Ortopædkirurg Herlev - ATLS + AO-basic
Herlev Hospital søger 3 reservelæger til introstilling i Ortopædkirurgi inkl. ATLS, AO-basic eller SAKS kursus. Den ideelle kandidat har solid erfaring i akut ortopædkirurgi, evne til lederskab og en passion for bæredygtighed. Motiveret for at bidrage til et positivt arbejdsmiljø og udvikling i specialet.
Uddannelseslæge stilling ved Herlev Hospital,
- Der er 3 ledige stillinger
- Oprettet: 12. februar 2026
- Ansøgningsfrist: 6. marts 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Uddannelseslæge
3 reservelæger til introduktionsstilling, stillingsnummer 1516170-42-i-1, 1516170-42-i-4, og 1516170-42-i-6 ved Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Herlev og Gentofte Hospital er ledige til besættelse hhv. 1. maj 2026 og 1. juni 2026. De ansatte i stillingen indgår i afdelingens mellemvagtslag (alt efter kvalifikationer evt. et par måneder i forvagtslaget) på Herlevs matrikel med vagt med tilstedværelse.
Om afdelingen
Herlev Hospital varetager al akut ortopædkirurgi i Region Hovedstadens område Midt, der omfatter Herlev og Gentofte Hospitals optageområde. Afdelingen har desuden en stor elektiv produktion med højt specialiseret funktion i skulder/albuekirurgi og håndkirurgi, samt regionsfunktion i fod-ankel-, alloplastikkirurgi og varetagelse af hovedfunktionsniveau i idrætskirurgi og sår- og infektionskirurgi.
Vi tilbyder
I henhold til målbeskrivelsen for introduktionsstilling, vil kompetencerne opnås ved forløb på henholdsvis Herlev- og Gentofte-matriklen som tilpasses individuelt. Der lægges vægt på operativ oplæring og der er Masterclass ca. 4 gange årligt, hvor man sammen med de øvrige introlæger når igennem en meget stor del af pensum i ortopædisk kirurgi. Der er ligeledes undervisningspligt af bl.a. behandlersygeplejersker, samt kollegaer.
Forskningsinteresserede ansøgere vil have rig mulighed for at deltage i forskning i samarbejde med de forskningsansvarlige speciallæger på begge matrikler. Aktuelt er der flere igangværende ph.d projekter og stor videnskabelig aktivitet i de forskellige specialområder.
Afdelingen tilbyder
- ATLS
- AO-basic
- SAKS-kursus
- evt. tilsvarende
, hvor kursusafgiften betales af afdelingen.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om afdelingen findes på hospitalets hjemmeside. Her kan stillingens uddannelsesprogram ligeledes ses. Ansøgere bedes i ansøgningen forholde sig til de syv lægeroller og vedlægge meritlister, anbefalinger mm. I foråret 2023 havde vi inspektorbesøg, der resulterede i en nydelig evaluering og rapport, som kan tilgås på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Vi vægter et godt arbejds- og læringsmiljø meget højt og forventer at ansøger vil bidrage til dette. Kendskab til Sundhedsplatformen vil være en fordel. Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Sabine Simonsen, mail: sabine.hessler.simonsen@regionh.dk.Ansøgningen skal være afdelingen i hænde senest den 6. marts 2026. Ansættelsessamtaler vil som udgangspunkt finde sted den 18. marts 2026 og fysisk fremmøde er et krav.
Denne stilling er publiceret af Herlev Hospital via jobnet.dk
Andre job som uddannelseslæge
- Ortopædkirurg Aabenraa - Traumemodtagelse & elektiv
- Mikrobiologilæge København - Rigshospitalet infektioner
- Introduktionsreservelægestilling i radiologi, Sygehus Sønderjylland, Røntgen og Skanning
- Reservelæge Anæstesiologi - Gentofte Hospital Hellerup
- Anæstesiolog Kolding - Sygehus Lillebælt traumekirurgi


