Pædagog neuropædagogik Mariager - ICDP-certificeret

Børnehuset Smilehullet søger pædagog eller pædagogisk medarbejder til arbejde i særligt dagtilbud og almen børnehave. Kandidaten skal have øje for barnets perspektiv, være initiativrig og stabil i fremmøde. Arbejdet omfatter rutinepædagogik, systematisk refleksion og forældresamarbejde. Ansøgningsfristen er 21. april 2026.

Socialpædagog stilling ved Mariagerfjord Kommune, Region Nordjylland

Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog

Vi søger en ny kollega. Om du er pædagog, pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper er ikke det afgørende for os. Vi søger først og fremmest en ny medarbejder, som har lyst til at være en del af Smilehullet.

Smilehullet er vores fælles betegnelse for særligt dagtilbud Lærkereden (særligt dagtilbud) og almen børnehaven. I vores hus har vi også legestue for dagplejere i området. Vi har utrolig flotte faciliteter og omgivelser. Smilehullet har til huse i en nyere bygning fra 2018. Vores udeareal er stort og indbydende, og bidrager til spændende aktiviteter og læringsrum i dagligdagen.

I Smilehullet arbejder vi hver dag på at værne om barnets perspektiv og stemme, initiativ og fantasi. Vi er bevidste om, at vores fortællinger om børn, forældre og kollegaer påvirker måden, vi ser hinanden på. Vi udviser glæde, når vi møder børn, forældre og kollegaer. Vi ønsker, at alle skal føle sig velkomne og som en del af et fællesskab.

Vi arbejder med ICDP, KVALid og med udgangspunkt i Mariagerfjord Kommunes fælles pædagogiske fundament. Vi arbejder med at implementere NEST-principper og en neuropædagogisk- og psykologisk tilgang som kan bidrage til en styrket og ensartet praksis.

Så, vi søger medarbejdere som kan se sig selv i ovenstående, og som også har blik for:

  • Rutinepædagogik
  • Systematisk refleksion og evaluering
  • Udeliv
  • Forældresamarbejde

Smilehullets børn ønsker, at nye medarbejdere:

  • Kommer når vi kalder
  • Trøster når vi er kede af det
  • Hjælper når vi har brug for det
  • Leger med os
  • Er søde og passer på os

Herudover er vi interesserede i at høre, hvad netop DU kan bidrage med og brænder for? Måske er du glad for at spille guitar, måske du elsker at finde krible-krable-dyr i jord, krat og skov. Måske noget tredje?

Uanset søger vi en person, som ikke er bange for at bringe sig selv i spil, er initiativrig og stabil i fremmøde og arbejdsindsats.

Vi håber, at du som interesseret ansøger vil komme og besøge os forud for ansøgning. Tag kontakt til pædagogisk leder Pia Mørk på tlf. 21 39 47 06 (efter påske) eller send en mail til piaje@mariagerfjord.dk.

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 21. april kl. 12.00

Samtaler forventes afholdt fredag d. 24. april fra kl. 11.00-15.00.

Ansøgning med bilag skal sendes elektronisk – brug feltet nedenfor ”send ansøgning” og følg vejledningen.

Løn og ansættelsesvilkår

Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Om Arbejdsmarked, Uddannelse og Familie

I Arbejdsmarked, Uddannelse & Familie er vi ambitiøse. Vi sigter efter et arbejdsmarked i balance. Gennem vores fireårige beskæftigelsesplan fokuserer vi på unge, erhvervslivet og den enkelte borgers mulighed for at bidrage. Vi forpligter os til kvalitetsindsats og tillidsopbygning gennem dialog. Vi vil skabe harmoni og muligheder på arbejdsmarkedet. Vi har fokus på at skabe vækst og varig udvikling i kommunen, hvor kommunen som den største arbejdsplads går forrest. Vi har tillid til – og en forventning om – at borgerne ønsker at komme i arbejde eller i uddannelse, og at man som borger selv er den vigtigste aktør på vejen dertil.

I Arbejdsmarked, Uddannelse & Familie lægger vi stor vægt på løbende læring og kompetenceudvikling. Vi prioriterer et dynamisk læringsmiljø, hvor medarbejdernes udvikling er i centrum. Gennem supervisionen sikrer vi en kontinuerlig refleksion og udvikling for en stærkere og mere engageret arbejdsstyrke.

Om Mariagerfjord Kommune

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.

Denne stilling er publiceret af Mariagerfjord Kommune via jobnet.dk