Pædagog børnehus Allerød - Nærværende læringsmiljøer

Allerød Kommune søger medhjælpere til Børnehuset Blommehavens børnehave og vuggestue fra 1. juli 2026. Du skal være nærværende, arbejde i børnehøjde og gerne have erfaring med børn. En fagligt stærk personalegruppe vægter udvikling og medindflydelse højt. Du forventes energisk, nysgerrig og parat til at reflektere over praksis samt samarbejde på tværs. Ansøgningsfrist: 2. juni 2026.

Pædagogmedhjælper stilling ved Allerød Kommune, Region Hovedstaden

  • Allerød, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 3 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 2. juni 2026
  • Oprettet: 13. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagogmedhjælper

Da vi opnormerer, søger vi medhjælpere til Børnehuset Blommehaven børnehave og vuggestue pr. 1. juli 2026. Vi søger derudover tilkaldevikarer. Stillingerne er som udgangspunkt på fuldtid, men vi er åbne for andre ønsker. Arbejdstiden ligger i tidsrummet 6.45-16.45 samt ca. et aftenmøde pr. måned.

Om stillingen

Vi arbejder ud fra den nye styrkede pædagogiske læreplan og tager udgangspunkt i børnenes perspektiv, når vi planlægger vores pædagogiske aktiviteter. Vi arbejder med læringsmiljøer hele dagen, og har fokus på børnenes deltagelsesmuligheder for at sikre den kvalitet der skaber trivsel, læring, udvikling og dannelse hos børnene.

Vi er en fagligt stærk personalegruppe, som vægter faglig udvikling og medindflydelse på egen hverdag højt. Vi er et hus med et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor der er god stemning, en åben og ærlig kommunikation samt en nærværende og respektfuld tilgang til hinanden. AMR og ledelsen arbejder løbende med trivsel for alle. Vi holder løbende sparringsmøder og sætter tid af til pædagogisk planlægning i hverdagen.

Vi har et fantastisk udeliv: stor legeplads med mange muligheder, gode el-ladcykler som vi bruger til længere ture samt “Koglen” som er vores udeværksted på legepladsen.

Om dig:

  • Er nærværende og kan arbejde i børnehøjde på gulvet
  • Gerne tidligere erfaring som medhjælper eller andet arbejde med børn
  • Du er god til at samarbejde og parat til at bruge egne kompetencer på tværs af grupper

Vi forventer, at du:

  • Med et positivt menneskesyn, er medansvarlig for at løse de pædagogiske opgaver i Børnehuset Blommehaven
  • Er energisk, nysgerrig, åben og imødekommende over for børnene
  • Er parat til at indgå i en travl hverdag og kan bevare overblikket
  • Har mod til at reflektere over egen såvel som fælles praksis med henblik på udvikling
  • I samarbejde med kollegaer og den pædagogiske leder tilegner dig viden om børns udvikling.
  • I samarbejde med kollegaer kan strukturere hverdagen

Derfor skal du vælge os:

  • Vi er to huse der arbejder med både det nære i basisgrupper og med det brede på tværs af grupperne under hensyntagen til børnenes alder og udviklingstrin
  • Vi arbejder som teams i både vuggestue og børnehave
  • Vi bruger hverdagssparring som afsat for pædagogisk udvikling
  • Den pædagogiske leder er tilgængelig for sparring og drøftelse i hverdagen og deltager i møder/samtaler, der hvor vi sammen vurderer, det er hensigtsmæssigt
  • Vi har en meget engageret forældregruppe, som er rigtig god til at påskønne vores arbejde i hverdagen

Du kan søge flere oplysninger om os på vores hjemmeside lillevangklyngen.aula.dk

Er du interesseret?

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Denne stilling er publiceret af Allerød Kommune via jobnet.dk