Pædagog indskoling Vejen - SFO-ledelse

Askov-Malt Skole søger en skolepædagog til 32-37 timer ugentligt fra 1. august 2026. Du skal arbejde i både SFO og skole med tværfagligt samarbejde mellem lærer og pædagoger. Stillingen kræver evne til at planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter, samt klasseledelse og relationsskabelse. Du skal kunne se børnenes perspektiv og indrage forældre. Ansøgningsfrist: 22. juni 2026.

Pædagog stilling ved Vejen Kommune, Region Syddanmark

  • Vejen, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 22. juni 2026
  • Oprettet: 1. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Vi tror på, at ét tværfagligt samarbejde mellem lærer og pædagoger er afgørende for at kunne skabe gode læringsbetingelser for alle børn.

Vi arbejder målrettet med “Vi tid” i indskolingen. Et professionelt samarbejde, hvor man sammen forbereder og udfører undervisning. Der prioriteres tid til at kunne planlægge sammen, så der skabes de bedste rammer for at pædagogfagligheden og lærerfagligheden komplementerer hinanden.

Vores SFO arbejder med det gode børneliv i et fritidsperspektiv. Hver dag spænder vi buen i forhold til vores ambitioner, om at lave et attraktivt fritidsmiljø.

Vi mener gode fællesskaber er forudsætning for trivsel og trivsel er forudsætning for læring.

Vi søger en 32 til 37 timers skolepædagog fra 1. august 2026 eller snarest derefter. Du vil have timer i både SFO og skolen. Vi forventer, at du brænder lige meget for begge dele. Timerne er delt forholdsvis lige mellem undervisning og SFO, med hensyn til at opgaver kan variere.

Askov-Malt Skole har ca. 370 elever fra 0. til 6. klasse. Vores SFO har 344 børn, hvoraf de 81 er i vores Klub (udvidede SFO). Vi har en åbningstid fra kl. 6.15-16.45 dog fredag kl. 16. Du skal forvente at der kan være én dag, hvor du skal møde kl. 6.15.

Vi er i alt 40 ansatte på skolen.

Vi forventer at du kan se dig selv i skolens vision og mission.

Vision

Mission

Gennem relationer, omsorg, en god omgangstone og vejledning, styrker vi den enkeltes socioale og personlige udvikling. Vi leverer engageret undervisning af den bedste kvalitet, og vi sætter høje faglige forventninger til alle.

Vi har et åbent og ærligt samarbejde omkring den enkeltes læringsproces og progression.

Slogan

Vi søger kollega med følgende kompetencer:

  • Relations skabende
  • Tager barnets perspektiv
  • Har en nysgerrig og undersøgende didaktisk tilgang
  • Kan planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter
  • Ser og tager udgangspunkt i det som lykkes for børnene
  • Mestre klasseledelse
  • Har overblik
  • Kan være tydelig
  • Kan tage beslutninger
  • Inddrager forældre

Du bliver en del af en arbejdsplads som:

  • Har en kultur hvor vi er tæt på hinanden
  • Har en høj faglighed
  • Gerne vil gøre det lidt bedre i morgen
  • Vil gøre en forskel
  • Er åbne og ærlige overfor hinanden
  • Har et ligeværdigt samarbejde mellem lærer og pædagoger omkring børnene

Hvis denne stilling har din interesse, da forventer vi du kontakter os for et besøg.

Afdelingsleder Lise Fredslund: 24 63 09 88

Der afholdes samtaler medio uge 26.

Ansøgningsfrist den 22. juni 2026 kl. 00.00.

Ansøgning sendes elektronisk.

Vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.

Denne stilling er publiceret af Vejen Kommune via jobnet.dk