Pædagog mellemgruppe kunst - Værløse 37t

Hareskov Børnehus søger en uddannet pædagog til rollen som stueleder for mellemgruppen. Du skal have solidt fagligt fundament og evne til at skabe trygge læringsfællesskaber gennem kunst, æstetik og kreative processer. Stillingen omfatter 37 timer ugentligt fra 1. juni 2026. Ansøgningsfrist: 14. april 2026.

Pædagog stilling ved Furesø Kommune - Værløse, Region Hovedstaden

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog



Jobopslag

Har du et stærkt fagligt ståsted — og drømmer du om at få tid, rum og kolleger til virkelig at gøre en forskel for børnene? Hareskov Børnehus har tilført ekstra midler til en bedre normering på mellemgruppen, og derfor søger vi endnu en engageret og ambitiøs pædagog, der sammen med de 2 øvrige pædagoger vil være stueledere for vores dejlige gruppe af 3-4-årige børn.

En hverdag med faglighed, nærvær og fællesskab

Mellemgruppen består af to stuer, der er slået sammen til ét stærkt fællesskab. Det giver en helt særlig mulighed for at arbejde fleksibelt, skabe små trygge læringsfællesskaber og samtidig bevare nærheden — for hos os er styrken, at alle voksne kender alle børn, og alle børn kender alle voksne.

Små grupper og grupper på tværs

Som stueleder får du en vigtig rolle i at forbinde pædagogik, struktur og varme. Du behøver ikke have mange års erfaring, men du skal have et solidt fagligt fundament — og modet til at tage ledelsen og sætte en tydelig, omsorgsfuld retning.

Dine primære opgaver bliver at:

Skabe den gode modtagelse

Arbejde med kunst, æstetik og kreative processer. Teater, billedkunst, naturmaterialer, fortællinger – du bruger æstetiske læreprocesser som afsæt for fordybelse, fantasi og stærke fællesskaber.

Sætte faglig retning i hverdagen

Sikre inklusion og deltagelse

Indgå i det brede samarbejde

Hvem er du?

Vi leder efter en kollega, der brænder for sit fag og går til hverdagen med både varme, faglig stolthed og blik for kerneopgaven.

Vi håber, at du:

  • er uddannet pædagog og har en solid teoretisk og refleksiv baggrund
  • skaber struktur og tryghed — og formidler dine pædagogiske tanker klart
  • bevarer overblikket og giver faglig sparring, når gruppen har brug for retning
  • er nysgerrig på at udvikle et arbejdsmiljø, hvor vi løfter hinanden og trives sammen
  • Besidder en naturlig autoritet, der skaber faglig ro omkring dig.
  • Prioriterer et godt arbejdsmiljø og ved, at vi spiller hinanden gode gennem anerkendelse og ærlighed.

Vi tilbyder dig:

  • En fuldtidsstilling på 37 timer, timerne kan forhandles, ikke mindre end 32t/ugen
  • En hverdag med tid til fordybelse gennem en forbedret normering. Stuen har pt. 2 uddannet pædagoger og 4 dygtige medhjælpere
  • To stuer, der arbejder som ét team med stærk fælles kultur
  • En praksis med små grupper, samarbejde på tværs og børn, der møder kendte ansigter dagen igennem
  • Et engageret kollegafællesskab og fokus på faglig sparring
  • En mellemgruppe fyldt med nysgerrige, livsglade børn
  • Vi arbejder bevidst med Børns Vilkårs omsorgsgreb
  • Muligheden for at sætte dit præg på en institution, der vægter kunst, kultur og de vigtige overgange i barnets liv
  • Et hus med høj faglighed, hvor kurser og faglig udvikling ligger i vores DNA
  • Mødetid mellem kl. 7 og 17 (fredag til kl. 16) – med skemaer planlagt i samarbejde, fordi vi tror på, at medbestemmelse giver fleksibilitet til alle parter
  • Høj psykologisk tryghed, dokumenteret i vores APV – hos os tør man sige noget højt, være i udvikling og støtte hinanden
  • Stuemøde hver uge, hvor der er tid til faglig sparring, planlægning og fælles retning

Alle uddannede pædagoger har i gennemsnit én times forberedelsestid om ugen, så der er rum til både refleksion og kvalitet i arbejdet.

Praktisk

Ansøgningsfrist: 14. april 2026. Samtaler: løbende og senest den 17.04.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre, hvordan din erfaring kan gøre en forskel hos os.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Dagtilbudsleder Signe Hovgaard Thomsen på tlf. 7216 2476 eller på mail sth1@furesoe.dk

Hareskov Børnehus

Skovmose Alle 55, 3500 Værløse

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Et arbejde, der betaler sig – et særligt tillæg

I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.

Pædagogerne fortæller


Denne stilling er publiceret af Furesø Kommune via jobnet.dk