Pædagog miljøterapi Glesborg - Region Midtjylland
Afdeling Stammen på Grenen Glesborg søger en pædagog til arbejde med unge mellem 12 og 18 år. Du skal være uddannet pædagog med empatiske og grænsefast kvalifikationer. Stillingen kræver erfaring med miljøterapi og kognitiv adfærdsterapi samt kørekort. Du arbejder med fire unge og skal skabe tryghed, stabilitet og trivsel gennem relationsorienteret praksis. Ansøgningsfrist: 6. august 2026.
Pædagog stilling ved Region Midtjylland - Glesborg, Region Midtjylland
- Glesborg, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 6. august 2026
- Oprettet: 7. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Vil du være med til at skabe tryghed, stabilitet og trivsel, der fremmer udvikling og sætter positive aftryk i de unges liv?
afdeling Stammen
1. September
Hvem er vi?
Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge (DOK) er en del af Socialområdet i Region Midtjylland. DOK består af behandlingsinstitutionerne Grenen, Koglen og MultifunC. Vores fælles vision er: ” Vi skaber tryghed, stabilitet og trivsel, der fremmer udvikling – og sætter positive aftryk i de unges liv.” Vi vil forstå og hjælpe den unge til et liv i trivsel og fællesskab – uden kriminalitet, misbrug eller anden skadelig adfærd.
Grenen Glesborg er et tilbud til unge mellem 12 og 18 år, der har brug for et særligt pædagogisk behandlingsforløb. Afdeling Stammen modtager unge, der primært er anbragt på grund af kriminalitet, misbrug eller adfærd, der udgør en fare for dem selv eller andre. Vi modtager også unge med forskelligartede psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Mange af vores unge bærer på erfaringer med ustabile opvækstvilkår, mistrivsel, svigt og følelsesmæssig overbelastning. Der bor 4 unge på afdeling Stammen, og der er i aften- og weekendtimer 3 medarbejdere til stede på afdelingen. Vores unge har brug for voksne der vil dem og har lyst til at lave aktiviteter og leve hverdagslivet sammen med dem. De har brug for voksne der kan hjælpe dem med at se de muligheder de har, forstå deres mønstre, og støtte dem i at udvikle gode mestringsstrategier.
Det faglige fundament for din hverdag
Som pædagog hos os bliver du en central del af at udleve DOKs faglige fundament. Vores pædagogiske praksis bygger på tre bærende elementer:
-
Omsorgsfulde relationer:
Vi tager ansvar for relationen som professionelle voksne og skaber tillid og følelsesmæssig tryghed.
-
Anerkendende tilgang:
Vi møder de unge med nysgerrighed og respekt for deres historie, adfærd og følelser.
-
Struktur:
Vi skaber forudsigelighed og stabilitet i hverdagen gennem et struktureret, aktivitetsbaseret program med skole, værksteder og idræt.
Vi arbejder ud fra et menneskesyn, hvor ligeværd, selv- og medbestemmelse, respekt og udviklingspotentiale er i højsædet. Vi ser ikke problemerne isoleret hos den enkelte, men søger at forstå den funktion, adfærden har for den unge i et krydsfelt mellem omsorg, behandling og tydelig ansvarliggørelse.
Dine primære arbejds- og behandlingsmetoder
Du vil blive introduceret til at arbejde systematisk med vores primære behandlingskomponenter:
-
Miljøterapi:
Hvor hverdagen, relationerne og de fysiske rammer bruges aktivt til at styrke sociale kompetencer og følelsesregulering.
-
Kognitiv Adfærdsterapi (KAT):
Støtte til de unge i at identificere tankemønstre og udvikle hensigtsmæssige strategier.
-
Konfliktnedtrappende og forebyggende metoder:
Der sikrer tryghed, deeskalering og et fælles fagligt sprog.
-
Fokus på at styrke de unges indre motivation:
og sociale færdigheder.
-
Kropslig og digital regulering:
Gennem indsatser som NADA, fysisk bevægelse samt Multi Digital Behandling (MDB) til sikker færden online.
Vi søger en kollega, som:
- Er uddannet pædagog og har lyst til at arbejde i et specialiseret spændingsfelt mellem omsorg, rettigheder og sikkerhed.
- Er empatisk, vidende, kontaktstærk og grænsefast.
- Kan bevare roen, reflektere og tale ordentligt – også i svære og konfliktfyldte situationer.
- Ser de unge som aktive deltagere i eget liv og har en vedholdende tro på, at forandring er mulig.
- Det er en forudsætning at du har
kørekort (B)
, da der kan forekomme aktiviteter på vores andre matrikler og der vil være kørsler med de unge.
Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende arbejdsplads med høj personalenormering på afdeling Stammen
- En kultur præget af psykologisk tryghed, faglig refleksion og løbende supervision
- Mulighed for at gøre en reel og varig forskel for nogle af Danmarks mest udsatte unge
- Gode muligheder for videreuddannelse
- Fleksibel arbejdstidsplanlægning med ca 10-12 arbejdsdage om måneden og særdeles gode afspadseringsvilkår
- En attraktiv frokostordning
Arbejdssted:
Ansøgningsfrist:
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk

