Overlæge almen medicin - Sydvestjylland
Sydvestjysk sygehus søger speciallæger til Afdeling for Borgernær Sundhed, der skal varetage lægefaglige vurderinger og behandling på sundheds- og omsorgspladser samt arbejde i sundhedshuse. Du skal have selvstændige kliniske beslutninger, tværfagligt samarbejde og evne til undervisning. Kørekort er påkrævet. Tiltrædelse 1. januar 2027. Ansøgningsfrist: 19. oktober 2026.
Speciallæge stilling ved Sydvestjysk Sygehus,
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 19. oktober 2026
- Oprettet: 22. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Speciallæge
I Afdeling for Borgernær Sundhed ansætter vi flere overlæger/speciallæger, der har lyst til at være med til at bygge fremtidens sundhedsvæsen. Sundhedsreformen handler ikke kun om at flytte opgaver tættere på borgerne. Den handler om at sikre, at den nødvendige faglighed, beslutningskraft og kliniske kvalitet følger med. Det er netop den opgave, vi står midt i, hvor vi er ved at opbygge Afdeling for Borgernær Sundhed. Afdelingen blev etableret i begyndelsen af 2026 og skal fra 1. januar 2027 blandt andet varetage 100-109 regionale sundheds- og omsorgspladser fordelt på syv matrikler i Esbjerg, Bramming, Grindsted, Fanø, Vejen, Brørup og Varde. Samtidig har Afdeling for Borgernær Sundhed ansvaret for funktioner som udekørende regional akutsygepleje, samarbejdet med almen praksis og myndighedsansvaret for patientrettet forebyggelse. I den nærmeste fremtid skal vi arbejde i fem sundhedshuse og opbygge flere behandlingsteams.
Vi bliver en afdeling med ca. 180-200 medarbejdere fra forskellige faggrupper og er i gang med at opbygge et nyt og stærkt fagligt miljø. Du får mulighed for at være med fra begyndelsen og udvikle nye måder at skabe sammenhængende og borgernære sundhedsydelser på – med høj faglig kvalitet og borgeren i centrum. Vi arbejder med stor motivation, nysgerrige og ydmyge over for de erfaringer og perspektiver, som vores kolleger fra almen praksis og kommunerne bidrager med.
Dine opgaver Som læge bliver du en del af et stærkt tværfagligt team. Dine opgaver vil bl.a. være:
- Lægefaglige vurderinger, behandling og opfølgning på sundheds- og omsorgspladser fordelt på syv matrikler
- Arbejde i fremtidens sundhedshuse
- Rådgivning og sparring med den udekørende akutsygepleje
- Samarbejde med Visitationscentret om visitation og koordinering
- Bidrage til sammenhængende patient- og borgerforløb på tværs af hospital, kommune og almen praksis
- Undervisning og supervision af kolleger og samarbejdspartnere
- Bidrage til kvalitetsudvikling, innovation og nye arbejdsgange
Hvem er du? Du er uddannet speciallæge og motiveres af at videreudvikle sundhedsvæsenet. Du trives med selvstændige kliniske beslutninger, tværfagligt samarbejde og komplekse patientforløb. Du har gode kommunikative evner og lyst til at undervise og rådgive. Dit speciale er mindre vigtigt end din faglige nysgerrighed. Du kan fx være speciallæge i intern medicin, geriatri, almen medicin, akutmedicin eller et andet relevant speciale. Du er ordentlig, samarbejdsorienteret og engageret. Du tager ansvar for dine opgaver og bidrager aktivt til et godt fagligt og kollegialt miljø. Du skal have kørekort, da arbejdet foregår på flere forskellige lokationer.
Vi tilbyder
- Gode muligheder for faglig udvikling, forskning og kvalitetsudvikling
- Et stærkt tværfagligt arbejdsmiljø
- Høj faglighed, selvstændighed og ansvar
- Mulighed for at være med til at skabe nye roller og arbejdsformer
- Mulighed for delestillinger i samarbejde med andre afdelinger
Arbeidstiden er som udgangspunkt mandag-fredag kl. 08.00-15.24. Derudover indgår du i weekend- og helligdagsvagt kl. 08.00-15.24 efter gældende vagtplan.
Yderligere oplysninger Tiltrædelse: 1. januar 2027. Ansøgningsfrist: 19. oktober 2026. Forventede ansættelsessamtaler: 26. oktober 2026. Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomst 33.04.1 (overlæger) eller overenskomst 33.06.1. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.
Hvis du er nysgerrig på stillingen kan du eventuelt læse mere i denne artikel.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Bahareh Philipsen på 31 32 92 98 eller på mail: Bahareh.bakhshaie.philipsen@rsyd.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Denne stilling er publiceret af Sydvestjysk Sygehus via jobnet.dk

