Pædagog kognitive vanskeligheder - Nykøbing Sjælland
Granhøjens Særlige Tilbud søger pædagog til Kingosvej med pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse og erfaring med borgere med kognitive funktionsnedsættelser omfattet af dom. Du skal kunne bevare ro i udfordrende situationer, have kørekort og være klar til daglige aktiviteter, individuelle mål og ledsagelse. Fast stilling på 37 timer med vagtplan kl. 8-22. Ansøgningsfristen er 22. september 2026.
Socialpædagog stilling ved Granhøjens Særlige Tilbud - Nykøbing Sjælland, Region Sjælland
- Nykøbing Sjælland, Region Sjælland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 22. september 2026
- Oprettet: 1. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog
Vi tror på, at mennesker er mere end deres historie. Også når historien er kompleks.
I Granhøjens Særlige Tilbud (§108) arbejder vi med borgere med kognitive funktionsnedsættelser, som samtidig er omfattet af en dom. Det kræver tid at opbygge relationer, og hverdagen går ikke altid efter planen.
Til gengæld får du et arbejde, hvor du kommer tæt på mennesker og bliver en vigtig del af deres hverdag. Ofte er det de små fremskridt, der betyder mest.
Bliv en del af et stærkt fagligt fællesskab
Du bliver en del af et team, der arbejder på tværs af vores to lokationer, Twillingegården i Vig og Kingosvej i Nykøbing Sj. Du får dog en fast tilknytning på Kingosvej.
Her står du aldrig alene med de svære situationer. Vi sparrer med hinanden og bruger aktivt hinandens erfaringer i hverdagen. Når noget er svært, finder vi løsningerne sammen.
Du får samtidig mulighed for at udvikle dig fagligt gennem supervision og intern uddannelse. Den løbende sparring er en naturlig del af hverdagen. Hos os bliver din faglighed brugt, og dine perspektiver bliver hørt.
Hvordan ser hverdagen ud?
Som pædagog bliver du en vigtig del af hverdagen omkring beboerne.
Nogle dage hjælper du en beboer med at komme godt afsted til beskæftigelse. Andre dage støtter du på en ledsaget udgang eller deltager i en aktivitet i huset. Du er med til at skabe en hverdag, hvor beboerne oplever forudsigelighed og får støtte til det, de gerne vil lykkes med.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- støtte beboerne i daglige aktiviteter og rutiner
- arbejde med beboernes individuelle mål og udvikling
- ledsage beboerne på udgang og til aktiviteter uden for huset
- deltage i husets fælles aktiviteter
- dokumentere beboernes udvikling og indsatser
- samarbejde med kolleger, pårørende og samarbejdspartnere
Du bliver selvfølgelig introduceret grundigt til opgaverne, og du står aldrig alene med ansvaret.
Er det dig, vi leder efter?
Vi forestiller os, at du:
- har en pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse
- har erfaring med – eller lyst til – at arbejde med borgere med kognitive funktionsnedsættelser, som samtidig er omfattet af en dom
- kan bevare roen og handle professionelt, også når en situation bliver udfordrende
- har kørekort (B)
Har du kendskab til systemisk og narrative tilgange er det er en fordel, men ikke et krav.
Det får du hos os
- en fast stilling på 37 timer om ugen
- en vagtplan, som vi planlægger i fællesskab med arbejdstid i tidsrummet kl. 8-22
- vagter hver 3. eller 4. weekend
- mulighed for at udvikle dig fagligt gennem intern uddannelse, supervision, kurser og temadage
- sundheds- og tandforsikring samt attraktive medarbejderordninger
Skal Kingosvej være din næste arbejdsplads?
Så send os en kort ansøgning sammen med dit CV via linket herunder.
Ansøgningsfristen er d. 22. september 2026
Du må gerne bruge AI som hjælp, når du søger hos os. Det vigtigste er, at vi stadig kan mærke dig i ansøgningen og forstå, hvad der motiverer dig, og hvorfor jobbet giver mening for dig.
Hos os er der mennesker på den anden side af din ansøgning. Vi bruger ikke AI til at screene eller vurdere kandidater.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Mere om Granhøjen
Granhøjen
Læs mere om vores arbejdsplads, og mød dine kollegaer her.
Denne stilling er publiceret af Granhøjens Særlige Tilbud via jobnet.dk

