Pædagog aldersintegreret børnehave - Vester Skerninge

Øbakkerne Vester Skerninge Børnehus søger en pædagog til børnehavegruppen på 37 timer ugentligt. Du skal være nærværende og initiativrig, bygge stærke relationer til børn og kolleger, og omsætte pædagogiske refleksioner til meningsfulde læringsmiljøer. Ansøgningsfrist: 18. november 2026.

Pædagog stilling ved Svendborg Kommune - Vester Skerninge, Region Syddanmark

  • Vester Skerninge, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 18. november 2026
  • Oprettet: 24. oktober 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Øbakkerne Vester Skerninge Børnehus søger en pædagog til vores børnehavegruppe på 37 timer ugentligt (vi er fleksible). Tiltrædelse 1. januar 2027.

I Vester Skerninge Børnehus tror vi på, at børn udvikler sig bedst i stærke fællesskaber med nærværende voksne, som tør tage ansvar, skabe inspirerende læringsmiljøer og være aktivt deltagende i børnenes hverdag.

Vi er et aldersintegreret børnehus med op til 80 børnehavebørn og 14 vuggestuebørn. Vi ligger midt i et aktivt lokalsamfund med engagerede forældre, og vi er stolte af den kultur, vi har skabt sammen.

Hos os møder du kolleger, som er optaget af faglig udvikling, nysgerrighed og samarbejde. Vi arbejder inkluderende og relationelt; vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når vi reflekterer sammen, er åbne over for hinanden og tør se på egne handlinger og justere os.

Et hus med høj faglighed og plads til at være menneske

Vi er kendetegnet ved en høj grad af psykologisk tryghed, stærkt fællesskab og godt humør. Her hjælper vi hinanden, deler vores tanker højt og ser forskelligheder som en styrke.

Vi ønsker en kollega, der har lyst til at sætte sit aftryk på hverdagen. En pædagog, der ikke venter på, at tingene sker, men som selv er med til at skabe dem.

Lidt om dig

Vi forestiller os, at du er en pædagog, der brænder for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Du tager ansvar, viser initiativ og omsætter pædagogiske refleksioner til handlinger, der skaber meningsfulde læringsmiljøer og spændende aktiviteter for børnene.

Du er en tydelig og nærværende voksen, der let bygger stærke relationer til børn, forældre og kolleger. I en travl hverdag bevarer du overblikket og møder andre med empati, energi og humor. Du elsker at lege, deltager aktivt i børnenes fællesskaber og ser dig selv som en vigtig del af deres læring og udvikling.

Samtidig kommunikerer du anerkendende og ligeværdigt, vægter forældresamarbejdet højt og er nysgerrig på ny viden. Du har blik for både børns og eget nervesystem og ved, at tryghed, relationer og ro er afgørende for gode læringsmiljøer.

Hvis du samtidig kan se dig selv i vores værdier og kultur, og har lyst til at være en del af både børnehaven og Forårs-SFO’en, så glæder vi os til at høre fra dig.

Hos os får du mulighed for at:

Hos os får du ikke bare et job, men en plads i et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi løfter i flok og udvikler os sammen. Du får mulighed for at omsætte den styrkede pædagogiske læreplan til levende praksis, sætte dit præg på læringsmiljøer og pædagogiske aktiviteter og bringe dine idéer og kompetencer i spil. Vi er et hus med højt til loftet, hvor fællesskab, faglighed, refleksion og ikke mindst humor går hånd i hånd.

Kan du se dig selv hos os?

Så glæder vi os til at høre fra dig. Vi leder ikke bare efter en ny medarbejder, men efter en kollega, der med faglighed, engagement og energi vil være med til at skabe de bedste muligheder for børnene – og samtidig bidrage til det stærke fællesskab, som kendetegner Vester Skerninge Børnehus.

Øbakkerne

Vision, mission og fælles pædagogisk grundlag

Øbakkerne

Yderligere oplysninger eller meget gerne et besøg ved pædagogisk teamleder: Gitte Krogh tlf. 3017 4490, eller dagtilbudsleder Hanne Ebbesen tlf. 2948 1767

Ansøgningsfrist:           18. november 2026

Samtaler afholdes:       25. november 2026 om formiddagen

Ansøgningen modtages kun gennem EMPLY og ønskes bilagt dokumentation for uddannelse og arbejde samt telefonnumre og navn på, hvor der kan indhentes reference.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Grundløn + Svendborg tillæg samt mulighed for at forhandle kvalifikationsløn.

Løn og Personalekontoret indhenter straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. En forudsætning for ansættelsen er en tilfredsstillende straffeattest i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk afdeling i samarbejde med direktøren for Børn & Unge.

I Svendborg Kommune ligger lønnen for denne type stilling typisk mellem 39.341 og 50.954 kr. pr. måned ved fuldtidsansættelse. Lønnen er inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og faste tillæg. Der kan desuden være arbejdstidsbestemte tillæg og andre særydelser. Det er vigtigt at bemærke, at din konkrete løn fastsættes ud fra din erfaring, anciennitet og kompetencer og aftales ved forhandling med den relevante faglige organisation.

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg – Øhavets hovedstad!

Denne stilling er publiceret af Svendborg Kommune via jobnet.dk