Ortopædkirurg Trauma Aalborg - Niveau 1 beredskab

Vi søger en læge til introduktionsstilling ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital fra 1. juni 2026. Du vil arbejde på et level 1 traumecenter med praktisk uddannelse i traume, håndkirurgi, sår og idrætskirurgi. Afdelingen prioriterer forskning og tilbyder vejledning til forskningsprojekter. Du deltager i mellemvagt, skadestue og operativ aktivitet. Ansøgningsfrist: 17. april 2026.

Uddannelseslæge stilling ved Hospitalsbyen - Aalborg, Region Nordjylland

  • Aalborg, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 17. april 2026 — Slutter i morgen
  • Oprettet: 9. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Uddannelseslæge






Introduktionsstilling

Vi har 1 introduktionsstilling til besættelse ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital pr. 01.06.2026 eller efter aftale. Deltidsansættelse er muligt.

Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital varetager højt specialiserede funktioner og har undervisningsforpligtigelse for læger i basis- og hoveduddannelse samt for medicinske studenter indenfor ortopædisk kirurgi. Afdelingen har 32 stationære senge fordelt på 1 sengeafsnit i Hospitalsbyen. Aalborg Universitetshospital er et level 1 traumecenter med modtagelse og behandling af multitraumatiserede patienter i Region Nordjylland.

Læger i introduktionsstilling deltager i mellemvagten, som er en tilstedeværelsesvagt på operationsgangen samt i skadestuen. Dagsfunktion er enten i allokeret sektor eller som supervisor i skadestuen.

Afdelingen har i 2023 modtaget ”Den gyldne yoda

Vi har, i ortopædkirurgien, specielt fokus på den praktiske del af lægernes uddannelse, og den ansatte vil blive indplaceret i relevante fagområder for uddannelsesplanerne i introduktionsstillingen.

Som introduktionslæge vil du have ophold i traume, sår/infektion/amputation, hånd og idræts-sektoren. Uddannelse i fagområdet for håndkirurgi foregår på Farsø Sygehus, Aalborg Universitetshospital.

Deltagelse i traumeteamtræning og præhospitalskursus i beredskab anses som en del af uddannelsen og betales derfor af afdelingen. ATLS og AO kan søges og evt medfinansieres.

Vores afdeling har 1 professor og er meget forskningsaktiv og som universitetshospital forventer vi at alle deltager aktivt i forskning. Som uddannelseslæge kan du forvente, at afdelingen har vejledere og ressourcer til at hjælpe dig i gang med et forskningsprojekt. Ansøgere med forskningserfaring vil blive prioriteret.

For den rette uddannelseslæge vil der være mulighed for stor operativ aktivitet.

Vi forventer et stort engagement af dig som introduktionslæge, men tilbyder omvendt et psykologisk trygt lærings- og arbejdsmiljø. Vi vægter det kollegiale sammenhold højt på afdelingen, og der afholdes også sociale arrangementer uden for arbejdstiden.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner i Danmark og Yngre Læger.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning online senest 17.04.2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24.04.2026.

Hvis du har spørgsmål til stillingsopslaget eller afdelingen, kan yderligere oplysninger fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge for KBU og Introduktionsstillinger, Martin Peter Nielsen, m.peter@rn.dk.


Denne stilling er publiceret af Hospitalsbyen via jobnet.dk