Pædagog med interesse for sprog og børnefællesskaber søges til Børnehuset Grundtvigsvej Klar til næste skridt – og har du lyst til at sætte retning for børns sproglige udvikling?
Pædagog stilling ved Aarhus Kommune - Viby J, Region Midtjylland
- Viby J, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 2 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 5. juni 2026
- Oprettet: 22. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
I Børnehuset Grundtvigsvej søger vi en uddannet pædagog på 37 timer, som brænder for 0-6 års området – og som har interesse for sprog, kommunikation og deltagelsesmuligheder for alle børn.
Måske er du allerede sprogvejleder – eller måske drømmer du om at udvikle dig i den retning gennem videreuddannelse og faglig fordybelse. Uanset hvad, søger vi en kollega, der er nysgerrig på, hvordan sprog, leg og relationer hænger sammen i børns trivsel og udvikling.
Om os
Børnehuset Grundtvigsvej rummer 40 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn, og vi er et engageret team på 14 medarbejdere.
Vi ser os selv som ét fælles hus, hvor alle voksne tager ansvar for alle børn. Derfor arbejder vi tæt sammen på tværs af vuggestue og børnehave, og vi søger en pædagog, der er fleksibel og trives med at være en aktiv del af hele huset.
Hos os er faglig refleksion en naturlig del af hverdagen. Vi ved, at børnegrupper og behov forandrer sig, og derfor arbejder vi kontinuerligt med at justere vores praksis og læringsmiljøer, så de understøtter børnenes trivsel, udvikling og deltagelse bedst muligt.
Lige nu er vi særligt optagede af:
- Legens betydning for udvikling og fællesskaber
- Deltagelsesmuligheder for alle børn
- Udvikling af inspirerende læringsmiljøer
- Sprog og kommunikation i hverdagens rutiner, relationer og lege
Vi er samtidig i gang med en spændende udviklingsproces omkring organisering og pædagogisk retning. Derfor søger vi en kollega, som har lyst til at bidrage med idéer, refleksioner og faglige perspektiver.
Vi tilbyder
- Mulighed for at arbejde målrettet med børns sproglige udvikling og deltagelse
- Mulighed for videreuddannelse eller kompetenceudvikling inden for sprogvejledning
- En arbejdsplads med høj faglighed og plads til nye idéer
- En mentorordning med fokus på tryg opstart og faglig sparring
- Reel indflydelse på udviklingen af læringsmiljøer og pædagogisk praksis
- Et stærkt kollegafællesskab med forskellige erfaringer og kompetencer
- En engageret og opbakkende forældregruppe
Dine kommende kolleger fortæller
- Vi er en mangfoldig personalegruppe med forskellige erfaringer, aldre og faglige styrker – fælles for os er passionen for det gode børneliv.
- Vi elsker vores legeplads og bruger naturen aktivt året rundt.
- Hver uge laver vi mad over bål sammen med børnene.
- Fællesfredag er et vigtigt samlingspunkt, hvor store og små mødes på tværs.
Vi drømmer om en pædagog, der
- Er engageret, nærværende og elsker at være tæt på børnene
- Har interesse for sprogudvikling, kommunikation og inkluderende læringsmiljøer
- Måske allerede er sprogvejleder – eller har lyst til at udvikle sig i den retning
- Kan skabe deltagelsesmuligheder for alle børn gennem leg, relationer og hverdagens rutiner
- Er reflekterende omkring egen praksis og bidrager aktivt til faglige drøftelser
- Kan tage ansvar og samtidig indgå fleksibelt i fællesskabet
- Møder børn, forældre og kolleger med glæde, mildhed og empati
- Har blik for børnenes behov og mod på løbende at justere praksis til gavn for fællesskabet
Lyder det som noget for dig?
Så håber vi, du har lyst til at blive en del af Børnehuset Grundtvigsvej og være med til at skabe stærke børnefællesskaber, udviklende læringsmiljøer og gode sproglige muligheder for alle børn.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn og ansættelsesvilkår:
Ansøgning
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk
Andre job som pædagog
- Pædagog naturleg Sommersted - ICDP-fokus
- Frydendal Naturbørnehus søger pædagog til barselsvikariat i vores vuggestue
- Vil du være en del af et spændende børnehus, hvor pædagogisk faglighed og et godt grin følges ad?
- Vil du være med til at skabe magiske øjeblikke i børnehøjde? Pædagoger, PAU’er og medhjælpere søges til Børne- og Kulturhuset
- Årgangspædagog til Trekronerskolen

