Pædagog Frederiksberg - Klub Norden & SFO
Søndermarkskolen søger to engagerede pædagoger til Klub Norden og SFO Drivhuset. Den ideelle kandidat har erfaring med initiativ, leg og fællesskab og evner at skabe meningsfulde aktiviteter. Motivationen ligger i at styrke børns trivsel og dannelse gennem lederskab og bæredygtighed.
Pædagog stilling ved Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden
- Frederiksberg, Region Hovedstaden
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 10. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 23. marts 2026
- Deltid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Søndermarkskolen søger to engagerede pædagoger til Klub Norden og SFO Drivhuset
to pædagoger
-
En pædagog til Klub Norden
(barselsvikariat, 35 timer/uge)
-
En pædagog til SFO Drivhuset
(fast stilling, 37 timer/uge)
Vi er en stor og levende skole med ca. 630 elever, en stærk pædagogfaglig kultur i un et velfungerende samarbejde på tværs af skole, SFO og klub.
1) Barselsvikariat – Pædagog til Klub Norden (35 timer/uge)
Er du vild med spil, bevægelse, musik og udeliv – og elsker du at være der, hvor det sker?
Klub Norden er Søndermarkskolens fritids- og ungdomsklub, hvor fællesskabet, relationerne og de gode grin er helt centrale. Vi søger en pædagog, der trives på gulvet sammen med de unge og som kan tage initiativ til både spontane aktiviteter og planlagte tilbud.
Vi forestiller os, at du:
- Elsker at spille spil – brætspil, bordtennis, kortspil, turneringer osv.
- Har energi til bevægelsesaktiviteter – både inde og ude
- Måske spiller musik, laver beats, skaber en jam eller sætter gang i en dansebattle
- Trives i udelivet og tager initiativ til ture og spontane oplevelser
- Er en tydelig, rolig og nærværende voksen i unges fritidsliv
- Har lyst til at indgå i et team og bidrage med et frisk pust
Du behøver ikke kunne det hele – måske brænder du særligt for én ting. Det vigtigste er, at du har lyst til at være sammen med unge mennesker og skabe gode oplevelser med dem.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med højt til loftet og masser af idéer
- Et engageret team med humor, energi og gode samarbejdsrelationer
- En hverdag med stærke relationer og mange aktiviteter
- 35 timer/uge i et barselsvikariat
2) Pædagog til SFO Drivhuset (37 timer/uge)
Ser du dig selv i en udviklingsorienteret SFO, hvor dannelse, fællesskab og fri leg er fundamentet?
SFO Drivhuset er en del af Søndermarkskolen med ca. 225 børn fra 0.–3. klasse. Vi arbejder tæt sammen på tværs af SFO og skole, og du bliver en del af et stærkt professionelt fællesskab.
I hverdagen vil du bl.a.:
- Skabe rammer for børns leg, fællesskaber og trivsel
- Tilbyde kreative, inspirerende og udviklende aktiviteter
- Indgå i skoledelen som to-voksen (og enkelte gange varetage klassen alene)
- Deltage i årgangsteams og ugentlige planlægningsmøder
- Bidrage til et inkluderende og professionelt læringsfællesskab
Vi forventer, at du:
- Holder af natur og udeliv
- Kan lide at bruge kroppen aktivt med børn
- Er idérig, inkluderende og god til at samle børn i meningsfulde fællesskaber
- Har humor, mod og overblik
- Ser forskelligheder som et potentiale
- Kan samarbejde tæt med lærere, pædagoger og forældre
- Bidrager til et trygt, udviklende og inspirerende miljø
Vi tilbyder:
- En SFO med høj trivsel, stærkt kollegaskab og lavt sygefravær
- Et udviklingsorienteret miljø med fokus på livsduelighed
- Sparring, faglige fællesskaber og gode samarbejdsrelationer
- En smuk byskole med gode udearealer og mange fællesskabende traditioner
Om Søndermarkskolen
Vi er en stor ”by-skole” på Frederiksberg med stærke traditioner, morgensang, koncerter og mange fællesarrangementer. Vi arbejder efter Frederiksberg Kommunes vision Fremtidens skole 2030 og de syv børneløfter: Syv børneløfter viser vejen til Fremtidens skole 2030 på Frederiksberg
I fritidsdelen er der 25 pædagoger fordelt på skole, SFO og Klub Norden.
Løn og ansættelse
- Klubstillingen: 35 timer/uge, barselsvikariat
- SFO-stillingen: 37 timer/uge, fast
- Løn og vilkår efter gældende overenskomst mellem BUPL og Frederiksberg Kommune
Ansøgning
elektronisk via stillingsopslaget
Ansøgningsfrist for stillingen
Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomsten.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Denne stilling er publiceret af Frederiksberg Kommune via jobnet.dk

