Pædagog Glamsbjerg - Idrætsbørnehave naturudeliv

Køng Vuggestue og Børnehave søger pædagogisk personale til arbejde med børn i aldersgruppen 0-6 år. Du skal være relationsorienteret og kunne tage lederskab for egen børnegruppe med fokus på struktur og systematik. Udeliv er central i institutionens pædagogik. Du arbejder målrettet med læreplaner, skaber udviklende læringsmiljøer og samarbejder anerkendende med børn, forældre og kollegaer. Ansøgningsfrist: 5. august 2026.

Pædagogisk assistent stilling ved Køng Idrætsvuggestue og Idrætsbørnehave - Glamsbjerg, Region Syddanmark

  • Glamsbjerg, Region Syddanmark
  • Deltid
  • Hotjob
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 5. august 2026
  • Oprettet: 10. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagogisk assistent

Vi søger en engageret og faglig stærk pædagogisk kollega til vores fantastiske lille oase omgivet af skov og masser af udeliv.

Vi forestiller os, at du brænder for at tage ejerskab over sin egen børnegruppe og skabe en tydelig struktur og systematik og er relationsorienteret i det pædagogiske arbejde med udelivet som en stor del af pædagogikken.

Hvem er vi?

Køng Vuggestue og Børnehave er en privat integreret privat institution for børn i aldersgruppen 0-6 år. Vi har fokus på at skabe meningsfulde læringsmiljøer med udgangspunkt i barnets perspektiv.

Vores profil er natur, kultur og fællesskab. Vi værner om naturen og er nysgerrige på udelivet og dets muligheder sammen med børnene med fokus på at skabe stjernestunder. Udelivet er en naturlig og vigtig del af hverdagen. Vi vægter pædagogiske aktiviteter højt og bruger uderummet aktivt som læringsmiljø. Børnene har rig mulighed for at udforske, bevæge sig, fordybe sig og udvikle sig i tæt samspil med naturen og hinanden.

Vores institution er beliggende i en fantastisk lille oase omgivet af skov, der understøtter vores profil. Der er plads til 18 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn – og større bliver vi ikke.

Vi arbejder i mindre læringsgrupper i hhv. vuggestue og børnehave, hvor vi har fokus på de små børnefælleskaber og de små udviklende øjeblikke og samtidig fokus på at dyrke det store fællesskab.

Vi tilbyder dig

  • Engagerede forældre, med stor interesse i deres børns liv og trivsel
  • Pædagogfaglig ledelse tæt på den pædagogiske praksis
  • En arbejdsplads med fokus på faglig udvikling
  • Mulighed for at udvikle din egen pædagogiske praksis og sætte din faglighed i spil
  • Mulighed for at udvikle og præge institutionens udvikling og pædagogiske rammer
  • Et fantastisk team med højt til loftet og en god portion humor – et kollegafællesskab med fokus på sparring og udvikling

Hvem er du?

  • Engageret, motiveret og omsorgsfuld pædagog/pædagogiske assistent, der kan sætte sin faglighed i spil i den pædagogiske praksis
  • Kan arbejde anerkendende og inkluderende i mødet med børn, forældre og kollegaer
  • Har stærke relationskompetencer og kan tage ansvaret for relationerne og skabe tillid hos børn og forældre
  • Ser forældre som vigtige samarbejdspartnere og vægter forældresamarbejde højt
  • Arbejder målrettet med de styrkede læreplaner med fokus på at skabe udviklende læringsmiljøer med afsæt i at understøtte barnets leg, læring, udvikling, trivsel og dannelse
  • Kan være lederen af børnefællesskabet og deltage aktivt i børnenes lege, aktiviteter og samvær
  • Kan arbejde selvstændigt og tage lederskab for sin egen børnegruppe og sætte en faglig retning for børnegruppen
  • Kan skabe struktur, overblik, kontinuitet i hverdagen og er ansvarsbevidst
  • Arbejder målrettet og systematisk med det pædagogiske arbejde
  • Du er en aktiv holdspiller og er med til at spille hinanden gode med fokus på, at vi er et fælles ”vi” i personalegruppen

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem de frie grundskoler og BUPL og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vil du vide mere?

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder, Camilla Bager på tlf. 40 70 52 84 og ellers kontakte friskoleleder Chiara Sofia Lykkens på tlf. 64 72 14 12.

Ansøgning sendes til mail camilla@koeng.dk med emne ”Stilling til Køng Børnehave” – skriv gerne tydeligt, hvilken stilling du ansøger.

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende. Vi ser frem til at høre fra dig!

Denne stilling er publiceret af Køng Idrætsvuggestue og Idrætsbørnehave via jobnet.dk