Pædagog neuropsykologisk pædagogik Tilst - Nov 2026
Tilst Dagtilbud, D.I.I Det Blå Hus på Haurumsvej 18, 8381 Tilst søger to pædagoger til børnehaven fra 1. november 2026. Den ene stilling omfatter en stue med 13 børn i alderen 5-6 år, den anden en stue med 10 børn i alderen 3-5 år. Du skal kunne understøtte børns udvikling med afsæt i Nuzo, arbejde selvstændigt og fleksibelt samt indgå i hele husets daglige struktur. Erfaring med handleplaner, Alle Med og Tras er værdifuld. Ansøgningsfrist: 16. oktober 2026.
Pædagog stilling ved Dagtilbud 4451 – Tilst afd. Det Blå Hus, Region Midtjylland
- Tilst, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 16. oktober 2026
- Oprettet: 23. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
OM JOBBET Den ene stilling er tilknyttet en stue med 13 børn i alderen 5-6 år. Den anden stilling er tilknyttet en stue med 10 børn i alderen 3-5 år. Om formiddagen inddeler vi børnene i mindre grupper med faste voksne tilknyttet. Vi arbejder ud fra, at alle i huset har et ansvar for, at hele huset hænger sammen, så vi løfter i flok og hjælper hinanden.
Vi har egne busser i dagtilbuddet, som vi blandt andet bruger i Naturpatruljen med de kommende skolebørn. De tager tre dage om ugen ud til skov, strand mm i samarbejde med en anden institution i dagtilbuddet. Det Blå Hus rummer to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi er en del af Dagtilbud Tilst, som består af ni afdelinger. Vi har et stort fokus på ”Sprog” og arbejder med sproget i alle sammenhænge.
Vi er i Dagtilbuddet også godt i gang med at arbejde med Dagtilbud for Alle & Stærkere Læringsfællesskaber, hvor alle medarbejdere arbejder med øvebaner med afsæt i et fælles Børnesyn. Personalet bliver løbende klædt på til opgaven via aktionslæringsforløb for hele dagtilbuddet og i vejledningsforløb med dagtilbuddets pædagogiske vejleder.
Som nyansat i dagtilbuddet tilbydes du en dag med on-boarding, hvor du introduceres til vores læreplan, barnesyn og værdier. Herunder også en introduktion til neuropsykologisk relationel pædagogik.
Vi har desuden et stærkt og engageret tværprofessionelt samarbejde med relevante samarbejdspartnere og vi prioriterer særligt et stærkt og udviklende overgangssamarbejde med Tilst skole for de kommende skolebørn. Du kan læse mere her:
Tilst Dagtilbud (aarhus.dk)
Vi kan tilbyde:
- En stabil personalegruppe.
- Vi tilstræber, at der er to pædagoger på hver gruppe for at have fokus på den faglige sparring.
- En faglighed som kan udfordres og læres af.
- Reflekterende kollegaskab.
- En høj grad af indflydelse på eget arbejde, frihed under ansvar.
- En gensidig forventning til at bringe sig selv og hinanden i spil i det daglige arbejde.
- Mulighed for at arbejde med skønne børn, med forskellig kulturel baggrund.
- En imødekommende personalegruppe, der har en god portion humor.
En mangfoldig forældregruppe, som er interesserede samarbejdspartnere. En sjov, spændende og udfordrende hverdag. Spontanitet, der er ikke langt fra idé til handling. Vi har mange traditioner: Nytårsfest, Gyselig fredag, vandkamp, cykeldage, bamsehospital, spa-dag, fodboldturnering, OL-uge samt alle de andre gængse traditioner.
Vi forventer, at du:
- kan understøtte børns udvikling i alderen 3-6 år med afsæt i Nuzo
- kan indgå i den daglige struktur i hele huset
- kan arbejde selvstændigt og har noget for med børnene
- kan være fleksibel og tage ansvar
- har et godt overblik, en god indlevelsesevne og er omstillingsparat
- stabil, fleksibel og engageret i dit arbejde
- har en positiv og anerkendende tilgang til børn, forældre og kolleger
- kan lide at arbejde pædagogisk, både ude og inde
- har mod på at indgå i forældresamarbejdet også når det kan udfordre
- kan samarbejde med eksterne samarbejdspartnere
- behersker dansk, både mundtligt og skriftligt
- har mod på at arbejde med handleplaner DPU, Alle Med og Tras. Har du ikke kendskab til dette, kan det læres undervejs.
LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
HVIS DU VIL VIDE MERE Du kan kontakte pædagogisk Leder Gitte Eland eller Stedfortræder Anette Eriksen på tlf. 24522039 -24522068 for yderligere information.
ANSØGNING Ansøgningsfrist: 16.10.26 Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Denne stilling er publiceret af Dagtilbud 4451 – Tilst afd. Det Blå Hus via jobnet.dk

