Pædagog leg & læringsmiljøer København - Københavns Kommune

Noas Ark søger to pædagogiske medarbejdere til vuggestue- og børnehavegrupper. Du skal være pædagogisk velfunderet, se leg som vigtigste læringsarena og kunne skabe inspirerende miljøer. Struktureret arbejde, ansvar for fælles opgaver og positiv bidrag til fællesskabet er vigtig. Du deltager i ca. 10 årlige aftenmøder og forældrearrangementer. Ansøgningsfrist: 26. september 2026.

Pædagogisk assistent stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 26. august 2026
  • Oprettet: 5. august 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagogisk assistent



Er du optaget af børns trivsel, udvikling og leg? Ønsker du at gøre en reel forskel for børn og familier – hver eneste dag?

Så er det måske dig, vi leder efter til Noas Ark.

Hvem er vi?

Noas Ark er en integreret daginstitution med to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper, der ligger tæt på Kulbanekvarteret med skønne grønne områder lige uden for døren. Vores bygninger har mange år på bagen, men inde og ude har vi skabt inspirerende lege- og læringsmiljøer, hvor børnenes nysgerrighed, fantasi og fællesskaber kan blomstre.

Hos os er relationen mellem barn og voksen fundamentet for alt, hvad vi gør. Vi tror på, at nærværende voksne, stærke fællesskaber og leg er de vigtigste byggesten i et godt børneliv.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med høj faglighed og plads til udvikling
  • 19 engagerede kolleger, der hjælper hinanden og løfter i fællesskab
  • en kultur præget af humor, samarbejde og gensidig respekt
  • stor mulighed for medbestemmelse og indflydelse på den pædagogiske udvikling
  • faste stuemøder, sparring og tværfagligt samarbejde
  • et stærkt tværfagligt team med bl.a. tæt samarbejde omkring børn og familier
  • mulighed for at arbejde på tværs af huset og indgå i forskellige projekter og aktiviteter
  • gode normeringer, som giver tid og mulighed for at arbejde med stærke relationer og pædagogisk kvalitet

Vi søger dig, der

  • er pædagogisk velfunderet og har lyst til at bringe din faglighed i spil
  • ser leg som børns vigtigste lærings- og udviklingsarena
  • er nysgerrig, engageret og kan skabe inspirerende læringsmiljøer
  • arbejder struktureret og tager ansvar for fælles opgaver
  • bidrager positivt til fællesskabet og hjælper, hvor der er brug for det
  • har lyst til at udvikle både dig selv og den pædagogiske praksis sammen med dine kolleger
  • kan deltage i ca. 10 årlige aftenmøder og forældrearrangementer

Derfor er Noas Ark noget særligt

Vi ligger i et socialt udsat boligområde, hvilket gør arbejdet både meningsfuldt og fagligt spændende. Her får du mulighed for at gøre en mærkbar forskel for børn og familier, samtidig med at du bliver en del af et stærkt tværfagligt samarbejde. Vores gode normeringer giver os mulighed for at være tæt på børnene og skabe inkluderende fællesskaber med høj pædagogisk kvalitet.

Hos os får du en hverdag med glade børn, engagerede kolleger, masser af leg, fælles ture og en personalegruppe, der er nysgerrig på udvikling og ikke er bange for at prøve nye veje.

Hvis det lyder det som noget for dig, så søg en af vores stillinger som pædagogisk assistent, pædagog eller pædagogmedhjælper.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingerne besat den 1. september 2026.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information

Hvis du har spørgsmål eller vil komme forbi og opleve huset, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Gitte Andersen på 81 72 93 76.

Vi glæder os til at høre fra dig – måske er du vores nye kollega i Noas Ark.

Søg via linket senest onsdag den 26. september 2026
Vi afholder samtaler løbende og venter gerne på den rette kandidat.


Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk