Pædagog Børnehave Værløse - Naturopædagogik
Dalgårdens Børnehus søger en pædagog eller PAU til børnehaveafdelingen pr. 1. september 2026 på 30 timer eller efter aftale. Du skal tilrettelægge en tryg og udviklende hverdag for børnegruppen i samarbejde med to kolleger, styrke forældresamarbejdet og det tværfaglige arbejde. Vi værdsætter fokus på muligheder, små succeser og god humor. Nyuddannede er velkomne. Ansøgningsfrist: 28. juli 2026.
Pædagog stilling ved Furesø Kommune - Værløse, Region Hovedstaden
- Værløse, Region Hovedstaden
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 28. juli 2026
- Oprettet: 30. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Er du en omsorgsfuld, nysgerrig og engageret pædagog eller PAU, så brug din sommer på noget meningsfuldt – søg job i et børnehus, hvor der er mening med galskaben.
Hvem er vi?
Børnehuset har tre vuggestue- og tre børnehavegrupper, er nyrenoveret og ligger lige midt i Værløses skønne natur ved Søndersø. Her har vi fine muligheder for naturoplevelser både på legepladsen og i nærmiljøet. Indendørs har vi lyse og hyggelige grupperum, legekroge, kreaværksted og en stor kælder med plads til fysisk udfoldelse.
Hvem søger vi?
Vi leder efter dig, som i samarbejde med de to pædagoger på stuen kan tilrettelægge en tryg og udviklende hverdag for børnegruppen, bakke op om og styrke det gode forældresamarbejde og det tværfagligt samarbejde med andre faggrupper.
Vi sætter pris på en kollega som har fokus på muligheder og de små succeser i hverdagen. Begge ben på jorden og en god portion humor.
Nyuddannede er velkomne!
Hvad tilbyder vi?
- En hverdag fyldt med leg, fællesskab og temaer der følger årets gang.
- En skøn gruppe med 16-18 børn og tæt samarbejde med kollegaer på tværs i afdelingen.
- Et børnesyn, der tager udgangspunkt i barnets potentiale og opmuntring til at mestre livet.
- Stort fokus på overgange.
- En aktiv og positiv forældregruppe.
- Kollegaer i forskellige aldre og køn, både erfarne og nyuddannede.
- Høj pædagogandel.
- Et arbejdsmiljø, hvor vi hele tiden arbejder med små forbedringer og hjælper hinanden.
- Medarbejderrepræsentation: TR (BUPL) og AMR har tæt samarbejde med leder.
- En times forberedelsestid om ugen til pædagogerne.
- Gode muligheder for at afprøve ideer og udvikle dig gennem nye opgaver og kompetenceudvikling.
Vi ligger lidt uden for byen 2.5 km fra Værløse Station. Der kører en bus og på cykel tager det kun 7 minutter. Vi synes, det er turen værd!
Ansøgning:
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesdokumentation senest d. 28.7. Børnehuset har lukket uge 29-30, så vi indkalder først til samtaler i begyndelsen af august.
Kontakt:
Du er velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Joan Jønsson på tlf. 7216 5060 for yderligere information om stillingen eller aftale om besøg.
Dalgårdens Børnehus, Dalsø Park 107-109, 3500 Værløse.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Et arbejde, der betaler sig – et særligt tillæg
Pædagogerne fortæller
Denne stilling er publiceret af Furesø Kommune via jobnet.dk


