Pædagog ICDP København - Børnehuset Badutski
Københavns Kommune søger en uddannet pædagog til Børnehuset Badutski på Vesterbro. Du skal være klar til at være medspiller i et nyt team med høj faglighed, tydelige rammer og plads til dine idéer. Stillingen kræver initiativ, samarbejdsvilje og lyst til faglig udvikling. Ansøgningsfrist: 14. august 2026.
Pædagog stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 14. august 2026
- Oprettet: 28. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Genopslag
Vil du være en del af en arbejdsplads med høj faglig kvalitet, glade kolleger, skønne børn og et stærkt arbejdsfællesskab? Motiveres du af tydelige rammer, faglig udvikling og muligheden for at sætte dit præg på hverdagen? Så er det måske dig, vi søger. Vi søger en uddannet pædagog til vores børnehave på Oehlenschlægersgade.
Vær med til at skabe et nyt team
Hos os får du en særlig mulighed for at blive en del af et nyt børnehaveteam. Du kommer ikke ind i et færdigt team – du bliver en vigtig medspiller i at skabe en stærk teamkultur, hvor samarbejde, tillid, humor og høj faglighed går hånd i hånd. Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når vi udvikler os sammen. Derfor ønsker vi kolleger, der har lyst til at tage ansvar, dele deres idéer og bidrage aktivt til både det pædagogiske arbejde og fællesskabet. En hverdag med tydelige rammer – og plads til dine idéer I Badutski tror vi på, at de bedste pædagogiske rammer skabes gennem en god balance mellem struktur og medbestemmelse. Vi har en tydelig fælles struktur, faste rutiner og klare pædagogiske aftaler, som skaber genkendelighed og tryghed for både børn og medarbejdere. Samtidig er der stor plads til faglige refleksioner, nye idéer og initiativer, der kan udvikle vores praksis. Du får derfor både et solidt fundament at stå på og mulighed for at få reel indflydelse på hverdagen.
Høj faglighed – hver dag
Vi er stolte af vores seneste pædagogiske tilsyn, som viser en høj pædagogisk kvalitet. Det giver os et stærkt fundament og mulighed for løbende at fordybe os i pædagogikken og udvikle vores praksis. Vores pædagogiske tilgang er inspireret af Low Arousal og ICDP, og vi møder børnene med nærvær, anerkendelse samt nysgerrighed, og vi arbejder målrettet med at skabe mangfoldige børnefællesskaber, hvor alle børn oplever at høre til. Hos os er faglige refleksioner en naturlig del af hverdagen. Vi er nysgerrige på vores egen praksis og udvikler os sammen.
Et arbejdsfællesskab med plads til udvikling
Vi har en flad organisation, hvor alle medarbejdere har betydning for både børnene og fællesskabet. Vi arbejder ud fra fælles aftaler og en tydelig retning, men vi forventer også, at alle bidrager aktivt med deres faglighed og engagement. Hos os får du mulighed for at sætte dit præg på både aktiviteter, pædagogiske udviklingsforløb og samarbejdet i teamet. Vores seneste trivselsmåling viser høj medarbejdertrivsel, og vi scorer særligt højt på mulighederne for faglig udvikling. Vi prioriterer både efteruddannelse, faglige udviklingsmøder og løbende sparring. Som ny kollega får du et grundigt introduktionsforløb med faste sparringssamtaler, så du kommer godt fra start – uanset om du er nyuddannet eller har mange års erfaring.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du
- er uddannet pædagog
- ønsker at skabe en tryg, udviklende og meningsfuld hverdag for børnene
- trives i en hverdag med tydelig struktur og fælles retning
- har lyst til at være med til at opbygge et nyt team og et stærkt arbejdsfællesskab
- tager initiativ og bidrager med dine egne idéer og kompetencer
- værdsætter samarbejde og ser dig selv som en aktiv medspiller
- har lyst til at fordybe dig i pædagogik og bidrage til vores fortsatte faglige udvikling
Har du særlige interesser eller kompetencer – fx musik, natur, bevægelse, kreativitet eller noget helt andet – håber vi, du vil bringe dem i spil. Har du en kollega, du gerne vil arbejde sammen med? I er meget velkomne til at søge som makkerpar.
Om Børnehuset Badutski
Vi er en integreret daginstitution midt på Vesterbro med to huse. Børnehaven ligger på Oehlenschlægersgade, hvor vi har to børnehavegrupper med 18 børn på hver stue. Vi bruger vores lokalområde flittigt og tager ofte på ture – både i nærområdet og længere væk. Vi har et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene og ser deres perspektiver som en vigtig del af udviklingen af vores pædagogiske praksis.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Som uddannet pædagog i Københavns Kommune får du en attraktiv løn. Du kan læse mere på www.kk.dk/paedagogloen. Stillingen er på 37 timer ugentligt med ansættelse den 1. september 2026 eller snarest derefter. Ved ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.
Har vi vakt din interesse?
Vi fortæller meget gerne mere om stillingen, og du er meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en uforpligtende rundvisning, så du kan opleve huset, møde nogle af dine måske kommende kolleger og få en fornemmelse af hverdagen hos os. Kontakt pædagogisk leder André Brylle Svensson på 26 89 49 02 for at aftale et besøg. Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest fredag den 14. august 2026
Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk


