målgruppen er ikke påkrævet. Du får introduktion, mentorforløb og supervision. Ansøgningsfrist: 1. juli 2026.

Socialpædagog stilling ved Region Midtjylland - Allingåbro, Region Midtjylland

  • Allingåbro, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 1. juli 2026
  • Oprettet: 15. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog

Drømmer du om et job, hvor du både kan gøre en forskel for mennesker og udvikle dig fagligt sammen med engagerede kollegaer? På Grankoglen søger vi pædagoger og pædagogiske assistenter, der har lyst til at blive en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor trivsel, samarbejde og udvikling går hånd i hånd.

Vi står over for en spændende udvikling, hvor flere borgere med Prader-Willi Syndrom får brug for vores specialiserede indsats. Derfor søger vi nye kolleger, som har lyst til at være med til at forme fremtidens praksis sammen med os.

Vi søger dig, der er nysgerrig, refleksiv og optaget af at forstå mennesket bag syndromet. Dig, der møder andre med respekt og anerkendelse, og som tror på, at udvikling skabes gennem relationer, tryghed og meningsfulde fællesskaber.

Hos os er borgernes ønsker, håb og drømme udgangspunktet for indsatsen. Vi arbejder med afsæt i den enkeltes ressourcer og muligheder, og vi tror på, at selv små skridt kan være store fremskridt på vejen mod et mere selvstændigt liv.

Du er meget velkommen til at søge – uanset om du er nyuddannet eller har mange års erfaring. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, bidrage til fællesskabet og være med til at skabe de bedste rammer for borgerne.

Om Grankoglen

Grankoglen er et højt specialiserede tilbud til voksne mennesker med Prader Willi-Syndrom. Vi er en del af Specialområde Udviklingshandicap (SUA), og vores mission er at skabe indsatser, som kan være trædesten i borgerens liv mod øget selvstændighed.

Du behøver ikke at have erfaring med målgruppen på forhånd. Vi sørger for en grundig introduktion, mentorstøtte og oplæring, så du føler dig godt klædt på til opgaven.

Derfor skal du vælge Grankoglen

Vi ved, at de bedste indsatser skabes af medarbejdere, der trives. Derfor prioriterer vi både faglighed og arbejdsglæde højt.

Hos os får du:

  • En grundig introduktionsperiode med oplæring, mentorforløb og introvagter efter behov
  • Fleksibel arbejdstidsplanlægning med fokus på dine ønsker og præferencer
  • Et specialdesignet uddannelsesforløb, som klæder dig på til arbejdet i en højtspecialiseret praksis
  • Teammøder hver 14. dag og kontinuerlig supervision
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på ordentlig, samarbejde og en stærk VI kultur
  • En arbejdsplads med fokus på psykologisk tryghed, faglig udvikling og arbejdsglæde

En hverdag med mening

Som pædagog eller pædagogisk assistent på Grankoglen bliver du en vigtig del af borgernes hverdag. Sammen med kollegerne understøtter du borgernes udvikling, trivsel og selvstændighed gennem nærværende relationer og meningsfulde aktiviteter.

Vi arbejder helhedsorienteret og tager udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, ressourcer og mål. Hverdagen består af både pædagogiske, sundhedsfaglige og sociale indsatser, hvor vi planlægger, dokumenterer og evaluerer vores arbejde med fokus på kvalitet og udvikling.

Samtidig står vi foran en spændende udvikling med implementeringen af LA2U, som bliver et centralt værktøj i vores fortsatte arbejde med at skabe værdi for borgerne.

Vores faglige fundament

På Grankoglen arbejder vi anerkendende og ressourcefokuseret med afsæt i KRAP og en neuroaffektiv udviklingspsykologisk forståelsesramme.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi prioriterer:

  • At skabe meningsfulde sammenhænge med tydelige og systematiske rammer – altid med borgerens ønsker og behov i fokus
  • At kommunikere og dokumentere i et refleksivt, fagligt og etisk sprog
  • Et tæt, inddragende og anerkendende samarbejde med pårørende
  • En læringskultur med fokus på psykologisk tryghed samt fortsat specialisering og udvikling af praksis
  • Et vedvarende fokus på det gode arbejdsmiljø med plads til individuelle ønsker, fællesskab og omsorg for hinanden

Løn- og ansættelsesforhold

Der er tale om flere stillinger på 37 timer/ugen.

Vi tilbyder fleksibel arbejdstidsplanlægning, hvor vi har fokus på dine ønsker og præferencer.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og SL. Stillingen er omfattet af reglerne for ny løn.

Du har kørekort og adgang til bil. Vi er en røgfri arbejdsplads. Vi indhenter altid straffeattest og referencer inden tilbud om ansættelse.

Ansøgning og rekrutteringsproces

Send os din ansøgning og fortæl, hvorfor du skal være en del af holdet på Grankoglen.

Vi ønsker opstart den 1. september 2026 eller tidligere efter aftale. Ansøgningsfrist: 1. juli 2026. Samtaler afholdes: 6. juli 2026.

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte tilbudsleder Helle Vang Appelby på 61350507 eller afdelingsleder Lone Bech på 61611463.

Men du kan også læse mere om Grankoglen og Specialområde Udviklingshandicap på Grankoglen – Specialområde Udviklingshandicap (rm.dk).

Du kan læse mere om Prader-Willi Syndrom på: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/sjaeldne-sygdomme/sjaeldne-sygdomme/prader-willis-syndrom/.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling, inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk

Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk