Pædagog autisme Dianalund - 1:1-normering

Københavns Kommune søger pædagoger til botilbuddet Fredskovvej i Dianalund, hvor du arbejder med voksne med autismelignende udfordringer og psykiske problemstillinger. Du skal være uddannet pædagog med høj faglighed og evne til konfliktnedtrapning. Arbejdet omfatter struktur, aktiviteter og personlig pleje i 1:1- eller 1:2-normering. Du får mentorordning, kompetenceudvikling og kollegialt fællesskab. Ansøgningsfrist: 6. juli 2026.

Pædagog stilling ved Københavns Kommune - Dianalund, Region Sjælland

  • Dianalund, Region Sjælland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 4 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 6. juli 2026
  • Oprettet: 17. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Vil du bruge din faglighed til at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for voksne med funktionsvariationer? På Fredskovvej står vi over for en spændende udvidelse med nye beboere, og derfor søger vi nu engagerede pædagoger – både nyuddannede og erfarne. Det vigtigste for os er, at du brænder for det pædagogiske arbejde og ønsker at gøre en forskel for mennesker med særlige behov. Hos os går høj faglighed, trivsel og arbejdsglæde hånd i hånd.

Om Fredskovvej

Fredskovvej ligger i naturskønne Dianalund, og er et botilbud for voksne med autismelignende udfordringer, lavt kognitivt funktionsniveau og psykiske problemstillinger. Her bor 12 beboere, som har brug for trygge rammer, nærvær og struktur. Nogle kan være udadreagerende, hvis vi ikke får aflæst deres signaler, og derfor er sikkerhed, samarbejde og høj faglighed centrale værdier i vores arbejde. Vi er en del af Socialforvaltningen i Københavns Kommune, og du bliver dermed en del af Danmarks største arbejdsplads med gode muligheder for faglig udvikling og sparring.

Derfor skal du vælge Fredskovvej

Hos os får du

  • grundig onboarding med mentor og introvagter
  • høj faglighed og fokus på kompetenceudvikling
  • stærkt kollegialt fællesskab med plads til sparring
  • mulighed for at præge den pædagogiske praksis
  • en arbejdsplads i udvikling med nye beboere og nye kolleger
  • mulighed for at blive en del af Københavns Kommunes socialforvaltning med gode udviklingsmuligheder

Citat fra Emma, socialpædagog på Fredskovvej

”Det er fedt at være en del af en arbejdsplads, der har fokus på den fælles faglighed og har muligheder for, at man kan dygtiggøre sig med kurser og uddannelser”. Er du nysgerrig på, hvordan det er at arbejde hos os? Se filmen “Kom med indenfor på Fredskovvej – Vores hverdag på Fredskovvej” Fredskovvej – Video.kk.dk.

Hos os kommer du godt fra start

Som ny pædagog får du en grundig introduktion med mentorordning og fire-seks introvagter, hvor du lærer beboerne, huset og vores faglige tilgange at kende. Du bliver introduceret til både sundhedsfaglige og pædagogiske indsatser og får løbende mulighed for kompetenceudvikling og opkvalificering.

Hvem er du?

Du er uddannet pædagog, og uanset om du er nyuddannet eller har mange års erfaring, er din faglighed, nysgerrighed og lyst til at gøre en forskel det vigtigste for os. Du trives i samarbejdet med andre og bidrager aktivt til et stærkt fagligt fællesskab. Du er nysgerrig på faglige metoder og har lyst til at arbejde med LA2U. Samtidig kan du skabe ro, arbejde konfliktnedtrappende og bevare overblikket i komplekse situationer. Du tager ansvar, arbejder struktureret og ser muligheder i en hverdag, hvor ikke to dage er ens.

Dit arbejde hos os

Som pædagog får du en central rolle i at skabe struktur, udvikling og trivsel for beboerne. Du vil primært arbejde i 1:1- eller 1:2-normering med borgere, som har begrænset eller intet verbalt sprog. Der kan forekomme udadreagerende og selvskadende adfærd, og vi arbejder derfor målrettet med forebyggelse, struktur og konfliktnedtrapning gennem blandt andet LA2U. Beboerne er mobile og selvhjulpne, men der indgår både personlig pleje, som nedre hygiejne og hjælp til bad samt ADL-opgaver som en naturlig del af den pædagogiske indsats. Vi prioriterer aktiviteter højt fx gåture, cykelture og udflugter er en stor del af hverdagen. Derfor er det vigtigt, at du kan cykle og være aktiv sammen med borgerne. Kørekort er en fordel ikke et krav.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Stillingerne er på fuld tid med dag-, aften- og weekendvagter i fast rul. Som udgangspunkt arbejde hver anden weekend, men mulighed for 14-timers vagter x 2 hver 4. weekend. Vi er en fleksibel arbejdsplads, der arbejder for balance mellem arbejds- og privatliv. Vi indhenter referencer og straffeattest som led i ansættelsesprocessen.

Vil du vide mere?

Hvis du vil høre mere om stillingerne eller om Fredskovvej, er du velkommen til at kontakte Magnus Præstholm Heltoft Jørgensen på 23 46 58 35 (hverdage kl. 08.00-15.00) eller afdelingsleder Karina Albrechtsen på 20 46 63 48. Vi glæder os til at modtage dit CV og din ansøgning.

Søg via linket senest mandag den 6. juli 2026

Vi afholder samtaler løbende.

Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk