Pædagog Natur & Bevægelse Hørsholm - SFO
Vi søger en skolepædagog til vores natur- og bevægelses-SFO ved Vallerødskolen. Du skal være uddannet pædagog med erfaring eller være nyuddannet med gåpåmod. I stillingen udvikler du børnefællesskaber i klassen og på tværs af årgangen, samtidig med at du sikrer tryg overgang til SFO. Du arbejder 35/37 timer mellem kl. 10-17 i både skole og SFO, indgår i klasse- og årgangsteam og deltager i SFO’s fokus på natur, bevægelse og kreative aktiviteter. Vi værdsætter humor, tillid og forskellighed. Ansøgningsfristen er 18. august 2026.
Skolepædagog stilling ved SFO Vallerødskolen - Hørsholm, Region Hovedstaden
- Hørsholm, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 18. august 2026 — Om 4 dage
- Oprettet: 31. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Skolepædagog
Natur- og bevægelses-SFO og Vallerødskolen søger en skolepædagog til en af vores børnehaveklasser 1. september eller snarest muligt herefter. Stillingen er på 35/37 timer. Du kommer til at indgå i udviklingen af børnefællesskaber i klassen og på tværs af årgangen, samt sikre en tryg og forudsigelig overgang til SFO.
Du bliver en del af en aktiv SFO og skole med et godt fællesskab, fantastiske omgivelser, hvor vi er tæt på skov og strand, gode faciliteter og et velfungerende pædagog-/lærersamarbejde.
Du kommer til at indgå i en personalegruppe
som rummer både nye og erfarne kollegaer af begge køn. Vi vægter humor, tillid og plads til forskellighed. Fælles skaber vi rammerne så alle byder ind i det faglige fællesskab for at skabe det bedste tilbud til børnene.
Du brænder for det vekslende arbejde mellem SFO og skole. Som pædagog hos os får du et godt samarbejde med dine lærer- og pædagogkollegaer, hvor I sammen sætter rammerne for en god og indholdsrig dag for børn i både skole- og SFO-tid. Arbejdstiden ligger som udgangspunkt i tidsrummet 10-17:00. Der vil være tale om timer i både skole og SFO.
Du indgår i klasse- og årgangsteam, hvor du i fællesskab med kommende kollegaer arbejder med at understøtte klassens og årgangens sociale trivsel.
I SFO bliver du en del af SFO’ens afdelingsmøder, hvor vi har særlig fokus på natur og bevægelse, kreative aktiviteter og medinddragelse af børnene. Vi har dejlige rammer inde og ude med mulighed for at være i hal, værksteder, forskellige legepladser, grønne områder med plads til at klatre i træer, snitte, lave bål og masser af bevægelse og leg.
Vi ønsker, at du som vores kommende kollega:
- Er uddannet pædagog.
- Har et godt farligt fundament eller er nyuddannet med gåpåmod og friske teorier.
- Brænder for at udvikle professionelle og inkluderende børnefællesskaber i samarbejde med dine kollegaer.
- Er engageret, struktureret og ansvarlig.
- Er en god sparringspartner, der bidrager med nye perspektiver på dagligdagen.
- Har eventuel interesse og mod på at udvikle vores træværksted.
Din nye arbejdsplads
Vallerødskolen er en tresporet skole med en SFO fordelt i tre afdelinger som er placeret i naturskønne omgivelser. Lige nu fyldes skolen af 550 børn og 100 medarbejdere som alle arbejder ud fra skolens tre værdier Fællesskab, engagement og faglighed. I maj og juni er der i SFO et heldagstilbud for de kommende børnehaveklassebørn.
Mere viden
Du er altid velkommen til at kontakte SFO-leder Charlotte Schou-Nielsen på tlf.: 4849 0064 hvis du vil vide mere om jobbet. Stillingen ønskes besat 1. september eller snarest muligt herefter. Ansøgningsfristen er 18. august. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Din løn forhandles i henhold til gældende overenskomst med baggrund i uddannelse og erfaring.
Søg sådan
Hvis du ønsker at søge stillingen, klik da på linket ‘Søg stillingen’ til højre i opslaget. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade relevante dokumenter. Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Denne stilling er publiceret af SFO Vallerødskolen via jobnet.dk

