Pædagog børn med særlige behov Vejen - DUOS A/S

Du skal skabe ro og tydelighed for en pige på ti år med gennemgribende udviklingsforstyrrelse og hypersensorisk profil. Opgaven omfatter følelsesregulering, ture og hyggelige stunder. Du bevarer roen ved stemningsskift, er opmærksom på sansemæssige hensyn og opbygger en tryg relation baseret på hendes interesser. Arbejdet omfatter faste timer tirsdag og fredag samt hver anden weekend. Ansøgningsfrist: 3. juli 2026.

Handicaphjælper stilling ved DUOS - Vejen, Region Syddanmark

  • Vejen, Region Syddanmark
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 3. juli 2026
  • Oprettet: 8. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Handicaphjælper

Har du erfaring med børn med særlige behov – og kan du skabe ro og tydelighed, når følelserne svinger?

Om opgaven

Hun er diagnosticeret med gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GUA) og har en hypersensorisk profil. Det betyder blandt andet, at hun er taktil sensitiv og kan reagere på bestemte materialer og kropslige sansninger. Hun skal ikke presses på dette område. Hun har desuden haft skolefravær gennem længere tid og har brug for forudsigelighed og tydelige rammer i sin hverdag.

Din opgave er at skabe trygge og rolige stunder med hygge og samvær samt at tage hende med på ture ud af hjemmet. Du skal støtte hende i følelsesregulering og være opmærksom på hendes energiniveau. Når hun bliver overvældet eller lukker ned, har hun brug for en voksen, der forholder sig roligt og nysgerrigt. Tydelighed, genkendelige strukturer og klare forventninger er afgørende i samværet.

Der er kat i hjemmet.

Om dig

Du kan bevare roen, også når stemningen skifter. Du ved, hvordan du kan støtte et barn, der lukker ned eller bliver overvældet, uden at presse. Du er opmærksom på sansemæssige hensyn og kan tilpasse dig barnets tempo.

Det vigtigste er, at du kan opbygge en tryg relation og tage afsæt i pigens interesser.

Arbejdstid

Timerne ligger:

  • Tirsdag og fredag kl. 13.00–16.00 hver uge.
  • Derudover hver anden weekend, enten lørdag eller søndag, 4 timer med start sidst på formiddagen.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Job ID: 185759

Denne stilling er publiceret af DUOS via jobnet.dk