Operationssygeplejerske patientsikkerhed Herning
Regionshospitalet Gødstrup søger en kvalitetsansvarlig sygeplejerske med operationserfaring til Operation og Intensiv. Du skal arbejde med kvalitetsudviklinger, patientsikkerhed og e-Dok i et stort operationsafsnit med 23 stuer. Vi ønsker en sygeplejerske med evne til bredt samarbejde, systematisk tilgang til opgaver og motivation for at styrke faglighed og læring. Ansøgningsfrist: 1. september 2026.
Sygeplejerske stilling ved Region Midtjylland - Herning, Region Midtjylland
- Herning, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 1. september 2026
- Oprettet: 31. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
kvalitetsansvarlige sygeplejerske.
50/50-fordeling
Vi er et stort operationsafsnit med 23 operationsstuer fordelt på 6 specialer (ortopædkirurgi, abdominal kirurgi, gynækologi, urologi, plastik kirurgi og øre-, næse- og halskirurgi).
Vi er et afsnit, der vægter ordentlighed, tillid og gennemsigtighed højt. Dette gælder både i forhold til samarbejdet mellem kolleger og i arbejdet med patienterne. Vi tror på, at et positivt og udviklende arbejdsmiljø skaber de bedste forudsætninger for både den enkelte medarbejder og afdelingen som helhed. Vi ønsker at være et afsnit, der er kendt for vores høje faglighed – en faglighed du som kvalitetsansvarlig sygeplejerske skal være med til at styrke yderligere.
Dine primære opgaver
Kvalitetsarbejde
- Identificere og følge op på kvalitetsudfordringer i den daglige praksis
- Understøtte nøglepersoner indenfor f.eks. fagområdeansvarlig, hygiejne, apparatur, forflytning og Sundheds-IT
- Planlægge, udføre og dokumentere kvalitetsopgaver
- Deltage i audit og implementering af nye arbejdsgange
- Bidrage til udviklings- og forbedringsprojekter i samarbejde med mono- og tværfaglige samarbejdspartnere.
Patientsikkerhed
- Skabe fokus på patientsikkerhed og risikofaktorer i afsnittet
- Sikre læring fra UTH’er og støtte kolleger i indrapportering
- Deltage i lokal sagsbehandling vedr. UTH’er og udarbejdelse af handleplaner
- Bidrage til tværgående patientsikkerhedsinitiativer og netværksmøder.
E-Dok
- Være ressourceperson for e-Dok og undervise sygeplejersker
- Understøtte daglig brug og sikre ajourføring af dokumenter
- Udvikle lokale, regionale og nationale dokumenter i samarbejde med kvalitetskoordinator og superbrugere.
Bæredygtighed
- Fungere som bæredygtighedsambassadør i afsnittet
- Deltage i møder med bæredygtigheds- og udviklingskonsulenter
- Indsamle og vurdere bæredygtighedsinitiativer
- Bidrage til tværgående samarbejde om grønne tiltag.
Medicinering
- Følge op på medicinhåndtering og sikre patientsikre arbejdsgange
- Ajourføre skriftligt materiale om medicin og medicinmarkering
- Samarbejde med Apoteket og Sundheds-IT nøglepersoner
- Introducere ny medicin i samarbejde med afsnitsansvarlig overlæge.
Hvem er du?
Du er en sygeplejerske med:
- Erfaring fra et operationsafsnit
- Evne til at samarbejde bredt – mono- og tværfagligt
- Klar og tydelig kommunikation i både skrift og tale
- Positiv tilgang og lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø
- Systematisk og innovativ tilgang til kvalitetsopgaver
- Forståelse for organisatoriske strukturer og kommunikationsveje
- Motivation for at styrke faglighed, læring og kvalitet i praksis.
Hvad ønsker vi at skabe sammen?
- Et miljø, hvor kvalitetsarbejdet tydeligt afspejles i den sygepleje, vi udfører
- En kultur med høj patientsikkerhed, hvor læring fra fejl er en naturlig del af hverdagen
- En praksis, hvor e-Dok bruges aktivt og vedligeholdes systematisk
- Et stærkt fagligt fundament, der understøtter både drift, udvikling og arbejdsglæde.
Ansættelsesvilkår
- Overenskomstansættelse
- Løn efter aftale med relevant faglig organisation.
Ansøgningsfrist 01.09.26 – samtaler afholdes 07.09.26 med start 01.11.26 eller efter aftale.
Er du nysgerrig på at vide mere, kan du læse vores stillings- og funktionsbeskrivelse her:
Stillings- og funktionsbeskrivelse eller kontakte Oversygeplejerske Ida Kjær Christiansen (tlf. 21 60 08 07), Oversygeplejerske Karin Ewald Kaa Jakobsen (tlf. 61 18 91 85), eller Oversygeplejerske Heidi Østergaard Dyrbye (tlf. 30 59 01 20).
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk

