Pædagog NEST/ICDP Aalborg SØ - Relationsbaseret
Daginstitutionen Fortuna søger to pædagoger til vuggestueavdelingen – en i fast stilling og en i barselsvikariat, begge 37 timer ugentligt fra 1. juni 2026. Du skal være uddannet pædagog med stærk faglig bevidsthed, være nærværende og omsorgsfuld samt kunne skabe trygge læringsmiljøer for børn i alderen 0–6 år. Institutionen arbejder efter NEST og ICDP med fokus på udvikling og kvalitet. Ansøgningsfrist: 21. april 2026.
Pædagog stilling ved www.aalborg.dk, Region Nordjylland
- Aalborg, Region Nordjylland
- Der er 2 ledige stillinger
- Oprettet: 27. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 21. april 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Brænder du for at skabe en tryg, varm og udviklende hverdag for de yngste børn? Har du en stærk faglighed og lyst til at arbejde i et miljø, hvor kvalitet og omsorg går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger!
Fortuna er en sammenlagt institution beliggende på to matrikler på henholdsvis Korevej 2 og Fortunavej 1. Korevej er en lille hyggelig børnehave med 20 børn, og Fortuna er en spændende, integreret institution med 18 vuggestuebørn og 32 børnehavebørn.
Vi arbejder som ét hus med fælles pædagogik, der bygger på NEST, ICDP og Aalborg kommunes kvalitetsmarkører. Hvis du har kendskab til ovennævnte er det en fordel, men ikke et krav.
Fortuna er en institution i udvikling, og derfor er der rig mulighed for at være medskaber af et udviklende læringsmiljø, der understøtter alle børns deltagelse i børnefællesskaber, alt sammen med udgangspunkt i Aalborg kommunes børnesyn.
Vi søger en pædagog i en fast stilling 37 timer ugentligt, samt en pædagog i barselsvikariat 37 timer ugentligt – begge stillinger er fra 1. juni 2026. Begge stillinger er i vores vuggestueafdeling på Fortunavej.
Til den rette pædagog tilbyder vi
- Skønne børn, forældre og kolleger
- En hverdag der udstråler ro, nærvær og en varm, hjemlig stemning
- Et fagligt stærkt team, der prioriterer refleksion over egen og andres praksis
- Et miljø hvor der er fokus på udvikling og kvalitet i det pædagogiske arbejde – både i planlægning og praksis
- Gode muligheder for sparring og kompetenceudvikling
- En arbejdsplads, hvor trivsel og samarbejde vægtes højt, og hvor man mødes med smil og et godt humør
Vi ønsker os en pædagog der kan
- Skabe trygge og udviklende læringsmiljøer for børn i alderen 0–6 år
- Arbejde anerkendende og relationsbaseret med det enkelte barn
- Planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter med høj faglig kvalitet
- Indgå aktivt i samarbejdet med forældre, og se dem som vigtige samarbejdspartnere
- Arbejde med trivselsevalueringer (TOPI) og forberede forældresamtaler med mere
- Bidrage til en varm og inkluderende kultur i huset
Vi forventer, at du
- Er uddannet pædagog
- Har en stærk faglig bevidsthed og kan omsætte teori til praksis
- Er nærværende, anerkendende, omsorgsfuld og tydelig i din tilgang til børnene
- Trives i en hverdag med både struktur og fleksibilitet
- Er mødestabil, og kan møde i hele åbningstiden 6.30-16.50
- Har lyst til at bidrage til et positivt og udviklende arbejdsmiljø, hvor vi har øje for hinanden og respekterer hinandens forskelligheder
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Ansøgning
Send din ansøgning og CV senest den 21. april 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 27. april 2026.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til BUPl´s overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Gitte Høyrup Christensen, 20638914. Du er ligeledes velkommen til at ringe og aftale et besøg. Forud for ansættelse indhentes reference og børne- og straffeattest.
Arbejdsstedets adresse er Fortunavej 1, 9210 Aalborg SØ.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen “Send ansøgning” og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
www.aalborg.dk/job-og-karriere/" target="_blank" rel="nofollow noreferrer">Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Denne stilling er publiceret af www.aalborg.dk via jobnet.dk

