Pædagog børnehave Værløse - Furesø Kommune

Furesø Kommune søger to pædagoger til faste stillinger i børnehaven på Espebo Børnecenter i Værløse. Stillingen omfatter 37 timer ugentligt. Du skal have højt fagligt niveau til at møde børnenes individuelle behov gennem psykologiske og pædagogiske mestringsstrategier. Arbejdet fokuserer på nærvær, omsorg og relationer. Du får tid til skriftligt pædagogisk arbejde og samarbejder med erfarne kollegaer under lederstøtte. Ansøgningsfrist: 21. juni 2026.

Pædagog stilling ved Furesø Kommune - Værløse, Region Hovedstaden

  • Værløse, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 21. juni 2026
  • Oprettet: 4. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Vi tilbyder sjældent udbudte pædagogstillinger i børnehaven

Vi søger 2 pædagoger til faste stillinger i børnehaven i Espebo Børnecenter. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer. Vi er flere ansatte, der har været her i mange år og har derfor kunnet udvikle et højt fagligt niveau.

Nærvær og omsorg med barnet i centrum

Relationen til børnene er vores særlige fokus. Vi har meget fokus på at støtte, vejlede og guide børnene for at give dem strategier til at indgå i fællesskaber.

Vi har børn i udsatte positioner, som kræver, at vi har et højt fagligt niveau for at møde deres individuelle behov for psykologiske og pædagogiske mestringsstrategier med udgangspunkt i omsorgsgrebet. Hele huset samarbejder om at skabe de bedste rammer for børnene. Vi har et tæt samarbejde med PPR til sparring og løbende udvikling af vores praksis.

Kan du matche dette, vil vi gerne have dig som kollega, da vi selv synes, vores hverdag er spændende, og vi finder altid løsninger sammen. Vi står ikke alene.

Forberedelse, medbestemmelse og ledelse

Vi anerkender og prioriterer tid til det skriftlige pædagogiske arbejde, hver pædagog har 1 times tid til andet arbejde om ugen, samt mere i perioder, når det er nødvendigt.

Vi er et hus, hvor vi støtter og hjælper hinanden med opbakning fra lederen, der gerne giver en hånd med. Det kan være med en pædagogisk bagdør eller sparring. Vi er dygtige erfarne medarbejdere/kollegaer, og vi justerer praksis sammen løbende efter behov. Dette samarbejde og gode kendskab til hinanden hjælper til et godt arbejdsmiljø, hvor der sjældent er udskiftning blandt det faste personale.

Som ansat i huset er vi med til at tilrettelægge og prioritere, hvad dagens indhold skal rumme. Det kan være ture i naturen, kreative aktiviteter eller dans på legepladsen.

Vi har flere højt prioriteret traditioner i løbet af året til glæde for børn, forældre og personale, som Novemberfest, sommerhygge, Espebos fødselsdag m.fl.

Espebo Børnecenter er en aldersintegreret og selvejende institution, der ligger i Værløse, som er en del af Furesø kommune. Vi har en attraktiv beliggenhed, hvor vi omgiver os med natur og skov. Vi er normeret til 73 dejlige, aktive og nysgerrige børn fordelt på 2 vuggestuer og 2 børnehavestuer.

Ansøgningsfrist: 21. juni 2026. Der holdes samtaler løbende.

Kan du se dig selv som en del af Espebo Børnecenter, så kom på besøg eller send os en ansøgning.

Du er velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Tine eller pædagog Bjanka på tlf: 72358260 eller mail tist@furesoe.dk

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og ud fra Principperne i Ny Løn. Vi yder et Furesø-tillæg oven i den overenskomstmæssige løn.

Vi indhenter straffe- og børneattester samt tager reference.

Adressen er Ryetvej 157, 3500 Værløse.

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Et arbejde, der betaler sig – et særligt tillæg

I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.

Pædagogerne fortæller

Denne stilling er publiceret af Furesø Kommune via jobnet.dk