Pædagog naturvejleder Birkerød - Udeliv & science

Børnehus Himmelbjerget i Rudersdal Kommune søger pædagoger og medhjælpere til udvikling af børns læring gennem natur og science. Du skal være nærværende, relationsstærk og tage ansvar i samarbejdet med kolleger og forældre. Erfaring med børn, udeliv og praktiske aktiviteter er værdifuldt. Institutionen prioriterer faglig kvalitet, små grupper og refleksion. Ansøgningsfrist: 27. juli 2026.

Pædagog stilling ved Rudersdal Kommune - Birkerød, Region Hovedstaden

  • Birkerød, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 4 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 27. juli 2026
  • Oprettet: 29. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Værdier, Vild natur og Viden i højsædet

Om jobbet

Det moderne og integrerede Børnehus Himmelbjerget er inde i en rivende positiv udvikling. Derfor søger vi lige nu flere medarbejdere på en gang. Læs med hvis du er enten pædagog eller medhjælper og interesserer dig for børns samspil i naturen og verdenen omkring dem.

Vi tror på, at gode rammer for medarbejderne giver den bedste hverdag for børnene. Derfor har vi sat tid og ressourcer af til faglig sparring, planlægning og forberedelse.

Vi arbejder bevidst med læringsmiljøer, der inviterer til leg, fordybelse og eksperimenter.

Relationer er fundamentet for børns trivsel, udvikling og læring.

Vi lægger vægt på nysgerrighed, deltagelse og medbestemmelse.

Du vil opleve stor mulighed for medindflydelse på din dagligdag og vi vægter ærlig og åben kommunikation. Derfor tør vi godt stå ved, at du bliver en del af et fagligt stærkt fællesskab med engagerede kollegaer og en hverdag med plads til refleksion og udvikling.

Om dig

Som Pædagog:

  • Du brænder for arbejdet med børn og ser det enkelte barns potentiale.
  • Du har interesse for eller erfaring med at arbejde med børn, science, natur og udeliv.
  • Du kan skabe trygge, inkluderende og udviklende læringsmiljøer.
  • Du tager ansvar og bidrager aktivt i samarbejdet med kolleger og forældre.
  • Du har lyst til at udvikle din praksis og bidrage til fælles refleksion.

Som medhjælper:

  • Du har lyst til at arbejde med børn.
  • Trives med udeliv, ture og praktiske aktiviteter.
  • Er nysgerrig og engageret i hverdagen.

Fælles for begge stillinger:

  • Du er nærværende og relations stærk.
  • Du trives i samarbejde og faglig sparring med kollegaer.
  • Du er mødestabil, fleksibel og ansvarsbevidst.

Om Børnehuset Himmelbjerget

Vi er en stor institution og det giver dig som en del af det pædagogiske personale, rig mulighed for både specialisering og afveksling i hverdagen. Vores størrelse giver både plads til dig, der brænder for et fagområde på forhånd og dig, der ønsker en hverdag hvor to dage ikke er ens.

Vi har et særligt fokus på ture, natur og science. Turene udspringer af de temaer vi arbejder med, og kobler dem til hverdagen i børnehuset.

Om sommeren flytter børnehaven en hele uge i Bistrup hus, vores tilknyttede naturhus. Her er der ansat en naturvejleder, som også laver projekter for vuggestuebørnene.

Vi har stor glæde af at bo i et moderne og lyst hus, som giver os gode faciliteter. Vi har sågar et rum der er indrettet specifikt til science.

Vi vægter børns nysgerrighed, undersøgende processer og lyst til at lære i små grupper meget højt. Derfor prioriterer vi faglig kvalitet i det pædagogiske arbejde, som vi sikrer ved at arbejde i små grupper og afholde stuemøder ofte.

Uddannelse er en selvfølge – ikke et gode

Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere.

Om Rudersdal Kommune

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver – og i fællesskab – arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid og start snarest muligt. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen “Søg stilling” nedenfor.

Samtaler:

Denne stilling er publiceret af Rudersdal Kommune via jobnet.dk