Pædagog Dyssegård - Vuggestue & Børnehave Udeliv
Uddannede pædagoger til børnehave og vuggestue søges til Himmelskibet i Dyssegårdsparken. Institutionen værdsætter initiativ og engagement samt interesse for udeliv. Du får mulighed for at præge hverdagens aktiviteter gennem ugeplaner og stuemøder. Arbejdet bygger på omsorg og nærvær med fokus på trygge rammer. Som ny får du buddy og løbende samtaler med ledelsen. Ansøgningsfrist: 9. juni 2026.
Pædagog stilling ved Gentofte Kommune - Dyssegård, Region Hovedstaden
- Dyssegård, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 9. juni 2026
- Oprettet: 14. april 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Vi søger uddannede pædagoger, både til børnehave og til vuggestue i vores store skønne hus.
Vi ligger naturskønt i Dyssegårdsparken med et å løb lige ved siden af os, og er du glad for udeliv, vil det være et stort plus. Vi er nysgerrige på nye ting, så hvis du har gode ideer og erfaringer med dig, vil det blive taget godt imod. Sig endelig, hvis der er noget som DU brænder for! Vi er glade for initiativer og højt engagement.
Vores hus er stort, men det mærker man ikke, fordi vi arbejder opdelt. Vores rammer er fantastiske med mange rum, som vi kan fordele os i, og stuerne har alle direkte udgang til vores skore dejlige legeplads, som har mange ting at tilbyde.
Vi bruger Gentofte kommunes tilbud om gratis adgang til Experimentarium, samt forskellige tilbud fra kulturskolerne. Det kan eksempelvis være rytmik for de mindste. Vi oplever at alle disse tilbud er meget givende for både børn og voksne.
I himmelskibet arbejder vi med ugeplaner og du får du rig mulighed for at sætte dit præg på hverdagens aktiviteter. Planlægningen ligger typisk på stuemøder, som afholdes hver anden uge.
Henover året har vi forskellige temaer i fokus, som overordnet ramme for vores pædagogiske arbejde.
Vi er netop startet på et signaturforløb sammen med Københavns Professionshøjskole, der omhandler ”fællesskabende pædagogik”. Projektet varer cirka 6 måneder, og vil bidrage til det faglige fælleskab på tværs af institutionen, samt skabe en bred fælles forståelse for Himmelskibets pædagogik og kommunens nye vision for det pædagogiske arbejde i dagtilbud. Vi fokuserer primært på omsorg og nærvær, da vi ønsker at vores børn kan udvikle sig i rolige og trygge rammer.
Som ny hos Os får du en buddy, som sammen med ledelsen skikrer dig en god start i himmelskibet. Det betyder, at du får en grundig introduktion og at du vil have løbende samtaler med én fra ledelsen det første halve år af din ansættelse.
Der sker selvfølgelig meget mere i institutionen, så kom gerne og besøg os før du sender en ansøgning.
Du kan lave en aftale herom ved at ringe til:
Ida West Jacobsen, Daglig leder
Mobiltlf: 30345822
Vi glæder os til at møde dig!
Denne stilling er publiceret af Gentofte Kommune via jobnet.dk

