Pædagog ADHD/autisme SFO Aarhus V - Aug 2026
Hasle Skole søger en uddannet pædagog til specialklassen pr. 1. august 2026. Du skal arbejde struktureret og fleksibelt med børnene ud fra en anerkendende tilgang, igangsætte meningsfulde aktiviteter og skabe tryghed. Stillingen omfatter både undervisning og SFO-arbejde. Du er rolig, rummelig og tydelig, værdsætter fællesskab og trives med at byde ind, hvor der er behov. Ansøgningsfrist: 21. juni 2026.
Skolepædagog stilling ved Aarhus Kommune, Region Midtjylland
- Aarhus, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 21. juni 2026
- Oprettet: 10. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Skolepædagog
Sådan ser vores hverdag ud:
Vi arbejder med børnene ud fra en anerkendende, struktureret og forudsigelig tilgang, men med masser af fleksibilitet. Vi følger en fast ugeplan, som skaber forudsigelighed og tryghed for børnene, men vi tilpasser samtidig dagen efter børnenes dagsform og behov. Basen er klasselokalet, der fungerer som vores mindre og trygge SFO-miljø, men vi deltager også i aktiviteter i den ‘store SFO’ såsom kreative værksteder, svømning, boldspil og fælles arrangementer. Derudover prioriterer vi at komme på ture cirka én gang om ugen.
Sådan ser vores drømmekollega ud: Kan igangsætte meningsfulde aktiviteter og skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Det er vigtigt, at du kan være rolig, rummelig og tydelig i din tilgang samt arbejde støttende, guidende og grænsesættende med respekt for det enkelte barn. Samtidig værdsætter vi en humoristisk og varm omgangstone, hvor relationer, tryghed og trivsel er i centrum.
Vi er en lille enhed, hvor tæt samarbejde og fælles ansvar er en vigtig del af hverdagen. Derfor søger vi en medarbejder, der trives med at arbejde fleksibelt og naturligt byder ind dér, hvor der er behov. Vi hjælper hinanden på tværs af opgaver og vægter et stærkt fællesskab højt – både blandt børn og voksne.
Du vil både i undervisningstiden og i SFO være tilknyttet specialklasserne.
Specifikt er stillingen tilknyttet kommende 3. F klasse i et antal lektioner i undervisningstiden. I SFO-tiden arbejdes der både klassevis og i fællesskab.
Derfor skal du vælge os:
Hasle Skole er en attraktiv arbejdsplads med et godt miljø og høj social kapital. Forældregruppen bakker op om skolen, og samarbejdet er præget af tillid, respekt og gensidige forventninger. Vores mål er at børn på Hasle skole skal møde voksne, der er engagerede, tydelige og lyttende. Vi vægter og har fokus på at skabe professionelle og givende fællesskaber blandt både børn og voksne.
Vi ønsker lærings- og udviklingsmiljøer, der er præget af respekt og tillidsfulde omgangsformer, så børnene kan få plads og ro til at udvikle sig til hele mennesker.
I vores daglige pædagogiske arbejde er nøgleordene ansvar, respekt, tryghed og nærvær.
I kommende skoleår vil den samlede skole arbejde med Bredere børnefællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle, som et overordnet tema.
Løn og ansættelsesvilkår:
Ansøgning
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk

