Pædagog børns trivsel Herfølge - SFO & ungdomsklub
Herfølge Skoles SFO II og Ungdomsklub søger en pædagog/pædagogmedhjælper med kreative evner og initiativrig tilgang. Du skal være nærværende og ansvarsbevidst, kunne igangsætte aktiviteter ud fra børnenes behov og varetage pædagogiske opgaver i samarbejde med kollegerne. Stillingen omfatter 32 timer ugentligt med arbejdstid primært om eftermiddagen og aften. Ansøgningsfrist: 15. juni 2026.
Pædagog stilling ved Køge Kommune - Herfølge, Region Sjælland
- Herfølge, Region Sjælland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 15. juni 2026
- Oprettet: 26. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Vi søger en meget kreativ profil med sans for nye idéer
Du er en engageret og initiativrig pædagog/pædagogmedhjælper, der brænder for at skabe de bedst mulige rammer for børns trivsel og udvikling i tæt samarbejde med resten af personalet. Du bliver en del af SFO’ens daglige pædagogiske arbejde, som har fokus på at opbygge stærke relationer, hvor kreativitet, fællesskab, fysisk aktivitet og socialt samspil udgør centrale elementer i den faglige praksis.
Stillingen er på 32 timer ugentligt og tilknyttet SFOII, som er en afdeling for børn fra 4. klasse til 18 år. Afdelingen rummer både Juniorklub og Ungdomsklub, hvor der er aftenåbent tre gange om ugen. Derfor vil arbejdstiden primært være placeret om eftermiddagen og aftenen.
Vi forventer at du:
- Er initiativrig og god til at igangsætte aktiviteter, hvor børnenes behov og ønsker er i centrum. Du kan stå for de pædagogiske opgaver samt varetage planlægningen i tæt samarbejde med kolleger.
- Har stærke kreative evner.
- Er en tydelig voksen, der kan sikre trivsel og udvikling.
- Er anerkendende, nærværende og ansvarsbevidst.
- Er stærk i relationer til både børn og voksne.
- Er fleksibel og omstillingsparat i forhold til de pædagogiske opgaver.
- Besidder åbenhed og humor.
- Er mødestabil.
Om Herfølge Skoles SFO
Herfølge Skoles SFO er en integreret del af Herfølge Skole. Vi arbejder ud fra et inkluderende og anerkendende børnesyn. Vores personalegruppe består af 12 medarbejdere, fordelt på to afdelinger: SFOI (0.-3. klasse) og SFOII (4.-7. klasse), samt Juniorklub og Ungdomsklub.
Vores SFO har et dynamisk og inspirerende miljø, der giver børn og unge mulighed for nye oplevelser, udfordringer og læring. Vores overordnede mål er at styrke børnenes selvværd, mod og sociale trivsel.
Vi arbejder målrettet på at skabe et trygt og udfordrende miljø, hvor børns trivsel og udvikling er i centrum. Vores hverdag er fyldt med pædagogiske aktiviteter baseret på børnenes interesser og ideer. Det er vigtigt for os, at børnene føler sig mødt af nærværende og engagerede voksne, hvor alle børn føler sig velkomne og værdsatte.
Hvis du er motiveret og klar til at være en del af vores engagerede team, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Ansøgning og kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nuran Pinar på tlf. 28 79 21 90.
Vi forventer at holde samtaler onsdag d. 17. juni med tiltrædelse 1. august.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på “Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Denne stilling er publiceret af Køge Kommune via jobnet.dk

