Operationssygeplejerske dagkirurgi Holbæk - Klinisk ansvar

Region Sjælland søger en klinisk ansvarlig operationssygeplejerske til dagkirurgisk afsnit på Holbæk Sygehus. Du skal sikre koordinering af patientforløb og daglig flowstyring, fungere som bindeled mellem kirurger og anæstesipersonale samt medansvarlig for implementering af retningslinjer. Kandidaten skal være omstillingsparat, selvstændig, have stærke samarbejdsevner og fagligt engagement. Ansøgningsfrist: 18. oktober 2026.

Sygeplejerske stilling ved Region Sjælland - Holbæk, Region Sjælland

  • Holbæk, Region Sjælland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 18. oktober 2026
  • Oprettet: 17. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske

Vil du kombinere høj klinisk faglighed med faglig udvikling, og brænder du for patientsikkerhed, kvalitet og flow på dagkirurgisk afsnit?

På vores dagkirurgiske afsnit er der dagligt tre velfungerende operationsstuer. Den er en del af vores centrale operationsgang, hvor der begge steder ydes assistance til specialerne parenkymkirurgi, gynækologi/obstetrik samt ortopædkirurgi.

Som klinisk ansvarlig operationssygeplejerske får du en nøglerolle i at sikre et højt sygeplejefagligt niveau og en robust drift. Dette foregår i tæt samarbejde med oversygeplejersken, klinisk ansvarlig anæstesisygeplejerske, ledende overlæge for dagkirurgien, samt de kliniske ansvarlige på vores centrale operationsgang.

Vi arbejder desuden med psykologisk tryghed. Vi vægter højt at have et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Vi forventer, at du bidrager til et positivt og lærende arbejdsmiljø. Vi arbejder desuden målrettet med optimering af vores kerneopgave. Det gør vi med patienten i fokus, ved at sikre flow og sammenhængende patientforløb med høj faglig kvalitet og patienttilfredshed.

Du indgår i den kliniske drift, og du skal dermed kunne balancere mellem den direkte operationssygepleje på operationsstuen og den overordnede faglige koordinering, udvikling og undervisning af personalet.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Sikre koordinering af patientforløb samt den daglige flowstyring på operationsgangen.
  • Medansvarlig for at vedligeholde og implementere retningslinjer
  • Operationssygepleje.
  • Fungere som bindeled mellem kirurger, anæstesipersonale og afsnitledelsen for at sikre optimal patientsikkerhed og ressourceudnyttelse.

Vi er en gruppe af dygtige, stabile og dedikerede sygeplejersker, der hver dag leverer en stærk indsats for alle vores patienter og deres operationsforløb – hos os tæller din faglighed, og hos os får du mulighed for at udvikle dine kompetencer.

Kvalifikationer:

  • Omstillingsparat og have en dynamisk indstilling til arbejdet
  • Udvise engagement
  • Kunne arbejde selvstændigt, målrettet og bevare overblikket
  • Gode samarbejdsevner og vægte teamsamarbejdet højt
  • Et fagligt engagement
  • Interesse for faglig udvikling
  • Stærke pædagogiske evner

Vi kan tilbyde:

  • En engageret kollegagruppe med godt kollegialt sammenhold
  • Fokus på trivsel og udvikling
  • Undervisning og refleksion hver tirsdag morgen

Du skal forvente at deltage i weekend dagvagter på den centrale operationsgang 3-4 dage på 12 uger samt ca. 2-3 helligdage om året.

Yderligere information, besøg i afdelingen, eller rekvirering af stillings-og funktionsbeskrivelse, kan der rettes henvendelse til oversygeplejerske Susanne Søgaard Lund, ssl@regionsjaelland.dk, 59 48 41 43 / 24 92 21 77, eller souschef Dorthe Grøndal, dorg@regionsjaelland.dk

Løn i henhold til overenskomst.

Ansættelsessamtaler:

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.

Denne stilling er publiceret af Region Sjælland via jobnet.dk