Pædagog NEST-principper Birkerød - Rudersdal

Børnehuset Bistrup Have søger en pædagog til børnehavegruppen. Du er uddannet pædagog eller har stor pædagogisk erfaring og trives i et fagligt miljø med fokus på struktur, tydelighed og inkluderende fællesskaber. Du bliver del af et team på 3 kollegaer og arbejder aktivt med NEST-principperne fra starten. Huset prioriterer faglig udvikling, små grupper og tid til fordybelse sammen med børnene. Du værdsætter work-life balance og ønsker en arbejdsplads med både faglighed og bæredygtigt arbejdsliv. Ansøgningsfrist: 19. juni 2026.

Pædagog stilling ved Rudersdal Kommune - Birkerød, Region Hovedstaden

  • Birkerød, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 19. juni 2026
  • Oprettet: 20. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog



Job Opslag

I Børnehuset Bistrup Have får du mulighed for at arbejde i et dagtilbud, hvor struktur, tydelighed og inkluderende fællesskaber er en naturlig del af hverdagen. Vi arbejder med NEST‑principperne, som giver alle børn – og voksne – trygge rammer og ro.

Om jobbet

Du bliver en del af en børnegruppe på en stue normeret til 22 børn og 3 kollegaer. Sammen med 1 anden pædagog og 2 medhjælpere skaber du trygge, overskuelige og udviklende læringsmiljøer, hvor alle børn kan deltage og trives.

Hele huset uddannes i NEST det kommende år, og du bliver en vigtig del af processen fra starten. Du får en grundig og nærværende onboarding i huset, hvor du introduceres til både vores pædagogiske praksis, arbejdsgange og kultur. Onboardingen er tilrettelagt, så du får tid til at lande og blive tryg i rollen – støttet af stabile og engagerede kollegaer.

Du bliver samtidig aktivt involveret i udviklingen af husets NEST‑uddannelse, hvor du får mulighed for at præge både struktur, kultur og pædagogisk retning. Vi skal sammen opbygge en ny NEST‑gruppe, og du bliver en central del af dette udviklingsarbejde.

NEST arbejder med at styrke børns sociale samspil, kontakt, kommunikation og selvregulering via struktur og organisering. Målet er at skabe rolige, stabile og fordybende fællesskaber, hvor alle børn kan høre til og udvikle sig. Vi arbejder altid i små grupper, med god tid til relationer, nærvær og faglighed.

Vi ser børn som kompetente individer, der kan indgå i fællesskaber, når de får de rette rammer. Derfor arbejder vi med åbne stuer, tydelige legemiljøer, piktogrammer og visuelle strukturer, der skaber overskuelighed og tryghed for alle.

Om dig

Du er uddannet pædagog eller har stor pædagogisk erfaring, og har lyst til at arbejde i et hus, hvor struktur, genkendelighed og tydelighed er en styrke – og hvor vi sammen skaber inkluderende fællesskaber. Du trives i et fagligt miljø, hvor samarbejde fylder, og hvor vi hjælper hinanden med at skabe ro, nærvær og gode læringsmiljøer.

Du kan se dig selv i et hus, hvor vi arbejder fælles om opgaven, og hvor specialpædagogiske principper er en naturlig del af hverdagen – også for dig som almen pædagog. Du værdsætter work‑life balance, og du ønsker en arbejdsplads, hvor der er plads til både faglighed og et bæredygtigt arbejdsliv.

Om Børnehuset Bistrup Have

Bistrup Have er et dejligt børnehus med 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper, hvoraf én bliver til en NEST‑gruppe i 2027. Vi ligger i et naturskønt område, som vi bruger aktivt til både ro, fordybelse og udforskning.

Vi arbejder ud fra et fælles pædagogisk grundlag, hvor børnesyn, leg, læring, fællesskaber samt trygge læringsmiljøer er omdrejningspunktet. Vi tror på, at børn gør det godt, når de kan – og at det er vores opgave at skabe rammer, der gør det muligt.

Vi har åbne stuer og legemiljøer, der giver børnene mulighed for at følge interesser og relationer på tværs af huset. Tryg tilknytning er en vigtig del af vores praksis, og vi arbejder bevidst med overgange, skift og barnets tempo.

Udelivet fylder meget hos os, og legepladsen er inddelt i forskellige læringsmiljøer, så alle børn kan finde et sted, der matcher deres interesser og behov.

I børnehuset Bistrup Have har du som pædagog gode vilkår for at lykkes med kerneopgaven. Vi prioriterer tid til pædagogiske aktiviteter og fordybelse sammen med børnene. Du har tid til faglig forberedelse i dit skema. Vi arbejder altid i små grupper, der tilgodeser både børn og voksne, og grupperne er på tværs af stuerne, så vi kender hinandens børn godt.

Huset arbejder med piktogrammer og har en synlig struktur via tavler. Vi er en del af Område Høsterkøb, som har et skønt naturhus i skoven med tilhørende naturvejleder, som vi ofte besøger.

Du er velkommen til at komme og hilse på os.

Stillingen er slået op på 37 timer men vi kan sammen aftale timer for din ansættelse.

Uddannelse er en selvfølge – ikke et gode

Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere.

Om Rudersdal Kommune

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver – og i fællesskab – arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid og start snarest muligt. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen “Søg stilling” nedenfor.

Samtaler:


Denne stilling er publiceret af Rudersdal Kommune via jobnet.dk