Overlæge Intern Medicin - Dagafsnit Nykøbing F
Vi søger en overlæge med speciallægeuddannelse i intern medicin, akutmedicin eller almemedicin og hospitalserfaring. Kandidaten skal have organisatorisk interesse, samarbejdsevner og vil skabe et innovativt og bæredygtigt klinikmiljø, der inddrager patienter og fokuserer på forbedringer og udvikling.
Læge stilling ved Region Sjælland - Nykøbing F, Region Sjælland
- Guldborgsund, Region Sjælland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 17. februar 2026
- Ansøgningsfrist: 14. april 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Læge
Har du visioner og lyst til at være med til at arbejde i en moderne klinik, der inddrager patienter i egne forløb, styrke samarbejde på tværs, nye konsultationsformer og drager nytte af ny teknologi. Så har vi stillingen til dig.
Vi søger en speciallæge med et bredt kendskab til intern medicin fx speciallæge i Intern medicin, Akutmedicin eller Almen medicin, gerne med hospitalserfaring.
Dagafsnittet er en del af Medicinsk Afdeling. Du bliver en central del af vores tværfaglige team, bestående af en afsnitsansvarlig overlæge, to speciallæger, yngre læger, plejepersonale og administrativt personale. Du vil i samarbejde med de øvrige læger stå for den daglige drift af afsnittet. Dagafsnittet er såvel en diagnostisk som terapeutisk klinik og vi arbejder derfor i tæt relation til øvrige dagafsnitsenheder i Region Sjælland.
Vi har behov for en kollega, som sammen med den afsnitsansvarlige overlæge og oversygeplejersken vil være synlig i det medicinske Dagafsnit, og vil være med til at udvikle vores afsnit. Du har organisatorisk interesse og vil gerne arbejde med data ud fra en forbedringstankegang, har gode samarbejdsevner og er konstruktiv.
Arbejdsopgaver i Dagafsnittet
Vi er allerede flere speciallæger og yngre læger, der arbejder i afsnittet, og som modtager patienter fra alle intern medicinske grenspecialer til diagnostik og behandling. Patienter henvises fra praksis og Akutafdeling, samt en central visitation.
Der er følgende spor:
- Diagnostisk center
- Subakutte, indlæggelsestruede patienter, inkl. DVT-diagnostisk og -behandling
- Opfølgning på indlæggelse med henblik på videre diagnostik eller behandling efter udskrivelse
- Procedurer og infusioner, hvor der tilknyttet 2-3 sygeplejersker, som varetager behandlingen
Udvikling
Vi ser Dagafsnittet som fremtidens klinikform, der rummer muligheder for innovative tiltag, både i forhold til nye forløbstyper og konsultationsformer, teknologisk udvikling og muligheder for varetagelse af nye patientkategorier, hvilket også kunne omfatte forskningsaktiviteter. Vi er derfor åbne over for en ansøgers ønsker og vægtning mellem klinik, innovation og evt. forskning.
Generelle forhold
Medicinsk Afdeling er en del af det samlede Sjællands Universitetshospital (SUH) på matriklen i Nykøbing F. med egen akutfunktion og ambulant funktion. Medicinsk Afdeling i Nykøbing F. består foruden af Dagafsnittet af fire enheder: Lungemedicinsk enhed, Gastromedicinsk enhed, Hjertemedicinsk enhed og Geriatrisk enhed.
Vi forventer i forbindelse med sundhedsreformen at få et tættere samarbejde med sygehusene i Roskilde og Køge.
Praktisk info
Ansøgning
Løn og ansættelsesforhold
Samtaler
Ansættelse
Yderligere oplysninger
Har du lyst til et uforpligtende besøg på afdelingen, er du meget velkommen.
Yderligere information fås hos chefsygeplejerske Else Dueled, mail: edk@regionsjaelland.dk eller tlf. 93 56 70 08.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Denne stilling er publiceret af Region Sjælland via jobnet.dk


