Pædagog Børnehave Vallensbæk - ICDP & Sprogklar
Nøddeboparken i Vallensbæk søger en uddannet pædagog til børnehave- og vuggestuebørn. Du skal møde børn, forældre og kollegaer med varme og humor, være fortaler for nærvær, tillid og dialog, og kunne skabe gode læringsmiljøer. Erfaring med ICDP, Sprogklaring eller Sangglad er ikke påkrævet, men nysgerrighed og udviklingslyst er vigtig. Ansøgningsfrist: 19. oktober 2026.
Pædagog stilling ved Vallensbæk Kommune, Region Hovedstaden
- Vallensbæk, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 19. oktober 2026
- Oprettet: 21. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Vi fandt ikke det helt rigtige match sidst, så nu prøver vi igen. For vi tror på, at den rigtige pædagog er værd at vente på.
Hvem er vi?
Nøddeboparken ligger i Vallensbæk Strand – tæt på både vand, natur og stationen.
Vi har tre vuggestuegrupper, tre børnehavegrupper og vores helt egen bus, som hver dag kører på tur fra kl. 09.00–14.45.
Så hvis du synes, at en arbejdsdag bliver lidt sjovere af at tage børnene med ud i skoven, til stranden, på eventyr eller bare et helt andet sted hen end legepladsen, kan du også få mulighed for at blive bus-voksen.
Børnene har allerede skrevet jobopslaget
De siger:
“Vi vil gerne have en voksen, der kan lave krea, lege gemmeleg og fangeleg, spille ‘De 4 verdenshjørner’, spille fodbold, tage os med på ture – og som ikke er bange for vand og mudder.”
Vi kan ikke love, at du bliver god til “De 4 verdenshjørner” – Men vi kan love, at der bliver rig mulighed for at øve sig.
Hos os er relationen det vigtigste
Vi møder børnene med anerkendelse og nysgerrighed, og vores hverdag bygger på tre værdier:
Nærvær
Vi er sammen med børnene – ikke bare i nærheden af dem.
Vi sætter os på gulvet, deltager i legen, følger børnenes spor og skaber små fællesskaber, hvor der er plads til fordybelse, ro og deltagelse.
Og ja – hvis der ikke allerede er en leg i gang, må du gerne sætte dig på gulvet alligevel. Det plejer at virke.
Tillid
Vi tror på, at børn gør det bedste, de kan, når de kan.
Vi har tillid til børnenes kompetencer og hjælper dem med at blive mere selvhjulpne.
Det samme gælder os voksne. Vi spørger, når vi er i tvivl, hjælper hinanden og giver og modtager feedback med respekt.
Dialog
Vi lytter og er nysgerrige – på børn, forældre og hinanden.
Vi guider børnene gennem samtale frem for irettesættelser og hjælper dem med at sætte ord på følelser, handlinger og konflikter.
Og vi har en enkel huskeregel:
Vi taler med hinanden – ikke om hinanden.
Faglighed, der kan mærkes i hverdagen
Vi arbejder blandt andet med ICDP, Sprogklar og Sangglad.
Og nej – du behøver ikke kunne synge rent eller være vild med at blive filmet Du skal bare turde synge med og sætte dig selv i spil.
Hvis du ikke kender ICDP, Sprogklar eller Sangglad endnu, er det helt okay. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét. Vi forventer, at du er nysgerrig, spørger og har lysten til at lære.
Hvad forventer vi af dig?
Vi leder efter dig, der:
- er uddannet pædagog
- møder børn, forældre og kollegaer med varme, tydelighed og humor
- kan lide at sidde på gulvet – også når knæene siger noget andet
- kan se dig selv i vores værdier: nærvær, tillid og dialog
- kan skabe gode læringsmiljøer og omsætte den styrkede pædagogiske læreplan til praksis
- prioriterer det gode forældresamarbejde
- er nysgerrig, tør spørge og har lyst til at udvikle dig sammen med os
Og hvad får du så?
Du får blandt andet:
- skønne børn med gåpåmod, nysgerrighed og masser af idéer
- engagerede og ressourcestærke forældre
- dygtige kollegaer med høj faglighed og højt humør
- en kultur, hvor vi hjælper og sparrer med hinanden
- mulighed for faglig udvikling, uddannelse og feedback
I ferier og ved fravær hjælper vi hinanden på tværs af stuerne, så du skal have lyst til at være en del af hele Nøddeboparken.
Er du nysgerrig?
Så kom forbi – Vi elsker, når kommende kollegaer kommer ud og hilser på, ser huset og får en kop kaffe.
Stillingen ønskes besat fra 1. december 2026 – eller før, hvis muligt. Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at kontakte os.
Det med småt
Løn- og ansættelse sker i.h.t gældende overenskomst.
Hvis du har spørgsmål til stillingsopslaget eller er nysgerrig på andet, så er du velkommen til at kontakte daginstitutionsleder Lars Gundelack Jensen på tlf. 28 40 84 03, eller koordinerende pædagog Mie Gaye og Karina Lau Johansen på tlf. 24 66 22 90. Vi elsker at folk kommer ud og hilser på os og får en kop kaffe, så kig gerne forbi til en snak.
Måske er det dig, børnene venter på.
Én med krea-idéer, lyst til leg, faglig nysgerrighed og et par gummistøvler, der ikke er bange for at blive beskidte.
Vi glæder os til at møde dig.
Denne stilling er publiceret af Vallensbæk Kommune via jobnet.dk


