Pædagog 0-3 år Kastrup - Skiftevikariat
Tårnby Kommune søger tilkaldevikarer til en charmerende vuggestue på Kastrupvej. Du skal være mødestabil, fleksibel og imødekommende samt have lyst til at arbejde med børn i alderen 0–3 år. Opgaverne omfatter daglig pædagogisk praksis, leg, aktiviteter og praktiske rutiner. Erfaring fra dagsinstitution prioriteres. Ansøgningsfrist: 15. september 2026.
Pædagogmedhjælper stilling ved Tårnby Kommune - Kastrup, Region Hovedstaden
- Kastrup, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 2 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 15. september 2026
- Oprettet: 21. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagogmedhjælper
Er du nærværende, omsorgsfuld og legeglad – og har du lyst til at arbejde med de yngste børn i et lille villahus i Kastrup? Vi søger tilkaldevikarer, der gerne vil være en del af teamet.
Hvem er vi
I en tidligere gartnervilla ud mod Kastrupvej, camoufleret af hæk og udseende, ligger en lille charmerende vuggestue.
Vi er en lille vuggestue på to etager med tre stuer, normeret til 27 børn i alderen 0-3 år. Udendørs har vi vores have, hvor der er sandkasse, gynger, tunnel, blomsterbede, træer og en masse buske og hække at gemme sig i. Vi gør aktivt brug af områdets mange legepladser og tilbud, enten via gåben, ladcykler eller offentlig transport. Og så er vi kun en lille cykeltur fra havn, strand og bibliotek.
Vi vægter humor, arbejdsglæde og et stærkt kollegialt sammenhold højt. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab og at vi sammen lykkes, når vi alle tager ansvar for helheden. I huset arbejdes der ud fra et “frihed under ansvar”-princip, hvilket betyder at du har rum til at tage initiativ og det forventes at du bringer dig selv i spil. Vi er samtidig et lille hus og gør noget ud af, at lave ting på tværs af stuer og etager.
Her er din hverdag
Som tilkaldevikar vil du kunne blive ringet op på selve dagen, hvor der opstår behov. Arbejdstiderne ligger mellem 06:30-17:00 på hverdage – fredage til 16:00. Du skal være opmærksom på, at vi som udgangspunkt ikke kan tilbyde et fast ugentlig timetal, men at det kan variere fra uge til uge og måned til måned – der kan dog opstå mulighed for en tidbegrænset stilling på sigt.
Du vil skulle springe til, hvor andre oftest mangler og være en aktiv del af børn og kollegaers hverdag samt medvirke til at skabe tryghed og gode legestunder for børnene. Du vil komme til at arbejde sammen med kollegaer på begge etager og på alle stuer om forskellige aktiviteter og oplevelser før børnene.
Dine arbejdsopgaver består blandt andet i at deltage aktivt i den daglige pædagogiske praksis og rutiner, leg, aktiviteter og bidrage med nye ideer og ikke mindst til godt humør, samarbejde smil og glæde i arbejdsmiljøet. Det betyder blandt andet at du skal kunne/være villig til at lære:
- Skift af bleer og hjælp ved toiletbesøg
- Hjælpe de mindste med at spise ved de forskellige måltider
- Være klar på, at oprydning, fejning, vasketøj, opvask og gå ud med skrald også er en del af jobbet
- Være positiv og anerkendende i din kommunikation og tilgang over for børn, forældre og kollegaer
- Have en mindre gruppe af børn, hvor du står for aktiviteterne , da vi deler os op i mindre grupper i løbet af dagen. Det betyder, at man også er på egen hånd og skal kunne arbejde selvstændigt med en aktivitet.
Vi søger dig der:
- Er mødestabil – det er vigtig for os at have tilkaldevikarer knyttet, som kommer, når vi har mest brug for det
- Er fleksibel – arbejdstiderne kan variere fra dag til dag
- Er imødekommende og tålmodig
- Har lyst til at arbejde med børn i alderen 0–3 år
- Er legeglad og trives med at være i øjenhøjde med børnene
- Kan skabe ro og tryghed – også i en travl hverdag
- Er ansvarsbevidst
- Har en anerkendende og positiv tilgang til både børn og samarbejdet med kollegaer
- Har kendskab til børn i alderen 0-3 år (ikke en forudsætning, men prioriteres blandt ansøgninger)
- Har erfaring fra tidligere arbejde i en dagsinstitution (ikke en forudsætning, men det prioriteres blandt ansøgninger)
Vi tilbyder:
- En faglig stærk vuggestue i udvikling med fokus på trivsel og visioner samt handling
- En spændende og varieret hverdag
- Alsidige arbejdsopgaver
- Et stærkt kollegafællesskab, hvor vi er engagerede og løfter i fællesskab
- Sparring og samarbejde med kollegaer og ledelsen i hverdagen
- En arbejdsplads med plads til idéer, engagement og medindflydelse
- En meningsfuld hverdag, hvor din indsats gør en reel forskel for børnene
Mere om os
30 43 19 35
Vi forventer at holde samtaler løbende indtil rette kandidater er fundet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med FOA efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.
Denne stilling er publiceret af Tårnby Kommune via jobnet.dk

