Pædagog inkluderende læringsmiljø Lystrup - Aarhus Kommune
Aarhus Kommune søger en pædagog til børnehave med opstart 1. august 2026. Du skal være med til at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor børn oplever sig set og hørt. Stillingen kræver faglig nysgerrighed, evne til at reflektere sammen med kolleger og aktiv deltagelse i børns leg. Du arbejder systematisk med børns trivsel og udvikling samt prioriterer forældresamarbejdet. Ansøgningsfrist: 25. juni 2026.
Pædagog stilling ved Aarhus Kommune - Lystrup, Region Midtjylland
- Lystrup, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 25. juni 2026
- Oprettet: 10. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
DII BørneUniverset
Vi søger en pædagog til vores børnehave, der brænder for kerneopgaven: at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og udvikle inkluderende læringsmiljøer, hvor leg, relationer og læring går hånd i hånd.
Vi leder efter dig, der kan bringe teori og praksis i spil i en hverdag, hvor børnene er aktive medskabere af fællesskabet.
Stillingen er på fuld tid med opstart 1. august 2026 eller snarest derefter. Du kan være nyuddannet eller erfaren – vigtigt er det, at du har mod på og lyst til at tage del i en praksis, hvor faglighed og refleksion er i centrum.
Et indblik i din hverdag
Hos os vil du være med til at skabe nærværende og meningsfulde læringsmiljøer, hvor børn oplever sig set, hørt og forstået. Med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan planlægger og gennemfører du forløb, der tager udgangspunkt i børnegruppens aktuelle behov – og du reflekterer sammen med kolleger over, hvad der virker, og hvorfor.
Du arbejder systematisk med børns trivsel og udvikling – både i det almenpædagogiske arbejde og i mødet med børn i udsatte positioner. Du er opmærksom på børneperspektivet i alt, hvad du gør, og du er bevidst om, hvordan din egen position og adfærd påvirker børnenes oplevelse af sig selv og fællesskabet.
Forældresamarbejdet prioriteres højt. Vi tror på, at et tillidsfuldt samarbejde mellem forældre og pædagoger er en afgørende forudsætning for barnets trivsel, og du vil spille en vigtig rolle i at skabe og vedligeholde denne relation.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
- har en anerkendende og inkluderende tilgang til både børn og voksne
- er fagligt nysgerrig og reflekterende – og trives med at lære i fællesskab
- har lyst og mod til at deltage aktivt i børns leg og skabe meningsfulde relationer
Hvorfor vælge os?
Hos os bliver du en del af en fagligt ambitiøs kultur, hvor vi arbejder systematisk med den styrkede pædagogiske læreplan og har et særligt fokus på Bredere Børnefællesskaber, samt neuropsykologisk udviklingsleg. Hele dagtilbuddet har deltaget i et uddannelsesforløb med Tea Thyrre, og som ny medarbejder bliver du sidemandsoplært, så du får et trygt og fagligt funderet afsæt.
Vi vægter at have en arbejdsplads præget af psykologisk tryghed, hvor det er legitimt både at stille spørgsmål og prøve noget nyt.
Løn og ansættelsesvilkår:
Ansøgning
Vi forventer, at samtaler afholdes løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at møde dig, der med faglighed og hjerte vil være med til at skabe meningsfulde liv for børn.
Om os
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk

