Pædagog 0-3 år Holte - Langsom pædagogik

Rudersdal Kommune søger en uddannet pædagog til vuggestuen i Højbjerggård, der arbejder med børn fra 0–3 år. Du skal være nærværende og omsorgsfuld, kunne skabe trygge relationer og have blik for børnenes signaler. Erfaring er ikke et krav – nyuddannede eller personer med uddannelseslyst er velkomne. Arbejdet bygger på langsom pædagogik med ro, omsorg og faste rutiner. Børnehuset ligger i Holte omgivet af natur, som aktivt indgår i hverdagen. Ansøgningsfrist: 26. juni 2026.

Pædagog stilling ved Rudersdal Kommune - Holte, Region Hovedstaden

  • Holte, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 26. juni 2026
  • Oprettet: 27. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Vil du være pædagog i et lille børnehus med store udfoldelsesmuligheder?

Om jobbet

Vores vuggestue i Højbjerggård søger en pædagog, der har lyst til at blive en del af et omsorgsfuldt, nærværende og fagligt stærkt team. Hos os arbejder vi med de yngste børn fra 0–3 år, og du får mulighed for at være medskaber af de pædagogiske rammer, der giver små børn en tryg og rolig start på livet i dagtilbud. Vores børnetal stiger og derfor har vi brug for en dygtig pædagog til at tage imod og skabe de bedste pædagogiske rammer for vores børn.

Vi befinder os i Holte, omgivet af skov og natur, som vi bruger aktivt i hverdagen. Når vi går ud, følger vi børnenes tempo og nysgerrighed – om vi stopper for at kigge på hestene, mærker vinden i træerne eller undersøger skovbunden, afhænger af, hvad børnene viser interesse for. I vuggestuen arbejder vi med langsom pædagogik, hvor ro, omsorg og nærvær er grundlæggende. De små børn har brug for tydelige voksne, der guider dem gennem dagen med varme og forudsigelighed.

Overgange fylder meget i vuggestuelivet – fra forælder til pædagog, fra leg til måltid – og derfor arbejder vi bevidst med at skabe trygge, genkendelige rutiner. Vi bruger vores omsorgsgreb “lille hånd og store hånd” som et fælles pædagogisk sprog. Det hjælper os med at skabe en hverdag, hvor børnene oplever sig set, mødt og forstået.

Om dig

Vi søger en uddannet pædagog – nyuddannet eller erfaren (eller en med lyst til at uddanne sig) – som har lyst til at være en nærværende og omsorgsfuld pædagog for de yngste børn. Du skal kunne skabe trygge relationer, samarbejde tæt med forældrene om deres barns trivsel og udvikling og have blik for børnenes signaler gennem hele dagen. Det er vigtigt for os, at du kan lide at være helt nede på gulvet, lege, være til stede og skabe en hverdag, hvor børnene mærker ro, glæde og omsorg.

Om Børnehuset Højbjerggaard

I Børnehuset Højbjerggård arbejder vi med Ø-tid, som giver mulighed for forberedelse og faglig refleksion udenfor børnetiden. Det skaber ro til at tænke pædagogisk, planlægge og sikre kvalitet i arbejdet.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker en rundvisning, er du velkommen til at kontakte daglig leder Mohammad Sahament.

Uddannelse er en selvfølge – ikke et gode

Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere.

Om Rudersdal Kommune

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver – og i fællesskab – arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid og start snarest muligt. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen “Søg stilling” nedenfor.

Samtaler:

Denne stilling er publiceret af Rudersdal Kommune via jobnet.dk