Ortopædkirurg Herning - Region Midtjylland hoftealloplastik
Regionshospitalet Gødstrup søger læge til introduktionsstilling i ortopædkirurgi. Stillingen omfatter mellemvagtsfunktion, akutte operationer, ambulant virksomhed og elektiv operationsaktivitet. Du indgår i et stort lægehold med muligheder for praktisk og teoretisk oplæring samt forskning. IT-kompetencer på brugerniveau forudsættes. Ansøgningsfrist: 19. juni 2026.
Læge stilling ved Region Midtjylland - Herning, Region Midtjylland
- Herning, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 19. juni 2026
- Oprettet: 1. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Læge
En 1-årig introduktionsstilling i ortopædkirurgi ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup, er ledig til besættelse pr. 1. september 2026.
Stillingen er en uddannelsesstilling i ortopædkirurgi. Der foreligger uddannelsesprogram: Uddannelsesprogram I-stilling Ortopædkirurgi RH Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup
Ortopædkirurgisk afdeling
Afdelingen ledes af en cheflæge og en chefsygeplejerske. Den lægefaglige del af afdelingen udgøres af 3 ledende overlæger, overlæger, afdelingslæger og læger i introduktions- og hoveduddannelsesforløb samt læger i klinisk basisuddannelse. Der er ca. 40 læger ansat i afdelingen. Der er en stor ambulant virksomhed og sengeafdeling med 29 sengepladser.
Læger i introduktionsstilling indgår i afdelingens mellemvagtslag (som består af læger i introduktionsstilling og læger i første del af hoveduddannelsesforløb). Mellemvagten er tilstedeværelsesvagt alle dage, i 2-skiftet vagt, med dagvagt 7.45-15.15 og aftennattevagt 15.00-08.30. Mellemvagten refererer i vagtfunktion til bagvagt, som er i tilstedeværelsesvagt på matriklen døgnets 24 timer. Arbejdsområdet for læger i introduktionsstilling inkluderer mellemvagtsfunktion, inkl. akutte operationer i fællesskab med bagvagt, ambulant funktion, stuegangsfunktion og elektiv operationsaktivitet. Stillingen rummer således store muligheder for praktisk og teoretisk oplæring.
Afdelingen deltager i den kliniske undervisning af 6. semesters medicinstuderende på kandidatuddannelsen. Afdelingen er meget aktiv hvad angår forskning, og der vil være gode muligheder for at deltage i dette.
IT-kompetencer på brugerniveau må forventes.
Stillings- og funktionsbeskrivelse
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende autorisation og børneattest.
Yderligere oplysninger vedrørende stillingen fås ved henvendelse til cheflæge Lone Kirkeby på tlf. 40257708.
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Ansøgningen skal være os i hænde senest 19. juni 2026. Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på www.fagperson.regionshospitalet-goedstrup.dk/job-og-uddannelse/ Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk

