Pædagog 0-6 år København - Børnefællesskaber

Børnehuset Legeland søger en uddannet pædagog til børnehave. Du skal være nysgerrig på børnene og egen praksis, kunne tage fagligt medansvar og indgå i et professionelt arbejdsfællesskab. Stillingen omfatter 35,5 timers børnetid og 1,5 times ugentlig møde- og forberedelsestid. Ansøgningsfrist: 26. oktober 2026.

Pædagog stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 26. oktober 2026
  • Oprettet: 2. oktober 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Vi leder ikke bare efter en pædagog. Vi leder efter en ny kollega til vores børnehave.

Der findes mange stillinger som pædagog. Så hvorfor skulle du vælge lige os?

Måske fordi du gerne vil arbejde et sted, hvor faglighed ikke bare er noget, vi skriver i et stillingsopslag. Hos os har vi faktisk sat tid af til den. Som pædagog har du fast ugentlig møde- og forberedelsestid, fordi vi mener, at god pædagogik også kræver tid til at forberede, reflektere og udvikle praksis.

Måske fordi du trives bedst i et mindre hus, hvor vi kender hinanden, hjælper hinanden og forventer noget af hinanden.

Eller måske fordi du først og fremmest holder af arbejdet med børnehavebørn og gerne vil være tæt på deres leg, venskaber, nysgerrighed og udvikling.

Hvis du kan genkende noget af det, skal du læse videre.

Velkommen til Legeland

Legeland er en mindre integreret 0-6 års institution med både vuggestue og børnehave. Vi er omkring 11 medarbejdere, og den ledige stilling er i vores børnehave.

Her bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi insisterer på, at god pædagogik er noget, vi skaber sammen.

Vi arbejder målrettet med børnefællesskaber, deltagelsesmuligheder og udviklende læringsmiljøer. Vi observerer vores praksis, taler om den, evaluerer og tør ændre den, når børnene viser os, at der er brug for noget andet.

Hos os må man derfor gerne være nysgerrig. Man må gerne stille spørgsmål. Og man skal også kunne tåle, at kollegaerne gør det samme.

Du får plads til at være pædagog

Vi ved godt, at faglighed kræver mere end gode intentioner. Derfor har vi organiseret os, så der er afsat tid til faglighed. Som fuldtidsansat har du 35,5 timers børnetid og 1,5 times ugentlig møde- og forberedelsestid til blandt andet planlægning, faglig forberedelse, koordinering, refleksion og samarbejde med kollegaerne.

Vi har en forholdsvis lille personalegruppe, korte veje til beslutningerne og en leder, der er tæt på den pædagogiske praksis.

Du får også

  • et ordentligt introforløb, så du kommer godt ind i både huset og opgaven
  • tæt faglig sparring med kollegaer og leder
  • mulighed for faglig udvikling og sparring på tværs af vores klynge
  • 1-2 årlige uddannelsesdage
  • en blandet medarbejdergruppe med forskellig alder, køn, erfaring og faglige perspektiver
  • ca. 10 årlige personalemøder
  • et hus med høj forældretilfredshed og et tæt samarbejde med familierne.

Hvem håber vi, du er?

Vi søger en uddannet pædagog, som har lyst til at tage fagligt medansvar – ikke kun for sin egen gruppe, men for det fælles Legeland.

Du behøver ikke komme med alle svarene. Men vi forventer, at du er nysgerrig på børnene og på din egen praksis. At du tager initiativ, når noget skal sættes i gang. At du kan indgå i et professionelt arbejdsfællesskab, hvor vi både kan være enige og udfordre hinanden fagligt.

Og så skal du kunne se værdien i, at vi er ét hus. Det betyder, at vi hjælper hinanden på tværs, når børnene, opgaven eller ressourcerne kalder på det.

Til gengæld får du kollegaer og ledelse, som også forventes at stille op for dig.

Ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem LFS og Københavns Kommune. Stillingen er med en arbejdstid på 37 timer ugentligt.

Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer inden ansættelse. Ansættelsesdato er fleksibel.

Vi glæder os ikke bare til at modtage en ansøgning. Vi glæder os til at møde vores nye kollega.

Skal vi mødes, før du beslutter dig?

Et stillingsopslag kan kun fortælle så meget. Hvis du er blevet nysgerrig på Legeland, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Rasmus Schæffer Bentsen på 23 31 95 25 eller S68W@kk.dk.

Ring gerne til en uforpligtende snak – og endnu bedre, kom forbi og se huset, mærk stemningen og mød os, inden du beslutter dig for, om Legeland kunne være dit næste arbejdssted.

Søg via linket senest mandag den 26. oktober 2026

Vi afholder samtaler løbende.

Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk