Pædagog børnekultur Viby J - Barselsvikariat aug 2026
Gadeplan Børn og Unge søger en pædagog til barselsvikariat fra 1. august 2026 til 30. april 2027. Du skal arbejde forebyggende med børn og unge i alderen 10-17 år, igangsætte aktiviteter og etablere relationer. Stillingen kræver stærke aktivitets-, relationelle og kommunikative kompetencer samt evne til at motivere. Du er relationel robust, teamplayer og har relevant faglig erfaring. Ansøgningsfrist: 14. juli 2026.
Pædagog stilling ved Aarhus Kommune - Viby J, Region Midtjylland
- Viby J, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 14. juli 2026
- Oprettet: 1. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Vil du bruge din erfaring og drive til at arbejde forebyggende med børn og unge i alderen 10-17? Så søger vi en faglig stærk pædagog, der kan igangsætte aktiviteter og skabe relationer til børn og unge.
Om jobbet:
Vi arbejder forebyggende med børn og unge, og har særligt fokus på den tidlige forbyggende indsats ift. de 10-14-årige. Vores mål er, at fremme børn og unges trivsel, udvikling og læring. Arbejdet udføres i spændingsfeltet mellem de kommunale tilbud, de frivillige tilbud og de unges uformelle arenaer. Med afsæt i unges ønsker og behov etablerer vi meningsfulde aktiviteter i samarbejde med lokalområder eller brobygger de unge til allerede etableret tilbud. Evnen til at motivere er en vigtig faktor i dette arbejde. Vi er en agil arbejdsplads, hvor idéer kan realiseres til gavn for de unge. Vi opsøger også aktivt de unge der hvor de er, for at motivere dem til at indgå i forpligtende og udviklende fællesskaber. Arbejdet kræver derfor stærke aktivitets-, relationelle- og kommunikative kompetencer.
Gadeplan er en del af UngiAarhus og vi arbejder som resten af organisationen med Fritid for alle.
Du kan læse mere her: Fritid for alle – inspirationshæftet
Om dig
Du kan etablere aktiviteter.
Du er relationel robust.
Du har erfaring og faglighed i orden.
Du er teamplayer.
Desuden vil det være et plus hvis:
Du er initiativrig.
Du begejstres.
Du brænder for noget.
Læs mere om jobbet: https://ungiaarhus.aarhus.dk/gadeplan
Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder en alsidig stilling, hvor du har mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Du får en varieret og spændende arbejdsdag, med både kortsigtede og langsigtede mål, hvor du kommer til at bruge mange af dine kompetencer – lige fra strategisk planlægning, udvikling af tiltag, relations arbejde og meget mere.
Jobbet som opsøgende kræver fleksibilitet og selvstændighed ift. opgaver, arbejdstid og arbejdssted og vi er en organisation i konstant bevægelse. Fleksibiliteten giver stor frihed, hvor du har indflydelse på hvordan dine arbejdsopgaver og arbejdsdag ser ud.
Vi er en erfaringsrig personalegruppe, der evner at jonglere med mange bolde og som har en anerkendende tilgang til vores arbejde. Du vil blive udfordret fagligt, men vil også få en professionel faglig støtte gennem kollegaer, coaching, temadage og uddannelse.
Du er velkommen til at kontakte Leder af Gadeplan Børn og Unge, Ove Petersen, hvis du vil vide mere om stillingen.
Løn
Stillingen er et barselsvikariat, 37 timer/ugen, fra 1. august 2026-30. april 2027. Du aflønnes efter den gældende overenskomst med BUPL/SL.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Deadline for ansøgning er tirsdag d. 14. juli.
Samtaler afholdes den 16 – 17 juli 2026.
Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion, seksualitet og nationalitet til at søge.
Om UngiAarhus
UngiAarhus er en bydækkende organisation, der har ansvaret for fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsskolen og de pædagogisk ledede legepladser i Aarhus Kommune. Vi samarbejder desuden med skolerne om de unges dannelse og uddannelse. Vores målgruppe er børn og unge fra fjerde klasse til 18 år (21 år for unge med særlige behov).
www.ungiaarhus.dk
I Aarhus Kommune arbejder vi ud fra en fælles overordnet Fritids- og Ungdomsskoleplan (FU plan), således også i vores fritidstilbud, som bl.a. betyder:
- At vi gerne vil give børnene/ de unge muligheder for kvalificeret selvbestemmelse at danne sig og uddanne sig.
- At vi vil medvirke til, at de vokser op og bliver livsduelige, kreative, selvstændige individer med et selvværd og en kunnen, der giver dem mod på de personlige og uddannelsesmæssige udfordringer, de står overfor. Vi voksne ansatte ser os selv som børnenes mentaliserende sparringspartnere i den proces.
- At du kommer til at arbejde tværfagligt og tværgående med de lokale aktører for at skabe de bedste muligheder for børn og unges deltagelse i fællesskaber.
Om Aarhus Kommune
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk

