Onkologisygeplejerske Aalborg - Kræftbehandling dagafsnit
Aalborg Universitetshospital søger sygeplejerske til onkologisk dagafsnit på afdelingen for kræftbehandling. Du skal have klinisk erfaring som sygeplejerske, gerne med cytostatikakursus, og være interesseret i faglig udvikling. Stillingen omfatter både kurative og palliative patientforløb med fokus på relationel sygepleje og vejledning. Du får introduktionsforløb på tre måneder, personlig mentor og arbejde i tværfagligt team. Ansøgningsfrist: 26. juni 2026.
Sygeplejerske stilling ved Aalborg Universitetshospital Syd - Gistrup, Region Nordjylland
- Gistrup, Region Nordjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 26. juni 2026
- Oprettet: 5. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
Sygeplejerske til onkologisk Dagafsnit, afdelingen for kræftbehandling Aalborg Universitetshospital
Er du faglig stærk, trives du med komplekse patientforløb og vil du være en del af et team, hvor samarbejde og udvikling går hånd i hånd? Så har vi måske en stilling til dig i onkologisk dagafsnit.
Et job med mening – hver dag
Hos os får du en central rolle i kræftpatientens behandlingsforløb. Du bliver en del af et tværfaglig team, hvor du sammen med dygtige kollegaer giver medicinsk kræftbehandling og samtidig sikrer tryghed for patienterne. Du kommer til at arbejde med både kurative og palliative forløb, hvor du får mulighed for at følge patienterne over tid. Det betyder, at du skal have en veludviklet relationel sygepleje og være stærk i vejledning og formidling.
Som sygeplejerske i onkologisk dagafsnit ansættes du med tværgående funktion i vores sengeafsnit, som 8. februar flytter i Hospitalsbyen. Onkologisk dagafsnit forbliver på Sygehus Syd.
Velkommen i Onkologien
Vi ved, at det kræver både faglighed og tryghed at arbejde i onkologien. Derfor får du:
- Et introduktionsforløb på 3 måneder inkl. Cytostatikakursus
- En personlig mentor, der følger dig i oplæringen
- Arbejdstider på hverdage i tidsrummet 8.00-17.00
- Oplæring i sengeafsnittet efter ca. et halvt år, så du lærer hele patientforløbet at kende. Dette forud for din deltagelse i weekendvagt hver 4. weekend.
Du bliver en del af et dagafsnit med fire diagnosespecifikke teams og faste funktioner, der skaber struktur og flow i hverdagen. Onkologisk dagafsnit er et stort afsnit med 60 sygeplejersker og 2 social – og sundhedsassistenter. Vi har et stort patientflow, som skaber afveksling i hverdagen. Vi har fokus på gode patientforløb og vægter kontinuitet, fælles beslutningstagen og et godt arbejdsmiljø højt.
I afsnittet uddanner vi sygeplejestuderende på 1 og 6 semester og social og sundhedsassistenter i deres sidste del af uddannelsen. Vi har sygeplejersker på onkologisk specialuddannelse.
Hos os får du…
- Dygtige kollegaer med høj faglig kompetence
- Mange selvstændige sygeplejeopgaver af varierende karakter
- Et udviklende miljø i tæt samarbejde med vores klinisk forskningsenhed
- Et afsnit i udvikling med fokus på arbejdsmiljø
Vi forventer:
- At du har klinisk erfaring som sygeplejerske, måske med cytostatika behandling.
- At du er interesseret og engageret i den faglige udvikling
- At du har lyst til at arbejde med korttidssygepleje, og her har erfaring med det.
- At du er kreativ og god til at se muligheder.
Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte vores ledende oversygeplejerske Katrine Hertz på 97661489. Du er også meget velkommen til at komme forbi og besøge os.
Stillingen er på fuldtid. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer.
Ansøgningsfrist den 26. juni 2026 kl. 11.00. Der afholdes samtaler i uge 27.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
Denne stilling er publiceret af Aalborg Universitetshospital Syd via jobnet.dk

