Pædagog anerkendende tilgang Hjørring - DGI cert.

Pædagog til Børnehuset Kingo søges til arbejde i vuggestuegruppen med børn i alderen 0-6 år. Du skal være uddannet og kunne arbejde struktureret med pædagogiske mål, planlægning og evaluering. Erfaring med inkluderende børnefællesskaber og interesse for bevægelse, leg og musik er vigtig. Du skal kunne etablere læringsmiljøer både inde og ude samt inddrage forældre aktivt. Ansøgningsfrist: 16. august 2026.

Pædagog stilling ved Børnehuset Kingo Hjørring, Region Nordjylland

  • Hjørring, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 16. august 2026
  • Oprettet: 29. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog


Vi søger en fagligt dygtig og engageret, uddannet pædagog, som i samarbejde med Børnehusets øvrige personale, forældre og ledelse vil tage ansvar for at etablere et pædagogisk miljø, hvor der tages udgangspunkt i en anerkendende tilgang til børn, kolleger og forældre – hvor omsorg, leg og læring går hånd i hånd.

Vi er et stort børnehus med 109 børn fordelt med 44 vuggestuebørn og 65 børnehavebørn. Du skal være indstillet på at kunne arbejde i begge afdelinger.

Stillingen er i den ældste vuggestuegruppe. Der er et tæt samarbejde mellem den ældste vuggestuegruppe og de øvrige vuggestuegrupper. Gruppen har herudover også et tæt samarbejde med børnehaven.

Som en del af dagtilbudsområdet i Hjørring kommune, arbejder vi med fælles ansvar, med fokus på kerneopgaven, ud fra det fælles børnesyn, den styrkede pædagogiske læreplan samt dialog/evalueringsværktøjet KVALid. Formålet med KVALid er at vi får højnet kvaliteten i vores arbejde med kerneopgaven, det bidrager med forskningsviden og giver mulighed for faglige og refleksive dialoger. I forbindelse med forældresamarbejdet arbejder vi med Hjernen og Hjertet.

Du vil få mulighed for at deltage i projektet ”Alle børns dagtilbud”. Det er et praksisnært udviklingsforløb, hvor der er fokus på

  • at styrke kulturen for pædagogisk refleksion og evaluering
  • at styrke handlekompetencer og viden om leg, fællesskaber og relationer
  • bruge legen som en central øvebane gennem aktionslæring og arbejde med egne konkrete udfordringer, tilpasset vores egen institution.

Det er et 2-årigt forløb der starter omkring sommer og slutter ved udgangen af 2028.

”Alene kan vi meget, sammen kan vi mere”

Vi søger en pædagog som:

  • Brænder for aldersgruppen 0-6 år.
  • Kan gå forrest, tage initiativ og ansvar i fællesskabet.
  • Kan arbejde struktureret med pædagogiske mål, planlægning, læringsdokumentation og evaluering.
  • Der i samarbejde med os vil arbejde med inkluderende børnefællesskaber og kan arbejde struktureret med bl.a. visualisering.
  • Har lyst og interesse for bevægelser, leg, musik og sang.
  • Kan etablere udviklende læringsmiljøer både inde og ude.
  • Kan inddrage forældrene i arbejdet med det enkelte barns og børnegruppens udvikling og trivsel.
  • Ser en værdi i at formidle/udveksle viden med forældrene og er i stand til at gøre det.

I vores hverdag vægter vi at alle medarbejdere:

  • Tager medansvar for at udvikle et højt fagligt niveau i det pædagogiske arbejde.
  • Skaber betydningsfulde relationer og tager udgangspunkt i barnets ressourcer.
  • Er fleksibel, omstillingsparat og personlig robust.
  • Arbejder i teams både på tværs i huset men også i området.
  • Har et medansvar for arbejdsglæde, en positiv arbejdskultur og den gode stemning.
  • Kan og vil lege med børnene.

Vi tilbyder dig

  • Et Børnehus – hvor du har mulighed for at afprøve alle dine gode ideer
  • En stort mangfoldig personalegruppe, hvor trivsel er højt prioriteret, men hvor fokus er på samarbejdet om kerneopgaven.
  • En faglig kompetent personalegruppe der arbejder anerkendende, inkluderende og ressourceorienteret.
  • Vi er DGI certificeret.
  • Vi deltager i Sistema og er Sangglad Mini certificeret.
  • En institution med en god beliggenhed i forhold til transport, kulturelle aktiviteter og grønne områder.
  • Vi har ladcykler så det er let at komme omkring.
  • En masse skønne børn der elsker at lege med de voksne.

Sammen om Kerneopgaven

Læs mere om Børne-, Fritids- og Undervisningsforvaltningens kerneopgave her: sammenomkerneopgaven.hjoerring.dk

Praktiske oplysninger

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte konstitueret faglig leder Hejdi Pedersen på tlf.: 2126 8549 / 7233 4472. Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børneattest. Ansøgningsfrist den 16/8-2026. Samtaler afholdes den 19/8-2026.

Send ansøgning online

Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen “Søg stillingen”. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.


Denne stilling er publiceret af Børnehuset Kingo Hjørring via jobnet.dk